***
Information d. 13. maj, 2009 (1. sekt. s. 13)Sander: Universitetsloven begrænser ikke ytringsfriheden
Ytringsfrihed: Videnskabsminister Helge Sander har efterlyst eksempler på problemer med ytringsfriheden på universiteterne. Information har fundet to - men nu vil ministeren ikke kommentere enkeltsager. Han afviser dog, at universitetsloven begrænser ytringsfriheden
Af Kristian Villesen
På DTU ville institutdirektøren på kemi forflytte en medarbejder, fordi han offentligt havde kritiseret arbejdsforholdene på instituttet [se her (red.)]. På Aarhus Universitet blev en medarbejder truet med fyring - officielt fordi hun havde misbrugt mailsystemet - men ifølge DJØF og flere eksperte, fordi hun havde kritiseret universitetets samarbejde med Cheminova [se her (red.)]. De seneste måneder har Information skrevet om sager, som ifølge blandt andre professor i offentlig forvaltning ved Aarhus Universitet, Jørgen Grønnegaard Christensen, er soleklare eksempler på, at universiteterne bryder reglerne om offentligt ansattes ytringsfrihed. Den slags eksempler har videnskabsminister Helge Sander ved flere lejligheder efterlyst:
På et møde i Videnskabernes Selskab i januar sagde han, at forskerne tilsyneladende var "mere bange for skyggen end for virkeligheden" og efterlyste konkrete eksempler på, at den nye universitetslov gav problemer med ytringsfriheden.
Enkeltsager
Nu, hvor Information har fundet to eksempler, vil ministeren imidlertid ikke kommentere dem:
"Så vidt jeg har forstået, er der en proces i gang ude på universiteterne. Så det vil være urimeligt, hvis jeg som minister gik ind og begyndte at kommentere på det nu. Men overordnet vil jeg sige, at ytringsfriheden er sikret i grundloven. Så den står ikke til debat," siger Sander.
- Du har efterlyst eksempler på, at der er problemer med ytringsfriheden. Nu har vi fundet to eksempler, og så vil du ikke kommentere dem. Hvorfor ikke?
"Vi er i gang med en evaluering af universitetsloven - derfor er det vigtigt, at eksemplerne kommer frem. Men jeg vil da gerne sige, at jeg har fundet mange, mange flere eksempler på, at tingene fungerer fortrinligt. Vi har 8.000 forskere, så hvad vil du have, jeg skal sige?"
- At den slags ikke hører hjemme på et universitet for eksempel?
"Jeg synes, jeg har sagt, at principielt står ytringsfriheden ikke til diskussion, men derfor kan jeg jo ikke gå ind og sagsbehandle."
- Det var, fordi du havde bedt om de her eksempler?
"Det er også vigtigt, at de kommer frem. Men fordi der kommer ét eksempel blandt 8.000 forskere, så er det jo ikke ensbetydende med, at universitetsloven skal laves om i næste uge," siger Helge Sander og tilføjer, at han desuden ikke har fået nogen klager angående de to sager:
"Jeg er ikke blevet bedt om at forholde mig til det."
- Hvad så, hvis jeg spørger dig om, hvad du synes?
"Det vil jeg ikke svare på nu, hvor der er en undersøgelse i gang. Så vil jeg ikke gå ind og blande mig i detaljer på universiteterne."
- Ytringsfrihed er vel ikke en detalje?
"Nej, men det her er noget, der hører under universiteternes ledelse."
Universitetsloven
Universitetslovens betydning for sagerne om ytringsfrihed er central. Jørgen Grønnegaard Christensen sagde i mandagens Information, at problemerne er opstået med universitetsloven fra 2003, som har fjernet forskernes mulighed for at vælge deres ledere - og samtidig har givet lederne mere magt.
Men Helge Sander mener ikke, at der er hold i den kritik:
"Det er vigtigt, at vi skelner. Ytringsfriheden, det er noget, der berører grundloven. Forskningsfriheden er noget, der berør universitetsloven."
- Jørgen Grønnegaard Christensen siger, at det her problem er opstået efter universitetsloven er kommet pga. den nye ledelsesstruktur?
"Jørgen Grønnegaard er jo ikke upartisk i den her sag. Han er jo selv universitetsansat."
- Det diskvalificerer ham vel ikke fra debatten?
"Nej, men har da en klar interesse i, at han kan sidde og lede og fordele. Det er bare ikke det, der er politisk flertal for."
- Gør det noget indtryk på dig, at en respekteret professor i offentlig forvaltning siger, at problemerne med ytringsfrihed er kommet med universitetsloven?
"Det gør ikke større indtryk end, at det har jeg hørt før. Men det har ikke noget med 2003-loven at gøre."
- Du har sagt, at der ikke skal laves om på ledelsesstrukturen i forbindelse med evalueringen af loven?
"Ja, det kan jeg ikke forestille mig, at der skal."
- Hvorfor ikke det, hvis der er problemer med den?
"Jeg tror ikke, at der er problemer med den. Nu har I to eksempler. Men i betragtning af, at der er 8.000 forskere, så mener jeg, at man må se det i det store perspektiv."
- Hvor mange eksempler skal vi finde frem, før det er et problem?
"Det kan man ikke gøre op på den måde. Det vil være helt usagligt.
- Nu var det dig, der sagde, at to var for lidt?
"Der er sikkert flere end to eksempler."
- Det er vel også for mange?
"Jeg vil se udgangen på dem. Nu må vi se, hvordan de bliver håndteret. Og jeg er sikker på, at vi kigger på dem, når universitetsloven skal evalueres."
ville @ information.dk
***
Information d. 13. maj, 2009 (1. sekt. s. 25)Ledende artikel: Åbent Universitet?
Videnskabsminister Helge Sander (V) har efterlyst konkrete eksempler på, at der er problemer med ytringsfriheden på universiteterne. Information har de seneste måneder fundet to af slagsen. Det seneste er fra DTU, hvor en forsker står til at blive forflyttet fra sit institut, fordi han offentligt kritiserede stedets arbejdsforhold. Og i marts kørte sagen om en forsker fra Aarhus Universitet, som blev truet med fyring ifølge DJØF og flere eksperter, fordi hun havde kritiseret universitets samarbejde med Cheminova.
Med konkrete eksempler på bordet, ønsker Helge Sander ikke at udtale sig om dem. Det er "enkelt sager" og den slags udtaler politikere sig kun om, når de kan se en fordel i det. Det kan Helge Sander ikke. For lige nu er på universiteterne i gang med en omfattende evaluering af universitetsloven fra 2003, som afskaffede universitetsdemokratiet og indførte ansatte ledere med øget magt. Og det er netop universitetslovens nye ledelsesstruktur, der er skyld i, at man på universiteterne kan opleve eksempler på, at de ansattes ytringsfrihed knægtes.
På universiteterne, hvor nye ideer gerne skulle udklækkes, og hvor der traditionelt er højt til loftet og åben debat om videnskaben, er de ansattes ytringsfrihed helt grundlæggende. Derfor ville det være fornuftigt at genindføre universitetsdemokratiet. Ikke nødvendigvis i den forstand at man skal køre alt tilbage til tiden før 2003, hvor der også var problemer - blandt andet med umotiverede ledere og forskere. Men en ny variant af en demokratisk struktur vil være en fordel. Ikke kun i forhold til ytringsfriheden. Information har de seneste år skrevet om mange forskelligartede problemer med ledere på RUC, Aalborg Universitet, Københavns Universitet, DTU og Aarhus Universitet. Alle sagerne bunder trods deres forskelligheder dybest set i, at man har ansat nogle egenrådige ledere.
Genindføres demokratiet på universiteterne, vil forskere kunne skille sig af med en leder, hvis de har været så uheldige at få en af dem, der truer med fyring, når de udtaler sig kritisk - eller beskylder dem for at sidde i Nyhavn og drikke øl i arbejdstiden, for nu at tage et par tænkte eksempler.
I dag kræver det, at en leder højere oppe i hierarkiet, som selv har ansat den pågældende person, er enig i, at en ny leder er nødvendig, hvilket er et nederlag ud ad til. Endelig har valgte ledere den fordel, at de er nødt til at lytte til 'vælgerne', for ellers bliver de ikke genvalgt. Det sikrer dialog og indblanding af de menige medarbejdere i de vigtige beslutninger - og dermed færre af de problematiske sager.
Videnskabsministeren har imidlertid allerede afvist, at der bliver ændret i ledelsesstrukturen på universiteterne i forbindelse med den nuværende evaluering. I Danmark er demokrati tilsyneladende kun den optimale styreform ét sted.
I hvert fald virker det underligt, at politikere - som i andre sammenhænge kæmper for udbredelse af demokratiet - har afskaffet det på universiteterne. ville
***
Information d. 14. maj, 2009 (1. sekt. s. 6 / 7)
Privat ledelsesstil hæmmer ytringsfriheden i det offentlige
Ytringsfrihed Øget fokus på konkurrence og branding i de offentlige institutioner gør, at de i højere grad forsøger at kontrollere, hvad deres ansatte må sige. Det er et demokratisk problem, siger mediejurist
Af Søren Dalager Ditlevsen
Privat ledelsesstil har sendt de offentligt ansattes ytringsfrihed på retur. Selvom de ansatte har loven på deres side, kritiseres de gang på gang for deres udtalelser.
"De offentlige institutioner fokuserer mere på konkurrenceevne og et ordentligt image og fristes dermed til at reagere negativt over for medarbejdere, der kommer frem med kritik. De har en frygt for, at det giver et dårligt billede af institutionen," siger professor i mediejura Oluf Jørgensen fra Danmarks Journalisthøjskole.
Ifølge den seneste undersøgelse fra Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF) tør mange offentligt ansatte ikke udtale sig om kritisable forhold på deres arbejdsplads i f.eks. styrelser eller på universiteter, fordi de er bange for repressalier fra deres arbejdsgivere.
Begrænsningen af de offentligt ansattes ytringsfrihed er ifølge Oluf Jørgensen yderst problematisk, fordi det samtidigt hæmmer vidensgrundlaget i debatten om udviklingen af det offentlige.
"Fordi ingen udtaler sig kritisk om deres eget område i det offentlige, kommer der til at mangle kvalificerede indlæg i den offentlige debat. Det er ikke mindst problematisk, fordi de politiske beslutningstagere ville have gavn af, at ansatte med indsigt kommer frem med konstruktive kritiske bidrag til, hvordan tingene kunne gøres anderledes," siger han.
Mange eksempler
Eksemplerne på begrænsninger af offentligt ansattes ytringsfrihed er mange. Information har tidligere beskrevet, hvordan en forsker fra DTU står til at blive forflyttet, fordi han offentligt kritiserede stedets arbejdsforhold. Ligeledes er en forsker fra Aarhus Universitet blevet truet med fyring efter at have kritiseret universitetets samarbejde med kemikaliefabrikanten Cheminova.
Men de eksempler, som Information har gravet frem, er langt fra de eneste. Da en chef i Beredskabsstyrelsen kritiserede det danske antiterrorberedskab, sagde forsvarsminister Søren Gade, at han ikke ville afvise, at det kunne få "personlige konsekvenser" for chefen. Ligeledes fik en efterforskningsleder ved Rigspolitiet pålæg om ikke at udtale sig om interne forhold, da han havde påpeget, at der manglede mandskab i forbindelse med en efterforskning. Og sådan fortsætter eksemplerne, selvom de offentligt ansatte ifølge loven har ret til at udtale sig - også når det handler om kritisable forhold.
Både Folketingets ombudsmand, en betænkning fra et udvalg under justitsministeriet samt en vejledning direkte fra justitsministeren bekræfter de offentlige ansattes ret til at ytre sig. Alligevel vrimler det altså med eksempler på krænkelser af ytringsfriheden.
Forskellen udviskes
"Der er ikke altid sammenhæng mellem retsprincipper og praksis," forklarer Oluf Jørgensen, der skyder skylden på den stigende private tankegang i det offentlige.
"Markedsgørelsen af den offentlige sektor trækker i retning af, at det offentlige i fremtiden bliver endnu mere lukket, og i retning af en endnu mere privat tankegang," siger han og påpeger, at der er en risiko for, at man helt glemmer, at der er forskel på det offentlige og det private.
"Der behøver ikke være noget galt i, at man tænker på branding og konkurrence, men risikoen er, at de offentlige institutioner glemmer, hvem de er, og at de er omfattet af demokratiske principper, som ikke gælder for private virksomheder."
sdi@information.dk
***
Information d. 14. maj, 2009 (1. sekt. s. 15) Debat: LæserbreveManglende Information
af Helge Sander , videnskabsminister (V)
I en sjælden ukritisk leder kommer Information i går med en række udokumenterede påstande om forholdene på de danske universiteter. Det er tale om grove beskyldninger om manglende demokrati - herunder manglende ytringsfrihed.
Derfor må det være på sin plads, at avisen anviser dokumentation for sine påstande. Det gælder bl.a. påstanden om, at universitetslovens ledelsesstruktur er skyld i, at man på universiteterne kan opleve eksempler på, at de ansattes ytringsfrihed knægtes. Altså, at det dokumenteres, at universitetsloven i sig selv skulle krænke ytringsfriheden. Fører man argumentationen til ende, vil den jo betyde, at Folketinget har vedtaget en universitetslov, der går imod en af de centrale frihedsrettigheder i Grundloven?
Derimod vil jeg gerne stå ved, at jeg i debatten om forskningsfrihed efterlyser konkrete eksempler, hvor forskere forhindres i at forske i det, som deres ansættelse berettiger dem til. Min efterlysning skyldes dels en interesse i at understrege forskningsfriheden på universiteterne, og dels et mål om at få eventuelle eksempler på fejl og mangler frem i lyset, så de relevante myndigheder kan behandle dem.
Det betyder ikke, at ministeren selv skal behandle sagerne - som lederskribenten åbenbart forventer. Dels fordi kompetencen ofte ligger andre steder - herunder i universiteternes selvstyre - dels fordi Videnskabsministeriet er ankeinstans.
Avisens leder satte spørgsmålstegn ved begrebet 'Åbent Universitet'. Jeg vil konkludere, at lederen er udtryk for manglende Information.
***
fra: Altinget, http://www.altinget.dk/rssitem.aspx?id=40941
Hanne Agersnap:
Demokratiet tilbage til universiteterne ? nu!
11. maj 2009. kl. 0:00
”Det er dybt problematisk, at sådanne konflikter får lov at vokse, og at personalet både i dette tilfælde og i tilfældet fra Århus Universitet i marts bliver udsat for dårlig ledelse.” udtaler SF’s forskningsordfører Hanne Agersnap
”Når personalet udtaler sig til pressen, er i det i høj grad udtryk for, at ledelserne på landets universiteter er blevet mindre demokratiske efter den nye universitetslov. De ansatte ledelser har i modsætning til de tidligere valgte ledelser ikke nødvendigvis de ansattes opbakning, og det skaber problemer både i forhold til ytringsfrihed, forskningsfrihed og nu også i forhold til interne konflikter.” fortsætter hun.
Som en konsekvens af universitetsloven fra 2007 vælges ledelserne ikke længere blandt de ansatte, men ansættes på baggrund af deres ledelseskompetencer. Det kan således ikke forventes, at ledelsesansatte har indblik i forskernes behov og arbejdsmetoder.
”Professionalisering af institutledelserne kan rumme gode aspekter, men også fare for magtarrogance og samarbejdsproblemer. Vi er nødt til at få indført mere demokratiske ledelser som et minimum på institutniveau.” siger Hanne Agersnap.
”Det gamle system var måske ikke det eneste rigtige, men det er det nye heller ikke. Derfor håber jeg, at vi efter den igangværende evaluering kan se alvorligt på de mange negative konsekvenser, universitetsloven har haft, og at vi få en gennemgribende revision af universitetsloven.” slutter Hanne Agersnap
***
0 comments:
Post a Comment