05.05.2008
Underskriftsindsamling mod universitetsstyring
’Ved at underskrive er man med til at gøre det klart, at behovet for en ændret universitets-politik ikke er et sekterisk ønske fra nogle få utilfredse, som Videnskabsministeren vedblivende hævder, men derimod har bred opbakning blandt danske forskere og studerende’.
Bagmændene bag en underskriftsindsamling, som protesterer mod den nuværende universitetsstyring, håber på massiv opbakning i den kommende tid. Bag opfordringen står en blandet gruppe, hvor formanden for Videnskabernes Selskab, professor Tom Fenchel er den mest prominente.
Motiveringen bag protesten lyder: ’Universitetsloven af 2003 markerede kulminationen på flere års indskrænkning af den akademiske frihed. Før den var de danske universiteter i vidt omfang demokratiske institutioner. De var langt fra perfekte, men professorvældet var afskaffet, og universiteterne havde langt bedre muligheder for at bedrive fri grundforskning i hele samfundets interesse. Nu er der indført et topstyret managementvælde, som kun minimalt inddrager dem, der bevæger sig på universitetet til daglig. Samfundsnytte er reduceret til erhvervsnytte, og forskningspolitik opsluges af industripolitik’.
Protesten kommer året før 2009, hvor Folketingets flertal har bebudet et 'eftersyn' af forholdene. Men underskrivere kræver lovændringer og en ny forskningspolitik, især
- lovgivning mod brugerbetaling
- reel medindflydelse i demokratisk valgte organer
- ressourcer udenom konkurrence og eksterne kilder
- sikring af forskningsbaseret undervisning.
Se: http://www.gopetition.com/petitions/for-en-bedre-forskningspolitik.html
onsdag 07. maj 2008 kl. 07:34 http://ing.dk/artikel/87833
Forskere samler underskrifter ind i protest mod videnskabsminister
En gruppe forskere og studerende på Københavns Universitet har startet en underskriftsindsamling, der opfordrer Folketinget til at ændre universitetsloven, så forskerne får større frihed, og ministeriet ikke blander sig i alle detaljer.
Af Magnus Bredsdorff
Studerende og forskere på Københavns Universitet har sat sig for at bevise, at videnskabsminister Helge Sander (V) tager fejl, når han, ifølge deres udlægning, hævder, at kun nogle få utilfredse har »et sekterisk« ønske om større frihed til universiteterne.
Gruppen har startet en underskriftsindsamling, der skal bevise, at der er stor opbakning på universiteterne bag kravet om at skrotte den nuværende universitetslov.
Underskriftsindsamlingen gik i luften på internet i slutningen af sidste uge, og i skrivende stund har 937 skrevet under på kravet.
Aktionen startede ifølge Pia Mejdahl Daugbjerg, formand for Studenterrådet på Københavns Universitet, med, at initiativtagerne skrev indlæg med omtrent samme budskab i samme udgave af universitets avis. Det fik dem til at drøfte at koordinere en kampagne mod universitetsloven.
»Vores indflydelse på universitetet er fjernet. Bestyrelsen har et eksternt flertal. Det er, synes jeg, enormt problematisk, at vi ikke har indflydelse på vores dagligdag, men at det bliver bestemt helt ned til mindste detalje, hvad vi skal gøre,« siger hun.
Universitetsloven, der trådte i kraft i 2003, gør det ifølge initiativtagerne svært at fastholde og udvikle universiteternes høje niveau. Ifølge deres protest er universiteterne i dag topstyret af et »managementvælde«.
»Undervisning og forskning dirigeres fra ministeriet. Herfra udstikkes der snærende rammer for, hvad kandidaterne skal kunne, og hvilke forskningsområder der skal prioriteres, ud fra en illusorisk forestilling om at kunne forudse, hvilken viden samfundet af i morgen har brug for. Samfundsnytte reduceres til erhvervsnytte, og forskningspolitik opsluges af industripolitik,« skriver de.
Ifølge Pia Mejdahl Daugbjerg er det endnu ikke afklaret, hvor længe underskriftsindsamlingen skal køre. Målet er at overrække Helge Sander protesterne og at få Folketinget til at ændre universitetsloven, når den alligevel skal evalueres om et års tid.
Mellem initiativtagerne er den tidligere præsident for Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab, professor, dr.phil. Tom Fenchel fra Marinbiologisk Laboratorium.
Dokumentation: Erklæringen, som forskere og studerende skriver under på
Vi, underskriverne af denne erklæring, opfordrer Folketingets politikere til en ændring af den universitets- og forskningspolitik, vi har oplevet siden universitetsloven af 2003. Det 21. århundredes danske videnssamfund behøver frie universiteter og en demokratisk forsknings- og uddannelsespolitik. Vi kræver:
- Sikring af adgangen til højere uddannelse uanset økonomisk formåen. Vi kræver derfor en skærpet lov mod brugerbetaling.
- Indførelse af en styreform på universiteterne, der bygger på principper om selvstyre og akademisk frihed. Dette indebærer en styrelsesordning, der tildeler reel magt over universitetets anliggender til demokratisk valgte organer med repræsentation fra alle grupper af ansatte og studerende.
- Fuld forskningsfrihed under ansvar for den enkelte forsker såvel som for institutionen som helhed. Friheden skal gælde valg af emner, hypoteser, metoder og publicering.
- Sikring af de nødvendige ressourcer til at opretholde en forskning, der ikke er afhængig af velvilje fra eksterne fonde, politikere og private virksomheder for at kunne eksistere og udvikle sig.
- Sikring af forskningsbaseret undervisning og af universiteternes frihed til at udbyde undervisning og uddannelser inden for alle videnskabelige emner.
Medvind til underskriftsindsamling mod universitetsloven
07.05.2008
På få dage har over 500 universitetsforskere og studerende skrevet under på en opfordring til at ændre den nuværende universitets- og forskningspolitik.
Af Uffe Laursen
"Vi, underskriverne af denne erklæring, opfordrer Folketingets politikere til en ændring af den universitets- og forskningspolitik, vi har oplevet siden universitetsloven af 2003."
Sådan indledes en underskriftsindsamling på internettet, som blev igangsat 1. maj. Allerede nu – på trods af Kristi Himmelfartsdag og forlænget weekend har over 500 forskere og studerende – hovedsageligt fra Københavns Universitet, men også fra landets andre universiteter, trykket på knappen og dermed underskrevet erklæringen, som kan læses i sin fulde tekst i dokumentationsboksen til højre.
– Jeg har skrevet under, fordi jeg er skeptisk over for universitetslovens effekter. Vi har ikke rigtige universiteter mere. Jeg er blandt andet bekymret for forskningsfriheden, fordi pengene i dag kanaliseres ud til områder og projekter, som udpeges af universiteternes ledelse, og som er politisk opportune, siger Tom Fenchel, professor på Marinbiologisk Laboratorium, KU, og tidligere præsident for Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab.
Ved ikke hvor mange
Initiativtagerne til underskriftsindsamlingen er de samme, der har oprettet diskussionsgruppen 'Forskningsfrihed' på det sociale netværk Facebook, som tidligere har været omtalt af Altinget. Diskussionsgruppen er tæt på at byde velkommen til medlem nummer 2000. Om underskriftsindsamlingen også når det tal, vil medstifter Sune Auken, lektor på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskaber, KU, ikke gætte på.
– Vi har ikke gjort os nogen forestillinger om det. Det første mål med underskriftsindsamlingen var at dokumentere, at vi er mere end nogle få utilfredse, som videnskabsministeren ofte hævder. Vi vil gerne dokumentere, at vi er flere end få. I universitetsverdenen spredes informationer tit meget langsomt, og vi har ikke engang sendt en pressemeddelelse ud endnu. En del vil nok først skrive under, når de ser nogle af deres kolleger gøre det, så det er svært at sige, hvor mange vi kan blive, siger Sune Auken,
Det repræsentative demokrati er væk
Ifølge Palle Svensson, professor og demokratiforsker på Aarhus Universitet, er underskriftsindsamlingen et udtryk for, at der ikke længere er et repræsentativt demokrati på universiteterne, og at de ansatte, hvis de er utilfredse, derfor ikke længere kan gå gennem de universitetsfora, som man kunne før reformen.
– Jeg kan ikke sige det med videnskabelig dokumentation, men jeg vil tro, at hvis de er mange nok, og de hovedsageligt kommer fra KU, så må ledelsen dér spørge sig selv, om den administrerer loven godt nok. Men hvis der er mange, og de kommer fra alle universiteter, så må ministeren jo overveje, om der er noget, som ikke fungerer, som det skal, siger Palle Svensson.
- - -
Rettelse: DF ikke med i universitetsforlig
RETTELSE: Altinget kom i tirsdagens artikel om underskriftsindsamling mod universitetsloven til at skrive, at loven var vedtaget med Dansk Folkepartis stemmer. Det er forkert. DF stemte imod loven. Altinget beklager fejlen.
Altinget | Forskning & Innovation, d. 8. maj, 2008
Langballe: Det gamle system havde også spillet fallit
Dansk Folkeparti arbejder på et forslag, der skal gøre universiteterne mere frie af Videnskabsministeriet.
Af Uffe Laursen,
De elektroniske underskrifter vælter ind på den underskriftsindsamling, som en gruppe ansatte ved KU satte i gang i sidste uge, og som Altinget berettede om i tirsdags.
I skrivende stund har over 1400 forskere, undervisere og studerende fra hele landet skrevet under elektronisk.
Et af kravene fra de protesterende er, at universitetsdemokratiet rulles tilbage til tiden før eksterne bestyrelser og udpegede ledelser.
Ikke bedre med demokrati
Men selv om Dansk Folkepartis forskningsordfører Jesper Langballe var og er en af de argeste modstandere af den nuværende universitetslov, så mener han ikke, at en tilbagevenden til det gamle system er vejen frem.
– Jeg synes, de (initiativtagerne, red.) lægger hovedvægten et andet sted, end jeg ville. De vil gerne have det gamle universitetsdemokrati tilbage. Men det havde jo på mange måder også spillet fallit. Den gamle styrelseslov var ikke ideel, og alt for mange forskere og undervisere var alt for belastede med administration. Det var et tungt system, hvor meget tid gik tabt med at sidde i demokratiske udvalg, siger Jesper Langballe.
– Der er også alt for meget administration for den enkelte forsker i den nuværende lov, det anerkender jeg, men jeg mener bare ikke, at man løser problemet ved at vende tilbage til det gamle system. Vi har brug for et skarpere skel mellem administration og forskning, siger han og erkender, at der ikke er nogen patentløsning på problemet.
Forslag skal stoppe den centralistiske styring
Til gengæld barsler Dansk Folkeparti ifølge Langballe med et løsningsforslag, der gør op med den centrale styring af universiteterne, som både de protesterende, Dansk Folkeparti og en række andre kritikere af universitetsloven mener, er katastrofal.
– Sammen med den manglende forskningsfrihed er den centralisme, der er lagt fra ministeriet og styrelserne ned over universiteterne, den værste konsekvens af universitetsloven. I Dansk Folkeparti har vi imidlertid nogle ting på bedding, et forslag, som skal gøre universiteterne mere frie af Videnskabsministeriets styring. Jeg kan ikke sige, hvad det handler om endnu. Det kommer nok hen over sommeren, når jeg har forelagt det for min gruppe, siger Jesper Langballe.
UNIVERSITETSLOV : Underskrifter for ændring af universitetsloven
Både ansatte og studerende skriver for tiden under på, at universitetsloven skal ændres. Formålet er at vise, at kritikerne ikke blot er en lille gruppe af kværulanter - og at holde politikerne fast på evalueringen af loven i 2009
Af Kristian Villesen
Flere end 1.800 har i løbet af ugen skrevet under på en erklæring om, at de ønsker universitetsloven fra 2003 ændret på en række afgørende punkter. Det er primært studerende og ansatte, der indtil videre har skrevet under på erklæringen på hjemmesiden gopetition.com. En af initiativtagerne til underskriftsindsamlingen er Claus Emmeche, der er lektor i naturfilosofi på Københavns Universitet - for ham er en af pointerne med indsamlingen, at gøre op med forestillingen om, at det kun er et fåtal, der er utilfredse med universitetsloven - hvilket blandt andre videnskabsminister Helge Sander (V) ofte har gjort sig til talsmand for:
"Sanders udtalelser har været en motivation for os. Det er os, der har vores daglige gang i systemet, der oplever, hvor udbredt frustrationen er. Og formålet med den her underskriftindsamling er at vise omverdenen, hvor stor utilfredshed, der i virkeligheden er med universitetsloven ," siger Claus Emmeche. Han håber derfor også, at underskrifterne vil kunne råbe politikerne op og forberede dem på den evaluering af universitetsloven , som er planlagt i 2009:
"Det er meget vigtigt, at man i 2009 ikke slipper af sted med bare at lade et konsulentfirma lave en evalueringsrapport og så ellers ikke foretage sig noget. Evalueringen skal ende med en lovrevision, for problemerne er så dybtgående og strukturelle, at man ikke kommer uden om at ændre loven," siger Claus Emmeche.
Problemer
Erklæringen, som de ansatte og studerende skriver under, sætter fokus på fem områder, som man gerne vil have ændret. Blandt de væsentligste er styreformen på universiteterne, som i dag ledes af en bestyrelse, der udpeger rektor, og har et eksternt flertal:
"Styreformen er lovbestemt, og den vil vi have ændret, så vi får en højere grad af medindflydelse - det er en af de ting, vi oplever ikke fungerer," siger Claus Emmeche, som også nævner forskningsfriheden som et beslægtet og væsentligt punkt:
"Den individuelle forskningsfrihed er truet, fordi forskningen skal ligge inden for universitetets strategiske mål, og fordi institutlederen kan pålægge medarbejderne bestemte opgaver. Dermed ligger forskningsfriheden reelt i den resttid, der måtte være tilbage," siger Claus Emmeche, som også peger på den store mængde af bureaukrati, som der skal kigges på:
"Der er kommet et voldsomt bureaukrati med den nye universitetslov , og ofte på grund af ting, der virker formålsløse. Eksempelvis vil man konkurrenceudsætte vores basismidler. Men det gør, at man bliver nødt til at lave en lang række bureaukratiske tiltag så man kan måle, hvilke universiteter, der forsker, underviser og formidler mest."
Endelig ønsker underskriverne at sikre den forskningsbaserede undervisning på universiteterne samt at få en lov, som endegyldigt forbyder brugerbetaling.
Claus Emmeche er foreløbig glad for, at mere end 1.800 har valgt at skrive under - og indsamlingen fortsætter: "Vi kører videre, til vi mener, vi har tilstrækkelig dokumentation for, at det her er et udbredt krav blandt de universitetsansatte og de studerende. Og så vil vi kontakte det politiske system for at skabe en dialog, så vi kan få ændret de nuværende forhold."
Fakta: De ansatte og studerende skriver under på følgende erklæring:
De ansatte og studerende skriver under på følgende erklæring:
- Sikring af adgangen til højere uddannelse uanset økonomisk formåen. Vi kræver derfor en skærpet lov mod brugerbetaling.
- Indførelse af en styreform på universiteterne, der bygger på principper om selvstyre og akademisk frihed. Dette indebærer en styrelsesordning, der tildeler reel magt over universitetets anliggender til demokratisk valgte organer med repræsentation fra alle grupper af ansatte og studerende.
- Fuld forskningsfrihed under ansvar for den enkelte forsker såvel som for institutionen som helhed. Friheden skal gælde valg af emner, hypoteser, metoder og publicering.
- Sikring af de nødvendige ressourcer til at opretholde en forskning, der ikke er afhængig af velvilje fra eksterne fonde, politikere og private virksomheder for at kunne eksistere og udvikle sig.
- Sikring af forskningsbaseret undervisning og af universiteternes frihed til at udbyde undervisning og uddannelser inden for alle videnskabelige emner.
http://videnskabsministeriet.dk/site/forside/nyheder/nyheder-udefra/2008/sander-glad-for-debatten
Sander: Glad for debatten
16.05.2008
På 14 dage har over 3000 – hovedsageligt universitetsforskere og studerende – skrevet under på protest mod universitetsloven. I et svar til Altinget, skriver Helge Sander, at han er glad for debatten.
Af Uffe Laursen, Altinget | Forskning & Innovation
"Underskrifterne" mod universitetsloven fortsætter med at klikke ind i en lind strøm på nettet. I skrivende stund har over 3.200 personer – hovedsageligt forskere, undervisere og studerende tilknyttet de danske universiteter – givet deres opbakning til en overordnet protest mod universitetsloven indeholdende fem konkrete kritikpunkter.
Altinget | Forskning & Innovation vil gerne høre videnskabsminister Helge Sander, hvad han mener om protesterne. Vi har blandt andet stillet følgende spørgsmål: Påvirker protesterne? Er underskriftsindsamling måden at gøre opmærksom på utilfredshed? Har du på nogen måde forståelse for deres kritik?
Vil kun svare skriftligt
Helge Sander har ikke ønsket at svare direkte på spørgsmålene. I stedet har han sendt følgende svar, som Altinget hermed bringer uredigeret.
"Jeg er glad for, at så mange mennesker engagerer sig i debatten om fremtidens universiteter. Det understreger, at universiteterne spiller en helt afgørende rolle for udviklingen i Danmark."
"Som minister med ansvar for forskningen og universitetsuddannelserne har jeg været meget optaget af at sikre så stærke og selvstændige institutioner som overhovedet muligt. Jeg mener, at ledelsen skal ske så tæt på brugerne som muligt."
"Derfor har regeringen siden 2001 gennemført en række større reformer, der skaber stærkere universiteter. Det gælder universitetsloven fra 2003, der indførte bestyrelser med eksternt flertal og ansatte ledelser, universitetsfusionerne fra 2006, der skabte større og stærkere enheder og globaliseringsforliget fra samme år, der sikrede den langsigtede finansiering."
"Ud af de ti ønsker til større frihed på institutionerne, der blev opstillet i forbindelse med aftalen bag universitetsloven fra 2003, er de ni allerede gennemført. Et enkelt punkt udestår dog, nemlig spørgsmålet om den økonomiske grænse for hvilke investeringer, der skal forelægges Folketingets finansudvalg. Det er et ønske, jeg som minister ikke har mulighed for at træffe beslutning om alene."
"Jeg er meget opsat på at styrke universiteternes frihed endnu mere samtidig med, at vi holder et kritisk øje med de mange skattefinansierede milliarder, der tilflyder institutionerne de kommende år. For det er centralt, at vi sikrer den højeste kvalitet for investeringerne som overhovedet muligt."
"Derfor nedsatte jeg i efteråret 2007 en arbejdsgruppe om regelsanering – og jeg ser frem til at fortsætte arbejdet med konkrete initiativer som følge heraf."
Sådan lyder underskriftindsamlingens erklæring og fem krav:
Det 21. århundredes danske videnssamfund behøver frie universiteter og en demokratisk forsknings- og uddannelsespolitik. Vi kræver:
- Sikring af adgangen til højere uddannelse uanset økonomisk formåen. Vi kræver derfor en skærpet lov mod brugerbetaling.
- Indførelse af en styreform på universiteterne, der bygger på principper om selvstyre og akademisk frihed. Dette indebærer en styrelsesordning, der tildeler reel magt over universitetetes anliggender til demokratisk valgte organer med repræsentation fra alle grupper af ansatte og studerende.
- Fuld forskningsfrihed under ansvar for den enkelte forsker såvel som for institutionen som helhed. Friheden skal gælde valg af emner, hypoteser, metoder og publicering.
- Sikring af de nødvendige ressourcer til at opretholde en forskning, der ikke er afhængig af velvilje fra eksterne fonde, politikere og private virksomheder for at kunne eksistere og udvikle sig.
- Sikring af forskningsbaseret undervisning og af universiteternes frihed til at udbyde undervisning og uddannelser inden for alle videnskabelige emner.
Denne nyhed er leveret af Altinget.dk.
3 HURTIGE
PIA MEJDAHL DAUGBJERG Formand for Studenterrådet på Københavns Universitet
4.264 har skrevet under på, at universitetsloven fra 2003 skal skrottes.
Hvorfor?
»Før universitetsloven havde de studerende mere indflydelse på deres hverdag. Nu styres universitetet af eksterne. Vi vil have indflydelsen på vores egen hverdag tilbage! «
Hvad gør universitetsloven forkert?
»Den har indført eksternt flertal i bestyrelsen. Det betyder, at udefrakommende kan rotte sig sammen og stemme universitetets egne ned. Det skete for nyligt på RUC.«
Men hvor er så de rasende studerende i bybilledet?
»Vi laver ikke bål og brand i gaderne. Men opbakningen er der.«
***
Over 4500 protestunderskrifter
Ifølge Helge Sander møder han kun få utilfredse, men nu har hver tredje skrevet under på en protest mod universitetsloven mm.
Af jø
Underskrifterne klikker fortsat ind på den netunderskriftsindsamling mod universitetsloven, som blev sat i gang i slutningen af april. I slutningen af maj havde over 4500 klikket deres signatur ind. Og initativtagerne skønner, at over halvdelen heraf er universitetslærere. Hvis 2500 universitetslærere har skrevet under, så har en tredjedel af landets 7500 professorer, lektorer, adjunkter, ph. d.' ere m. fl. sat deres underskrift.
Blandt de mere prominente underskrivere er prof. Hans Hertel ( KU-humaniora), dr. phil. Jesper Hoffmeyer ( KU-nat), prof. Ann Westenholz ( CBS), prof. Christian Hjorth- Andersen ( KU-økonomi) og prof. Jørgen Grønnegaard Christensen ( AU-statskundskab) for at nævne nogle.
Mange af underskriverne har tilmed luftet deres frustration med en personlig begrundelse (se uddrag af kommentarerne ).
Protesten kommer året før 2009, hvor Folketingets flertal har lovet et ' eftersyn' af forholdene. Og det er tilsyneladende ubekvemt for Videnskabsministeren, at der nu er nogle, som ikke bare kræver eftersyn, men lovændringer.
Sanders tomsprog: Glad for debatten
Hidtil har videnskabsminister Helge Sander affærdiget alle kritiske røster med, at han kun har mødt enkelte utilfredse og at der ingen større demonstrationer har været mod ham.
Men nu vil ministeren slet ikke forholde sig til kritikken. Da Altinget.dk stillede ham en række spørgsmål: Påvirker protesterne ham? Er underskriftsindsamling måden at gøre opmærksom på utilfredshed? Har du på nogen måde forståelse for deres kritik? Han gik i pindsvinestilling og ville kun besvare Altinget. dk's spørgsmål skriftligt, og det gjorde han så i tomsprog: At han "er glad for at så mange mennesker engagerer sig i debatten om fremtidens universiteter".
Og så fortæller han om alle Regeringens fortjenester: "Derfor har regeringen siden 2001 gennemført en række større reformer, der skaber stærkere universiteter. Det gælder universitetsloven fra 2003, der indførte bestyrelser med eksternt flertal og ansatte ledelser, universitetsfusionerne fra 2006, der skabte større og stærkere enheder og globaliseringsforliget fra samme år, der sikrede den langsigtede finansiering." Han vil angiveligt "styrke universiteternes frihed endnu mere" samtidig med, at "vi holder et kritisk øje med de mange skattefinansierede milliarder, der tilflyder institutionerne de kommende år. For det er centralt, at vi sikrer den højeste kvalitet for investeringerne som overhovedet muligt." Derfor, fortæller ministeren, nedsatte han i efteråret 2007 en arbejdsgruppe om regelsanering, som altså nægter at kommentere protesterne. Og som altså prøver at afværge en lovrevision ved at pege på at problemer måske kan klares via en regelsanering
Hvad så Sander?
En af underskriftsindsamlingens bagmænd, lektor Sune Auken fra KU-humanioras Nordisk, kalder Sanders manglende svar for arrogant og i overensstemmelse med det " magtsprog", som ministeren anvender.
"Det er ministerens uoplyste enevælde. Kun den, der har magten, kan tillade sig at tale sådan! Hvor Sander overhovedet svarer på kritik har han tre typer svar: Angribende, irrelevante eller undvigende: At han er glad for, at mange interesserer sig for spørgsmålet er irrelevant. At ministeriet har iværksat en masse for at sikre institutionernes frihed med eksterne bestyrelser og ansatte ledere er undvigende , for det er præcis dette, der kritiseres i underskriftsindsamlingen", siger lektoren.
" Nu er det umuligt for Sander at hævde, at kritikken bare kommer fra enkeltpersoner. Den dokumentation for utilfredsheden, som Sander har manglet er der nu: At der er udbredt og voldsom utilfredshed i universitetsverdenen. Bemærk, at der er indkommet over 4500 protestunderskrifter på trods af, at initiativgruppen ikke er bakket op af et ministerium og vi har heller ikke rektoraternes reklamebudgetter til at fremme vores sag".
Underskriftsindsamling mod universitetsstyring
Motiveringen bag protesten lyder: 'Universitetsloven af 2003 markerede kulminationen på flere års indskrænkning af den akademiske frihed. Før den var de danske universiteter i vidt omfang demokratiske institutioner.
De var langt fra perfekte, men professorvældet var afskaffet, og universiteterne havde langt bedre muligheder for at bedrive fri grundforskning i hele samfundets interesse.
Nu er der indført et topstyret managementvælde, som kun minimalt inddrager dem, der bevæger sig på universitetet til daglig. Samfundsnytte er reduceret til erhvervsnytte, og forskningspolitik opsluges af industripolitik'.
Bagmændene er en blandet gruppe, hvor formanden for Videnskabernes Selskab, professor Tom Fenchel er den mest prominente.
Ved at skrive under kræver man lovændringer og en ny forskningspolitik, især
- lovgivning mod brugerbetaling
- reel medindflydelse i demokratisk valgte organer
- ressourcer udenom konkurrence og eksterne kilder
- sikring af forskningsbaseret undervisning.
Se underskriftsindsamlingen på:
www.gopetition.com/petitions/for-en-bedre-forskningspolitik.html
"Godt initiativ! Vi er rigtig mange, der er godt trætte af den ledelseskultur og den kontrolfilosofi, der er blevet resultatet af universitetsloven. Professorvældet er blot omsat til controllervælde og volumensyge, kvantitet fremfor kvalitet. På ledelsesniveau skrives der rigtig mange fine, men tomme ord på glittet papir disse år; men gid nogen ville interessere sig for os ' på gulvet', der leverer undervisningen og forskningen. Kanske' at kejseren ikke har tøj på?
( Underskriver)
"Jeg er særligt optaget af, at lektorer og professorer, som jo pr. definition er universitetets bedste forskere, ikke bedriver forskning men er låst fast i administrative opgaver og fonds ansøgninger. Hvis man ansætter en forsker i en lektor stilling er det vel fordi man har tillid til personen som forsker og ikke som " fundraiser". Lektorer bør få et betydeligt annuum som muliggør at bedrive forskning uden eksterne bevillinger
( Underskriver)
"Den accelererende centralisering og stadigt øgede kontrol ovenfra får det danske videnskabelige miljø til at ligne det sovjetiske, det er sørgeligt, men et faktum.
( Underskriver)
"Jeg støtter fuldt ud synspunkterne i erklæringen vedr. en bedre forskningspolitik. Jeg håber den vil gøre indtryk på i hvert fald Socialdemokratiet.
( Underskriver)
"Citat af Ben R. Mottelson: Hvis H. C. Ørsted, der opdagede elektromagnetismen i 1820, havde levet under Det Strategiske Forskningsråd, havde han i stedet opfundet en forbedring af stearinlyset.
( Underskriver)
"Jeg har været med fra før ' 68 og kan bekræfte at professorvældet var af det onde, men det nuværende bureaukratvælde er altså værre - og langt dyrere. Al sammenligning viser at virkeligt gode universiteter er små og rige, så det er vel derfor ministeriet gør hvad det kan for at skabe store universiteter uden egen økonomi.
( Underskriver)
"En protest mod et centralistisk, topstyrende, mistænkeliggørende og kontrollerende managementvælde, der gennem deres virkemidler ikke bidrager med et eneste ekstra minut til hverken forskning eller undervisning.
( Underskriver)
"Protestskrivelsen skal imidlertid ikke blive til en nostalgisk tilbagevenden til de gode gamle dage. Problemer med ledelse under den gamle lov gjorde det for let for politikerne at ændre den. Kravet må derfor være demokrati og selvstyre, men i en forbedret form.
( Underskriver)
"Fint at disciplineringens tavshed brydes.
( Underskriver)
"Ansatte ledere er ikke i sig problemet, de kan spare os for en masse unødig mødetid.
Det er ministeriestyring, markedsrationaler og kortsigtet nyttetænkning, som begrænser forskningsfriheden samt nedprioriteringen af undervisningen og de lave STÅ-takster der er de store problemer.
( Underskriver)
"Styringen af universiteterne er blevet en molboagtig farce. På grundlag af stærke overdrivelser af visse detailproblemer ( storken der tramper kornet ned i molbohistorien) har man indført et altødelæggende styringssystem. Vidtgående begrænsninger bliver sat i værk uden at man inddrager eller blot rådfører sig med de medarbejdere på fagene, der ville være i stand til at overskue konsekvenserne. Ja man bliver ikke engang orienteret om visdommen bag de mange tiltag.
( Underskriver)
"Jeg har oplevet flere styreformer gennem årene. Den nuværende er den værste af dem alle.
( Underskriver)
"Universitetsloven hierarkiske ' koncernstruktur' passer meget dårligt til varetagelsen af universitetets opgaver. De alt for mange og dyre ' mellemlag' i strukturen fører i praksis til ineffektivitet og kvæler mange initiativer, som traditionelt har bidraget væsentligt til universitetets udvikling. Mange af disse initiativer er nemlig kommet nedefra i hierarkiet. Universitetets udvikling er i stedet degenereret til juridisk spidsfindig og tanketom ' målopfyldelse'.
( Underskriver)
"Universitetsloven har medført en hierarkisk model og struktur som virker hæmmende for et videnskabeligt samarbejde. På de øverste niveauer har vi nu managementledere, som typisk ikke aner hvad der foregår "på gulvet", og hvis beslutninger derfor ofte går imod de enkelte institutters og uddannelsers interesser.
( Underskriver).
Lovkritik: Sander ignorerer underskriftsindsamling
Mere end en tredjedel af landets universitetsansatte har skrevet under på, at de er stærkt utilfredse med universitetsloven. Alligevel fastholder videnskabsministeren, at kritikerne er 'nogle ganske få'. Hovedløst, mener SF
Af: Kristian Villesen
På en underskriftindsamling på internettet har flere end 4.800 skrevet under på en erklæring om, at de ønsker universitetsloven fra 2003 ændret på en række afgørende punkter - og knap 2.500 af underskriverne er videnskabelige medarbejdere ved landets universiteter, hvilket svarer til 37 procent af samtlige videnskabelige medarbejdere.
Videnskabsminister Helge Sander (V) har ellers hidtil sagt, at kritikerne af universitetsloven bestod af nogle enkelte utilfredse individer. Derfor har SF's forskningspolitiske ordfører, Jonas Dahl, på baggrund af underskriftsindsamlingen spurgt ministeren, hvilken dokumentation han har for sin påstand om, at kritikerne af regeringens forskningspolitik er få, og han har fået følgende svar fra Helge Sander:
"Jeg synes, at vi har en god og konstruktiv debat om universitets- og forskningspolitikken i Danmark. Men der har til tider været en kritisk holdning i den offentlige debat, som efter min opfattelse har været præget af et fåtal. I min løbende kontakt med forskningsrådene og universiteternes ledelser, forskere og studerende, for eksempel på min igangværende besøgsrunde til alle universiteter, er der en god dialog om de udfordringer, vi står over for - og her møder jeg slet ikke i det omfang den kritik, som nogle ganske få giver udtryk for i blandt andet aviserne, debatspalter og redaktionelle omtaler."
Hovedløst
Det svar kalder SF's forskningspolitiske ordfører, Jonas Dahl, for "forrykt":
"Det svar virker hovedløst. Det er min opfattelse, at Helge Sander går med skyklapper på i den her proces. Det virker forrykt, at en minister kan negligere så stor en protest mod en udvikling, han selv har været med til at sætte i gang, som tilfældet er med protesterne og kritikken mod universitetsloven," siger Jonas Dahl, der mener, at ministeren lytter til for snæver en kreds inden for forskningsverdenen. Også lektor på Københavns Universitet, Sune Auken, som er en af initiativtagerne til underskriftsindsamlingen er kritisk over for Sanders svar.
"Hans argumentation er fortsat tynd - han siger, at han ikke hører kritik, når han er ude på universiteterne. Men hvem er det, han taler med," spøger Sune Auken, som også mener, at Helge Sanders opfattelse af stemningen på universiteterne i sig selv udgør et demokratisk problem:
"Hvis det virkelig forholder sig sådan, at Helge Sander møder glade mennesker på universiteterne, mens vi, der er i miljøet møder omkring 90 procent, der er rasende - og nu tilmed kan dokumentere utilfredsheden, så er det demokratisk problem, at ministeren ikke har adgang til autentisk information," siger Sune Auken og tilføjer:
"At ministeren tilsyneladende er så underinformeret, er i virkeligheden endnu et argumentet for at foretage radikale ændringer. For det viser, at systemet ikke virker - fordi det skaber døvhed nedadtil."
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra videnskabsminister Helge Sander.
- Sune Auken: En svigtet minister, Inf. 11/6-2008.
- Finn Borch Andersen (DJØF): 'Ikke se, ikke høre', Inf. 12/6-2008.
- noten Sander ignorerer underskriftindsamling, Universitetsavisen 13/6-2008.
***
16.06.2008
Soc: Ikke udelukke lovrevision i 2009
Den igangværende underskriftsindsamling med protest mod universitetsloven har nu nået 5068 underskrifter. Men Socialdemokraternes universitetsordfører Kirsten Brosbøl har ikke skrevet under:
”Nej det har jeg ikke. Vi er jo et af forligspartierne omkring universitetsloven, så det ville være lidt absurd, hvis jeg skrev under på protesten”.
Men gør 5068 underskrifter ikke indtryk på Soc. ?
”Bestemt. Det er meget vigtigt, at vi politikere lytter til kritikken. Og vi vil meget gerne i dialog med kritikerne, for det er vigtigt, at vi får belyst alle aspekter, når loven skal evalueres i 2009”, svarer hun.
Underskriftsindsamlingen kræver lovrevision, ikke bare ’eftersyn’ som Videnskabsministeriet taler om?
”Vi er åbne overfor lovrevision, hvis evalueringen peger på at det er nødvendigt. Og det undrer mig da, når Videnskabsministeriets direktør Jens Peter Jakobsen på forhånd udelukker lovrevision med henvisning til, at problemer kan klares inden for den gældende lovgivning”.
Protest-underskriverne kræver bl.a. indførelse af en styreform, der bygger på selvstyre og akademisk frihed med demokratisk valgte organer. Hvordan stiller Socialdemokraterne sig fx til en lovrevision, hvor der kommer valgte institutledere i stedet for udpegede?
”Vi er positive overfor at styrke indflydelsen på akademiske sager i Akademisk Råd. Men vi er enige med Regeringen i den overordnede struktur, som den er i dag med bestyrelse og udpegede ledere. Men hvis evalueringen peger på noget andet, så vil det da være dumt at udelukke en lovrevision med valgte institut-ledere”.
Vil Socialdemokraterne være tilfredse med, at Regeringen sætter den liberale tænketank OECD til at evaluere den danske lovgivning i 2009?
”Jeg har spurgt ministeren til processen og han har lovet en uafhængig evaluering. Men OECD lyder ikke tiltrækkende …”, slutter S-ordføreren.
http://professorvaelde.blogspot.com/2008/09/pressemeddelelse.html
***
FORSKERforum Nyheder, www.forskerforum.dk
19.11.2008
Sander undslap 6488 protester
Underskriftsindsamlingen ”For en bedre forskningspolitik” afleverede i dag 6488 protest-underskrifter til Folketingets Videnskabsudvalg. Fysisk blev de overdraget til udvalgsformand Marianne Jelved (rad.). Det egentlige hovedmål, Videnskabsministeren, slap for at tage imod protesterne. Sander er nemlig på ”klimadiplomati” i Brasilien.
Initiativgruppen er ked af, at ministeren ikke var der personligt til at tage imod underskrifterne: ”For det er jo nedslående, at han siden maj som sit mantra gentager, at der ingen problemer er for forskningsfriheden for friheden er jo indskrevet i loven. Uden at tage alvorligt at folk altså oplever det helt anderledes i praksis, hvad vores underskriftsindsamling viser”, fortæller talsmand lektor Claus Emmeche.
I Sanders fravær havde inititivgruppen en dialog med de tilstedeværende ordførere for V, S, SF, Rad. og Dansk Folkeparti: ”Vi resumerede vores fem krav, herunder om genindførelse af rammer med reelt selvstyre og akademisk frihed efter anerkendte akademiske standarder”, fortæller Emmeche.
”Vi fik også forklaret, at det ikke er vores ønske, at 1970-styrelsesloven skal tilbage, som nogle tror. Vi ønsker, at der laves en model med såvel effektivitet, akademisk selvstyre og medindflydelse. Når det kan kombineres i meget konservative tyske stater, så kan det vel også lade sig gøre i Danmark”, spørger talsmanden.
Initiativgruppen er optimister overfor den politiske proces: ”Ministeren har markeret, at evalueringen af loven i 2009 kan blive en lukket proces, og han åbner ikke for en lovrevision. Så næste politiske slagsmål bliver, hvad der skal evalueres og af hvem? Her er det vigtigt, at Videnskabsudvalget stiller krav om at være med. Og vi oplevede hos langt de fleste af udvalgets medlemmer forståelse for, at der skal et bedre værn ind for universiteternes selvstyre og for forskningsfriheden. Og det betyder i praksis en lovrevision i 2009”.
http://professorvaelde.blogspot.com/2008/11/forskningspolitikken-i-bevgelse.html
http://cbsobserver.dk/6488-underskrifter-til-folketingets-videnskabsudvalg
6.488 underskrifter til Folketingets Videnskabsudvalg
af: Torkil Bang
I går fik Folketingets Videnskabsudvalg overrakt 6.488 underskrifter fra universitetsansatte, studerende og andre - herunder godt og vel hundrede, der er tilknyttet CBS. De har skrevet under på fem krav, der blandt andet omfatter fuld forskningsfrihed og reel magt til demokratisk valgte organer på universiteterne.
Overraskende mange underskrivere
- Det er en glædelig overraskelse, at så mange har skrevet under på fem så konkrete krav, siger en af initiativtagerne, lektor Claus Emmeche, Center for Naturfilosofi og Videnskabsstudier, Københavns Universitet, der var talsmand for delegationen.
Initiativtagerne ønskede at få alle Folketingets partier i tale og afleverede derfor underskrifterne til formanden for Videnskabsudvalget, Marianne Jelved (R), som lovede at bringe dem videre til forskningsminister Helge Sander (V).
Vil ikke tilbage til styrelsesloven fra 1970
- Vi kan ikke tage underskriftindsamlingen til indtægt for bestemte løsninger. Men vi fik understreget for udvalget, at vi ikke - som mange ellers har troet - ønsker styrelsesloven fra 1970 tilbage, fortæller Claus Emmeche.
En anden af initiativtagerne, lektor Birger Steen Nielsen, Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning, RUC, peger på, at man selv i en konservativ tysk delstat som Bayern har betydeligt mere autonomi på universiteterne, end man finder i Danmark.
- Danmark er faktisk ekstrem når det gælder afskaffelsen af universitetsdemokratiet og i det hele taget den politiske styring af universiteterne, siger han.
Svært at dokumentere krænkning af forskningsfrihed
Et ønske fra Videnskabsudvalget kunne delegationen ikke opfylde: Konkrete eksempler på, at forskningsfriheden er blevet krænket:
- Vi ved, at de eksisterer, men det er svært at dokumentere. Problemet er, at det er folks levebrød, det handler om. Derfor er svært at finde folk, der vil stå frem, siger Claus Emmeche.
Vil sætte dagsorden for evaluering af lov
Nu håber initiativgruppen, at de kan være med til at sætte dagsordenen for den kommende evaluering af universitetsloven.
- Fokus bliver på hvem der skal lave evalueringen og hvordan, siger Claus Emmeche.
Underskriftindsamlingen
Indsamlingen af underskrifter blev startet den 1. maj 2008. Målgruppen har været ansatte og studerende ved de danske universiteter.
De fem krav, som bliver rejst med underskriftindsamlingen, er:
1. Sikring af adgangen til højere uddannelse uanset økonomisk formåen. Vi kræver derfor en skærpet lov mod brugerbetaling.
2. Indførelse af en styreform på universiteterne, der bygger på principper om selvstyre og akademisk frihed. Dette indebærer en styrelsesordning, der tildeler reel magt over universitetets anliggender til demokratisk valgte organer med repræsentation fra alle grupper af ansatte og studerende.
3. Fuld forskningsfrihed under ansvar for den enkelte forsker såvel som for institutionen som helhed. Friheden skal gælde valg af emner, hypoteser, metoder og publicering.
4. Ressourcer til at opretholde en forskning, der ikke er afhængig af velvilje fra eksterne fonde, politikere og private virksomheder for at kunne eksistere og udvikle sig.
5. Sikring af forskningsbaseret undervisning og af universiteternes frihed til at udbyde undervisning og uddannelser inden for alle videnskabelige emner.
Illustration: Så meget fylder 6.488 underskrifter, når de er skrevet ud på en lang bane papir. I forgrunden er det Claus Emmeche en af initiativtagerne til underskriftindsamlingen. Foto: Christian Uhrenholdt/HippoCampus
Altinget | Forskning & Innovation, Altinget.dk, d. 20. nov., 2008
via Videnskabsministeriets side
http://vtu.dk/nyheder/nyheder-udefra/2008/protester-afleveret-til-videnskabsudvalget/protester-afleveret-til-videnskabsudvalget
Protester afleveret til Videnskabsudvalget
6488 underskrifter mod universitetsloven fra ansatte og studerende på danske universiteter blev onsdag overdraget til Videnskabsudvalget.
Af Uffe Laursen
Folketingets Videnskabsudvalg modtog onsdag delegerede fra (...) [red.: initiativgruppen for underskriftindsamlingen for en bedre forskningspolitik (red.)], som overrakte udvalget 6488 underskrifter fra studerende og ansatte ved alle danske universiteter.
Med underskrifterne opfordrer de studerende og universitetsansatte Folketingets politikere til at ændre den universitets- og forskningspolitik, der har været ført siden universitetsloven af 2003.
– Vi blev modtaget med stor nysgerrighed og åbenhed, der var tydeligvis et behov hos udvalgsmedlemmerne for at høre, hvorfor vi protesterer, siger Claus Emmeche, en af drivkræfterne bag underskriftsindsamlingen og til daglig lektor ved Center for Naturfilosofi og Videnskabsstudier på Københavns Universitet.
Vil have ny lov
Claus Emmeche og initiativgruppen håber, at underskriftsindsamling kan påvirke den evaluering af universitetsloven, der skal ske i 2009. De vil have en ny styreform, der respekterer den akademiske frihed og etablerer institut- og fakultetsråd, som kan afsætte inkompetente ledere, men også en styreform, der har fokus på professionel ledelse.
– Vi vil ikke bare rulle tiden tilbage til før universitetsloven, som nogle af vores kritikere siger. Vi vil nytænke en styrelsesform, der kombinerer effektiv ledelse og akademiske selvstyre og frihed. Vi ved godt, at et universitet i dag er en mere kompleks organisation, end den var for 20 år siden. For at blive mere effektiv er det dog nødvendigt at inddrage engagerede medarbejdere, der føler de har reel indflydelse på deres dagligdag i spil, siger Claus Emmeche.
Engagement kvæles
Men netop medarbejderindflydelse er en stor mangelvare på universiteterne, påpeger Emmeche.
Han ser mængden af underskrivere som et symbol på, at den nuværende universitetslov er ved at kvæle engagementet og som symbol på en stor frustration over de incitament-regulerende tiltag, der hele tiden pålægges medarbejderne.
Desuden mener Claus Emmeche, at de mange protestunderskrifter er et tegn på, at der er noget galt med strukturene i dansk forskning.
Det handler om manglende frihed for den enkelte forsker til frit at vælge sit forskningstema. Det handler om manglende tid til at forske, der betyder, at flere og flere frikøber timer til forskning, som igen går ud over undervisningen, der må varetages af løst-ansatte undervisningsassistenter.
– Det bliver mere og mere synligt, at systemet virker kontraproduktivt og er dysfunktionelt, siger han og understreger, at det er hans fornemmelse, at der var stor lydhør på hele den politiske palette for de argumenter, da gruppen i dag afleverede underskrifterne på Christiansborg.
- Folketingets Forskningsudvalg: Spørgsmål til ministeren vedr. indsamling af underskrifter for en bedre forskningspolitik, d. 5/11-2008, samt ministerens svar.
- Jens Ejsing: Forskere: Lov ødelægger forskning. Berlingske Tidende 29/11-2008.
- Julie Caspersen: 6500 vil have en ny universitetslov, Universitetsavisen 12/12-2008.
- Jon Rostgaard Boiesen: Dialog med ministeren, Campus 22/12-2008.
- Jens Ejsing: Minister afviser kritik fra forskere, Berl. 23/12-2008
0 comments:
Post a Comment