Nationalkomiteen for Videnskabshistorie og Videnskabsfilosofi holder årsmøde om forskning og forskningskvalitet

Nationalkomiteen for Videnskabshistorie og Videnskabsfilosofi

Årsmøde i København d. torsdag d. 29. - fredag d. 30. januar, 2009
på Niels Bohr Instituttet, Blegdamsvej 19, Kbh., aud. M.

1) 29.-30. januar: Hvad er forskning – og hvad er god forskning? Program nedenfor.
2) 30. januar: General workshop in history and philosophy of science: call for papers

1) Program og abstracts for mødets tema-del
Alle oplæg om torsdagen og det første om fredagen omhandler temaet. Resten af fredagen er der foredrag ved bl.a. yngre forskere indenfor Nationalkomiteens interessefelt, se nedenfor.

Hvad er forskning – og hvad er god forskning?
Betegnelserne ‘videnskab’ og ‘forskning’ (science, research, scholarship) anvendes om et så bredt felt af aktiviteter, at vi i år har valgt at fokusere på to hovedspørgsmål: ‘Hvad er i det hele taget forskning?’, og ’Hvad kendetegner god forskning?’.
Ud over at henvise til det klassiske demarkationsproblem, aktualiseres det første spørgsmål af den generelle stigning i antallet af forskningsområder, af mangfoldigheden af forskningstyper og disses kontinuitet med relaterede aktiviteter (anvendt og strategisk forskning, R&D, innovation, udredning, forskningsbaseret myndighedsbetjening), af grundforskningens egen heterogene karakter hvis vi sammenligner fakulteter for jura, sundhedsvidenskab, teologi, erhverv og samfund, og af akademisering af forhenværende ekstra-universitære uddannelser. Er det igen tiltrængt for videnskaben at slå en streg i sandet og fastholde, at ikke alt arbejde med information, ord eller videnstraditioner er forskning?
Det andet spørgsmål knytter sig til den skævhed i filosofiske og historiske studier af videnskab, at disse ofte har fokuseret på forskning, hvis høje kvalitet var hævet over enhver tvivl, eller omvendt på forskning der senere viste sig at være uredelig videnskab (pga. snyd, plagiat o.l.). Middelmådig eller blot middelgod forskning har sjældent tiltrukket sig den store filosofiske eller historiske interesse, men ses alligevel omtalt og forstået i begreber som ’normalvidenskab’ eller ’forskningsprogram’. I lyset af Videnskabsministeriets aktuelle forsøg på at udarbejde en forskningsindikator for at måle forskningsproduktion (og -kvalitet), kan man derfor spørge, om man fra historiske, filosofiske eller sociologiske studier af videnskab kan hente ressourcer, der kan belyse, hvad der kendetegner god forskning, den gode forsker eller et godt forskningsmiljø? I hvor høj grad kan bibliometriske studier bidrage til en sådan belysning? Opererer videnskabshistorikere og videnskabsfilosoffer med implicitte kategorier for excellent, god, standard, ligegyldig eller dårlig forskning? Hvilke partikulære historiske eller disciplinspecifikke kontekster er sådanne standarder selv underlagt? Har videnskabshistorie og videnskabsfilosofi samme kvalitetsbegreber for egen og andres forskning?

Torsdag den 29. januar
9.00-9.15: Velkomst og introduktion

9.15-9.45: David Favrholdt (Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier, Syddansk Universitet): Hvad forstår vi ved videnskabelig forskning?
Når talen er om forskning, kan det være opklarende at skelne imellem 1) Viden at, 2) Viden hvordan, og 3) Viden hvorfor.
1) udvikledes allerede i stenalderen, hvor man f.eks. pr. erfaring skelnede mellem spiselige og giftige svampe. I vore dage finder vi i denne kategori trafiktælling, ministerielle prognoser, almindelige statistiske opgørelser og anden såkaldt udredning. Erkendelsesteoretisk set kan man her anvende forskellige verifikations- og falsifikationskriterier.
2) omfatter alle former for teknik, der jo i oldtiden var baseret på almindelig "know how" og "trial and error", men som i vore dage i vid udstrækning er baseret på grundforskningens resultater. Udnyttelsen af disse kræver dog ofte en ekstra, målrettet forskning, hvor man har en veldefineret problemstilling. I denne kategori har vi ikke alene alle DTU-fag - herunder nanoteknologi som et håndterligt diskussionseksempel -, men også sundhedsvidenskab, anvendt psykologi, sociologi, arkæologi m.m.
3) omfatter for størstedelen grundforskning, der jo ofte består i et omfattende teoretisk og eksperimentelt arbejde, hvor man som bekendt undertiden suspenderer tilvante forestillinger og ofte først ved, hvad det var man ledte efter, når man har fundet det. Både under 2) og 3) må man ved al diskussion og afgrænsning sige farvel til de primitive forskningsmodeller, der opererer med verifikation, falsifikation og korrespondensteori og i stedet vurdere alt ud fra kohærenskriterier.
Jeg har behandlet disse spørgsmål i min bog Erkendelse. Grundlag og gyldighed. Aarhus Universitetsforlag, 2008. Der var desværre ikke plads i bogen til at behandle humanistisk forskning, hvor bl.a. hermeneutiske problemer jo spiller ind. Men inddelingen har en vis relevans for diskussionerne om forskningsbevillinger, plagiering, demarkationsproblemer m.v.

9.45-10.15: Jens Hebor (Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier, Syddansk Universitet): Et forsvar for demarkationen videnskab/ikke-videnskab
På den ene side forekommer problemet om en afgrænsning mellem videnskab og ikke-videnskab at være både teoretisk og praktisk påtrængende, medens der på den anden side i den sidste årtier er fremsat skepsis mht. problemets løselighed, såvel som dets relevans. Jeg skal her argumentere for problemets relevans og skitsere, hvorledes en præcisering af problemstillingen muliggør en tilbagevisning af den fremførte demarkationskritik. Mere specifikt vil en adækvat reformulering af et demarkationsprincip kræve en præcisering af (i) genstanden for demarkation, (ii) begrebet demarkation samt (iii) begrebet om videnskabelig metode. Den skitserede løsning kan formodentlig dels generaliseres og dels belyse krav til god videnskab.

10.30-11.00: Jan Faye (Institut for Medier, Erkendelse og Formidling, Københavns Universitet): Hvad adskiller astronomi fra astrologi?
Hvorfor betragtes astronomi som videnskab mens astrologi stadig som pseudovidenskab? Fag som biologi, geologi, sociologi og psykologi ender nemlig også på ’logi’. Det klassiske demarkationsproblem fortjener et hovedeftersyn af to grunde. For det første ser man især fra religiøst hold forsøg på at trænge sig ind på videnskabens domæne. Teorier om intelligent design bliver fremført som videnskab og ønskes accepteret som sådan. For det andet har den generelle relativisering og politisering af alle grenene af samfundslivet, som vi har været vidne til i de sidste tyve år, ført til en øget mistro til videnskaben og dens resultater. Det kan afgøres politisk, synes tanken at være, om videnskabelige resultater er korrekte. I foredraget vil forskellige moderne forslag til at fastlægge videnskabelighed blive fremdraget og diskuteret. Derefter vil jeg afvise, at vi alene kan bruge metodologiske midler til at adskille videnskab fra pseudovidenskab. Konklusion vil være, at en videnskabelig tilgang til at forstå verden i lige så høj grad beror på bestemte metafysiske tilgange og de rette forskningsetiske holdninger.

11.00-11.30: Jens Erik Kristensen (Institut for Pædagogik, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, ÅU): Videnskabens opmærksomhedsøkonomi
Foredraget bidrager til at undersøge om videnskab og forskning kan forstås som prototypen på en intern ‘opmærksomhedsøkonomi’, hvor det både handler om investering af koncentreret opmærksomhed, og frem for alt om udveksling af opmærksomhed efter relativt klare regler for god forskning (citat, referencer, omtale mv.). Dertil kommer så de seneste års oprustning af forskningsformidling, som kan beskrives som en ekstern opmærksomhedsøkonomi, der er orienteret mod mediernes og offentlighedens opmærksomhed, og som adlyder andre regler og kvalitetskriterier end de interne. Disse opmærksomhedsøkonomiske træk overses ofte - især i nyere former for forskningsstyring og -ledelse, hvor man tror, at det er andre former for incitamentsstrukturer (kontrakt og selvledelse m.v.), der er afgørende, og hvor disse tiltag ofte tager sig ud som elefanters indtog i den videnskabelige porcelænsbutik.

11.30-12.00: Claus Emmeche (Center for Naturfilosofi og Videnskabsstudier, Københavns Universitet): Presset mod videnskabens normer – kan vi lære af historien?
Ligesom etik først diskuteres når god moral ikke længere er en selvfølge, tematiseres videnskabens normer først når de trues. Men kan man i videnskabsstudierne hente hjælp til at forstå det preset på normer om faglighed og videnskabelighed i det nuværende universitetspolitiske regime? Jeg vil skitsere nogle historisk fremfragte universelle normer for god videnskab; pege på historiske situationer hvor disse har været truet, og sammenligne med den aktuelle situations pres på videnskabens normsystem. Endelig skal spændingen mellem krav til den enkelte forsker om at handle videnskabsetisk korrekt og adfærdsformer frembragt af videnskaben som et samlet system af samarbejde, kritik og konkurrence under akademiske, strategiske og anvendte forskningsregimer kort berøres.

13.00-13.30: Hanne Andersen (Institut for Videnskabsstudier, Århus Universitet): Hvor kommer dette monster dog fra? Om de scientometriske metoders forvandling fra kvantitativ videnskabshistorie til administrative styringsredskaber
En stor gruppe af videnskabshistoriske tidsskrifter tager i denne tid afstand fra ERCs rangordning af tidsskrifter i en fælles leder. Videnskabshistorien var imidlertid selv en villig fødselshjælper, da en række scientometriske metoder så dagens lys som kvantitative redskaber til studiet af f.eks. udviklingen af videnskabelige discipliner. Dette foredrag vil se på scientometriens tidlige historie og belyse, hvordan kvantitativ historie kunne blive til administrative styringsreskaber.

13.30-14.00: Bo Jacobsen (Center for Forskning i Eksistens og Samfund, Sociologisk Institut, KU): Hvad er god forskning og hvad er særlig god forskning?
I mit indlæg vil jeg først foretage en skelnen mellem ”god nok” forskning og ”særlig god” (eller”fremragende” eller ”gennembrydende”) forskning, idet jeg her vil trække på min bog fra 2003 ”Hvad er god forskning?”. Jeg vil derudfra rejse spørgsmålet: Hvordan får vi mere af den særligt gode forskning? Og komme ind på forsknings-miljøets betydning ud fra tidligere undersøgelser herom. I relation til ønskeligheden af den særligt gode forskning vil jeg diskutere spørgsmålet om yngre forskeres udvikling og oplæring. Spørgsmålet om den gode eller mindre gode forskerudvikling vil jeg eksemplificere med nogle få selvbiografiske hændelser fra mit eget udviklingsforløb. Til sidst vil jeg eksemplificere spørgsmålet om god og nyskabende forskning ved at skitsere et aktuelt problem, jeg selv står i, som leder af et stort dansk projekt om forskning i alternativ behandling: Hvordan kan man som forsker indfange, beskrive og evt. kvantificere fænomener, der unddrager sig vore etablerede faglige begreber?

14.00-14.30: Cathrine Hasse (Institut for Læring, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, ÅU): Forskerens læreproces – fra a priori til emisk forskning
Der kan groft sagt identificeres to perspektiver i udforskningen af relationer mellem læreprocesser og naturvidenskab/teknologi i dansk forskning. I det ene perspektiv fokuseres der primært på de problemer studerende oplever i mødet med det naturvidenskabelige curriculum, de didaktiske udfordringer og muligheder. Et lidt bredere perspektiv finder vi i en lang række videnskabshistoriske eller videnskabskritiske studier. Ud fra en facetteret videnskabskritisk synsvinkel bidrager disse studier med nye indsigter på det mere omfattende område: STS-studier (Science and Technology Studies). Kritikken tager ofte udgangspunkt i en dekonstruktion af videnskabens påståede ’gudeblik’ og sætter hidtidige forestillinger om relationen mellem viden og nye definitioner af objektivitet, mellem subjekt og objekt i forskningen, mellem essens og konstruktion, og mellem sprog og materialitet til debat. Herfra udvikler videnskabskritikken sig til en generel belysning af videnskabens og teknologiens tilblivelsesprocesser og i dette perspektiv bliver det relevant at spørge til forskerens læreproces. Jeg vil fokusere på det aspekt af læreprocessen, der vedrører forholdet mellem forskerens a priori kategoriseringer og de sproglige betydninger, der kan udforskes når forskeren lærer nyt (emiske kategoriseringer) i mødet med det empiriske datamateriale. God forskning kan defineres som forskning, der tillader udfordring af forskernes a priori kategoriseringer.

14.45-15.15: Finn Collin (Institut for Medier, Erkendelse og Formidling, Københavns Universitet): Bjørn Lomborg om klodens sande tilstand - en videnskabsteoretisk analyse
Uanset hvordan man stiller sig til den såkaldte Lomborg-sag, der vedrørte videnskabelig uredelighed, er det af videnskabsteoretisk interesse at analysere Lomborgs videnskabelige fremgangsmåde når han søger at fastslå Klodens Sande Tilstand. Foredraget vil være koncentreret om Lomborgs behandling af spørgsmålet om global opvarmning, og jeg vil trække både på klassiske videnskabsteoretikere som Popper og på nyere videnskabssociologiske resultater. Centralt i analysen vil være trends vs. teoretisk forklaring, videnskabens påvirkelighed af interesser, og uenighedens status i videnskaben. Men også rækkevidden af induktivistisk kritik af specielle videnskabelige metodologier vil blive inddraget, samt muligheden af ”opadgående” reduktion i videnskaberne.

15.15-15.45: Søren Brier (Institut for Internationale Kultur- og Kommunikationsstudier, CBS): Lomborgsagen versus tværfaglighedens anerkendelsesproblemer som to grænsetilfælde i forskningsvurdering
Om end mange kriterier for videnskabelighed, objektivitet og sandhed er udviklet inden for videnskabsteorien, har den som fag også indset, at ingen af dem er endelige og afgørende. Videnskaben er til en hvis grad et projekt, der definerer sig selv gennem sin egen udvikling i interaktion med andre vidensformer i samfundet. Videnskaben er også et socialkonstruktivt projekt, der udvikler en særlig type af civilisatorisk fornuft. Derfor sker dens udvikling ikke kun internt gennem udvikling af nye teorier, metoder, paradigmer og områder, og dens påvirkning af samfundet er ikke kun af økonomisk og teknologisk karakter, den er også et filosofisk, politisk og eksistentielt projekt. Videnskabelighed er med til at definere vores kultur, herunder os selv som mennesker, bl.a. mht. hvilken viden vi kan producere og hvilken viden, der opfylder idéen om videnskabelighed i modspil med politisk, religiøs, praktisk og common sense viden. Disse medinddrager alle etiske og æstetiske aspekter af viden. Derfor er grænsedragningssager som tværfaglighedens anerkendelsesproblematik og Lomborg-sagens problemer med interaktionen mellem videnskabeligheder og politisk-økonomiske interesser plus deres repræsentation og kamp i massemedierne interessante i denne sammenhæng. Lomborgsagen kalder på de konservative kriterier for bedømmelsen af videnskabelighed, mens tværfagligheden kalder på åbning for nyudvikling af kriterier. Videnskabsteorien bør måske se mere på mulige etiske kriterier for vidensformernes interaktion i fremtiden.

16.00-16.30: Frans Gregersen (Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, Københavns Universitet): Bibliometri som pålæg
Der er i alt 68 grupper der har fået til opgave at overveje hvordan man fordeler verdens tidsskrifter på faglige områder og på to niveauer, hvoraf niveau 2 skal rumme maksimalt 20% af verdensproduktionen inden for det pågældende område. Gruppen med det associationsrige nummer 68 handler om Science studies: videnskabshistorie og videnssociologi. Tilfældigvis var man nået til KU da gruppe 68 skulle have formand, og så blev det mig. I mit oplæg vil jeg fortælle så konkret som muligt om gruppe 68s overvejelser. Oplægget vil nærmest blive en rapport om politiske, strategiske og faglige overvejelser man som embedsmand kan gøre sig når man vil forhindre de værste vildskud i at vokse sig store og blomstrende samtidig med at man gerne vil have et vist mål af faglighed med sig i embedsgerningen. Rapporten afsluttes med nogle overvejelser over hvorfor dette projekt kom til verden og hvad det skal bruges til.

16.30-17.00: Niels Keiding (Biostatistisk Afdeling, Inst. for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet): Har peer-review stadig en chance? - Internationale erfaringer, særligt fra Storbritannien, Tyskland og Frankrig
Forskningsevaluering baseres i stigende grad på bibliometriske indikatorer, som i praksis domineres af en række valg truffet af Thomson, Inc. Blandt statistikere, epidemiologer og andre med erfaring i kvantitative forskningsmetoder i vanskelige stofområder har disse indikatorer meget lav prestige, og den bibliometriske forskning synes dårligt integreret i mere etablerede kvantitative forskningskulturer. En afgørende forskel synes at være, at selv i meget bløde discipliner opretholder statistikere stadig det grundlæggende koncept om en underliggende virkelighed, som måleinstrumentet ønsker at belyse.
Her i Danmark har politikerne igangsat en ressourcekrævende, dårligt tilrettelagt proces mhp. at inddrage sådanne kvantitative indikatorer i fremtidig forsknings-ressourcetildeling. Mange af os har allerede brugt lang tid på denne proces. Mit indtryk er, at de færreste tror på projektet, men de fleste reagerer alligevel samvittighedsfuldt og omhyggeligt.
Er der stadig en mulighed for at gribe evalueringer anderledes an? Jeg har over en årrække været involveret i en række evalueringer baseret på peer review, fra site visits i konkrete institutioner i Frankrig, Tyskland (især Sonderforschungsbereiche) og England, og jeg har deltaget i International Review of UK Research in Mathematics 2003 og i Research Assessment Exercise 2001 og 2008 (også UK). Mit indlæg vil mest dreje sig om erfaringerne fra disse evalueringer og overvejelser om vi kan finde inspiration heri til mere ønskelige, og praktisk gennemførlige, evalueringskoncepter end den maskinelle bibliometri.

Aflysning: de ovenstående oplæg ved Bo Jacobsen og Jens Erik Kristensen er desværre aflyst, så de efterfølgende oplæg om torsdagen rykkes frem i programmet, så denne dag afslutter tilsvarende tidligere.

Fredag den 30. januar

9.15 - 9.45: Karen Siune (Dansk Center for Forskningsanalyse, Århus universitet): Opfattelser af forskning og god forskning belyst ud fra en politologisk synsvinkel.
Forskning kan defineres som søgen efter ny viden, men i mange sammenhænge er dette svar ikke tilstrækkeligt præcist. Forskningsstatistikken bruger i modsætning hertil en række definitioner, som gælder for alle OECD lande og som anvendes til at opgøre omfanget af forskellige typer af forskning. Så forskning kan defineres som en aktivitet, der kan måles i tid og mandeår. Men selve det at udføre aktiviteten siger ikke automatisk noget om hvorvidt den pågældende forskning er god. Traditionelt har der været anvendt peer reviews til at afgøre om en konkret forskning, og deraf følgende publiceringer er god forskning. Men hvad med forskerens egne opfattelser? Oplægget vil indeholde en diskussion af såkaldt objektive såvel som subjektive opfattelser af hvad der er god forskning. Oplægget vil endvidere indeholde en diskussion af begrebet tværvidenskabelig forskning samt en diskussion af hvad der kendetegner god tværvidenskabelig forskning.

9.45 - 10.15: David Budtz Pedersen (Institut for Medier, Erkendelse og Formidling, Afd. for filosofi, KU): Forskningsrelevans som verifikationskriterium.
Videnskabens legitimitet er i dag ikke kun afhængig af forskningens evne til at producere pålidelig og objektiv viden af høj epistemisk kvalitet, men tillige af videnskabens evne til at opfylde en række politiske og økonomiske målsætninger. Med gennemsættelsen af en stærk resultatorienteret forskningspolitik rykkes spørgsmål om god forskning i baggrunden til fordel for spørgsmål om ”relevant” forskning. Fokus er på de stimuli, der resulterer i bestemte tilfredsstillende reaktioner i de administrative legitimeringsmekanismer og som anses for at være autoritative for et givent systems målopfyldelse (f.eks. publikationer, citationer, patenter mv.). Forskningsrelevans angår ikke videnskabens interne procedurer (videnskabsteori), men derimod kriterier for den akademiske videns anvendelse og effekt (videnspolitik). Ligeledes angår dokumentationen heraf ikke validitet i betydningen velbegrundede, sande antagelser eller epistemisk adækvate praksisser, men påvisningen af, hvorvidt de udmøntede statslige midler indfrier de politiske forventninger. Oplægget giver en oversigt over relevansbegrebets betydning samt de politisk-filosofiske idealer, der er styrende for opfattelsen af relevant forskningsviden. Argumentet er, at disse idealer ikke er realpolitiske eller kontekstspecifikke, men bør konciperes – og kritiseres – på niveauet for basale normative forestillinger om den moderne stats opgaveportefølje og administration.

10.30-11.00: Hugo Fjelsted Alrøe (Forskningscenter Foulum, ICROFS, Aarhus Universitet): Et perspektivistisk blik på videnskabelig uenighed og demokrati
Videnskaben rummer meget forskellige discipliner: specialiserede perspektiver med specifikke iagttagelsesapparater, teorier og problemstillinger, som iagttager særlige aspekter og fænomener i hvert deres felt, og som stadig uddifferentieres og forfines. Det betyder at eksperter kan være uenige på forskellige måder, indenfor og på tværs af perspektiver. Det er væsentligt for videnskabens demokratiske rolle at udvikle redskaber til at håndtere heterogeniteten af videnskabelige perspektiver og ekspertiser i tværvidenskabelig forskning og i demokratisk debat og beslutningstagning. Jeg vil skitsere hvordan kognitiv kontekst, former for komplementaritet og et separat, anden ordens perspektiv (som vi kalder polyokular kommunikation) kan bidrage til dette.

11.00-11:30: Nils Randlev Hundebøl (Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet): MECCA - Energiindustrifinansieret klimaforskning i begyndelsen af 1990'erne
I midt-1980'erne var University Corparation for Atmosphereic Reasearch (UCAR) interesseret i at få rådighed over større computerkraft til deres klimaforskningscenter. Samtidig begyndte den amerikanske energi-industri at interessere sig for klimaforskning i takt med at politiske aktører begyndte at foreslå CO2-reduktioner. Electric Power Research Institute (EPRI) og UCAR dannede som svar et konsortium, MECCA, der skulle finansiere en ny supercomputer og analyser af klimaforskning relevant for industri- og politiske kredse. Jeg undersøger hvordan ideerne bag MECCA udvikler sig - UCARs indledende tanker, EPRIs ideer om politik-relevant forskning, samt hvilken forskning, der til sidst blev finansieret af konsortiet.

11:30-13:00 frokost

13:00-14:00 Rundbordsdiskussion: Er forskningsbegrebet under forandring?


Arrangører: Nationalkommiteens ved "Jan Faye" (faye snabela hum.ku.dk), "Claus Emmeche" (emmeche snabela nbi.dk).
Tilmelding er ikke nødvendig.

***