Eksperter bliver betalt af arbejdsmarkedets parter
Forskerne fra FAOS ved Københavns Universitet bliver flittigt brugt som eksperter i forbindelse med overenskomstforhandlingerne. Men centrets forskere er betalt af de involverede parter. Og det kan mærkes, mener kritikere
Af: Kristian Villesen
Under overenskomstforhandlingerne gør medierne flittigt brug af eksperter fra Forsknings-center for Arbejdsmarked og Organisationsstudier (FAOS), som ligger på Københavns Universitet - især forskerne Jesper Due og Jørgen Steen Madsen er aktive i den politiske debat. Flere kritikere stiller nu spørgsmålstegn ved forskernes uafhængighed, for selvom FAOS ligger ved Københavns Universitet, så er forskningscentret finansieret af parterne på arbejdsmarkedet: Dansk Industri, CO-industri og Dansk Arbejdsgiverforening betaler således fire millioner ud af centrets budget på knap seks millioner, fremgår det af centrets seneste regnskab. Beskæftigelsesministeriet støtter med 1,3 millioner kroner. Den økonomiske afhængig-hed af parterne på arbejdsmarkedet kan mærkes i de udtalelser, som forskerne fra FAOS kommer med, mener blandt andre professor og arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet Henning Jørgensen:
"Fagligt set er det højst besynderligt, at Jesper Due og Jørgen Steen Madsen under den igangværende overenskomstrunde optræder med det budskab i medierne, at lønmodtagerne med 12,8 procent i lønstigning inden for tre år får så rigeligt, og at strejker aldrig betaler sig," siger Henning Jørgensen, som mener, at forskerne dermed blander sig politisk i debatten.
Fortsættes side 12-13
I den igangværende overenskomst har forskernes udtalelser givet avisoverskrifter som: "Overenskomst er den bedste siden 1987" (ritzau den 18/2 2008) og "Risiko for storkonflikt mindsket" (Politiken den 16/2 2008).
Men især da Jesper Due og Jørgen Steen Madsen i en kommentar i Politiken den 25. januar 2008 under overskriften "Strejkende vil spise deres egen hale" meldte ud, at strejke kun yderst sjældent betaler sig, gik de over stregen, mener Henning Jørgensen: "Det er faktisk nonsens at sige, at sygeplejerskerne ikke fik noget ud af at strejke i 1995: de fik brudt lønloftet og opnåede at få en procent mere end alle andre," siger Henning Jørgensen.
Politiske budskaber
Formand for FOA, Dennis Kristensen, er også på det seneste begyndt at undre sig over flere af udmeldingerne fra FAOS:
"Nu er jeg jo selv part, men af og til lyder deres udtalelser altså mere som politiske budskaber fra Dansk Arbejdsgiverforening, end det lyder som forskning," siger han. Dennis Kristensen mener også, at der er problemer med uafhængigheden:
"Der er mange sammenfald med Dansk Arbejds-giverforenings holdninger, og det er efterhånden lige lovligt påfaldende. Jeg håber ikke, at det hænger sammen med, at det er dem, der er deres hovedsponsor," siger Dennis Kristensen.
På den norske forskningsinstitution 'Fafo' følger forskningsleder Torgeir Stokke den 'danske model' og de danske arbejdsmarkedsforskere nøje. Han mener ikke, at FAOS altid tager arbejdsgiverens parti, men at man generelt er systembevarende:
"Jeg opfatter Jesper Due og Jørgen Steen Madsen som traditionalister. De forsvarer det, som er - og det er den danske model. Det er en vældig konservativ model. Parterne er også hovedsageligt konservative, men den mest synlige konservative part er naturligvis arbejdsgiversiden," siger han.
Dansk model
Han mener derfor også, at forskerne på FAOS aldrig ville konkludere noget, som grundlæggende går i mod 'den danske model', som blandt andet er kendetegnet ved, at arbejdsgiverne og arbejdstagerne selv forhandler overenskomsterne - en model, som alle parter er glade for.
"Jeg kunne ikke se for mig, at Jesper Due gik ud og sagde noget overordnet negativt om overenskomstforhandlingerne. Det ville være helt utænkeligt," siger han. Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet er enig, og taler om "Due og Madsens højtbesungne 'danske model'."
Også Torgeir Stokke mener, at FAOS finansieringsmetode er problematisk, fordi de hele tiden er afhængige af at få nye bevillinger:
"Det er problematisk, fordi man skal forny sin finansiering - man bliver evalueret på en usynlig måde, og er derfor afhængig af dem, der finansierer forskningen," siger han og tilføjer: "Det kender jeg også fra mit eget arbejde. Og selv om det kan være problematisk, så er det dog muligt at tackle det på en klog måde," siger Torgeir Stokke. Fafo i Norge har dog et noget bredere finansieringsgrundlag end FAOS, hvilket ifølge Torgeir Stokke gør dem mindre afhængige.
FAOS har trods sin eksterne finansiering holdt til i Sociologisk Instituts lokaler på Københavns Universitet siden 1990, og centrets ansatte optræder som regel i medierne som 'arbejdsmarkedsforskere' eller 'professorer' ved Københavns Universitet.'
Trods adskillige chancer og flere lange interview med Information ønskede hverken professor Jesper Due eller centerleder på FAOS, Søren Kaj Andersen, i sidste ende at medvirke i artiklen.
Fakta
FAOS indtægter i 2007
Industriens Uddannelsesfond (CO-industri og Dansk Industri): 2.500.000 kr.
Dansk Arbejdsgiverforening: 1.500.000 kr.
Bygge- og Anlægsbranchens Uddannelsesfond: 300.000 kr.
Beskæftigelsesministeriet: 1.300.000 kr.
Nationalt EIRO-center: 345.000 kr.
Bevillinger i alt: 5.945.000 kr.
26.03.2008
Forskning med ført hånd?
Normalt forbindes bestilt forskning med medicinalindustrien. Og ’politiseret forskning’ med sektorforskning. Men INFORMATION stiller i dag spørgsmålet, om et center finansieret af magtfulde aktører på arbejdsmarkedet kan være uafhængigt af disse sponsorer eller om der er tale om 'et utroværdigt parløb'.
Det handler om forskere fra FAOS-centret under Københavns Universitet, Jesper Due og Jørgen Steen Madsen, som optræder som uafhængige ’arbejdsmarkedsforskere’ eller ’professorer’, ansat ’ved Københavns Universitet.
Men centrets økonomi er baseret på bidrag fra centrale aktører i overenskomstspillet, nemlig industri-parter som arbejdsgiverne Dansk Industri og Dansk Arbejdsgiverforening. Og fra lønmodtagersiden af de faglærte arbejdere i CO-industri.
Den økonomiske afhængighed kan mærkes på FAOS-forskernes ’bias’ed’ udtalelser, mener arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen med henvisning til, at FAOS-forskerne midt under overenskomst-spillet i januar advarede lønmodtagerne mod at strejke, for det kan ikke betale sig.
Hverken ledere på KU eller de to implicerede forskere har villet kommentere INFORMATIONS afsløring.
Ritzaus Bureau d. 26. marts, 2008 kl. 16:42
DI: Vi køber ikke forskeres konklusioner
Arbejdsmarkedsforskere får penge fra arbejdsgivere, fagforbund og det offentlige, og det er ingen hemmelighed, lyder det fra institutleder.
Der er intet galt med, at arbejdsmarkedsforskere får penge fra arbejdsgivere, fagbevægelsen. Sådan lyder det samstemmende fra arbejdsgivere og fagforbund, der afviser, at ansatte ved Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS ) er købt til at komme med bestemte konklusioner.
Det har i mange år været naturligt at støtte forskningen på FAOS , der er en del af Københavns Universitet, forklarer Erik Kjærgaard, underdirektør i Dansk Industri.
- Vi har ikke købt forskere til at mene noget bestemt. Når både vi og fagbevægelsen støtter FAOS , så skyldes det en interesse for at få forsket i forholdene på det danske arbejdsmarked. Vores vurdering er, at forskerne på FAOS ved mest om emnet. Derfor støtter vi instituttet og har ikke fundet en slagside til fordel for arbejdsgivere eller fagbevægelsen i forskningen, siger Erik Kjærgaard.
Afvisningen kommer i forlængelse af, at andre forskere og FOA's formand Dennis Kristensen i Information har antydet, at forskerne på FAOS ikke er uvildige. De lyder nøjagtig som arbejdsgiverne, vurderer FOA-formanden, men det afviser Arne Sørensen, der er daglig leder af sammenslutningen CO-Industri, der består af flere forbund. CO-Industri og Dansk Industri gav gennem Industriens Uddannelsesfond 2,25 millioner kroner til FAOS i 2007.
- Hverken vi eller arbejdsgiverne har forventning om bestemte resultater. Vi sikrer gennem finansieringen, at der bliver forsket i, hvad vi kalder den danske model. Forskerne har deres frihed, så man kan ikke være i tvivl om, at FAOS er uafhængigt, siger Arne Sørensen.
Institutlederen på FAOS , Søren Kaj Andersen, forklarer, at instituttet er en del af Københavns Universitet. Derfor stilles der store krav til uvildig forskning.
- Vi er underlagt strenge principper i forskningen, og det har aldrig været en hemmelig, at FAOS finansieres af fagbevægelsen, arbejdsgivere og det offentlige. Det står på også på hjemmesiden, siger Søren Kaj Andersen og tilføjer:
- Nogle vil altid være utilfredse, når forskere forholder sig til bestemte aktuelle problemstillinger. Det er der ved de igangværende overenskomstforhandlinger, det var der sidste gang, og det vil der også være fremover.
/ritzau/
***
Information d. 27. marts, 2008 (1. sekt. s. 6 / 7)
LÅNTE FJER: Universitet kritiseres for FAOS-model
Forskerne fra FAOS har med private midler købt sig ind på Københavns Universitet og dermed fået del i stedets prestige. Det devaluerer idéen om den uafhængige universitetsforsker, mener kritikere, der ser FAOS-modellen som udtryk for en generel tendens
Af Kristian Villesen
Kom med en stor pose penge, så kan du kalde dig 'forsker ved Københavns Universitet' - det ser ud til at være politikken på landets største forskningsinstitution.
Som beskrevet i Information i går er Forskningscenter for Arbejdsmarked og Organisationsstudier (FAOS) en privat institution, der primært er finansieret af arbejdsmarkedets parter med Dansk Industri, Dansk Arbejdsgiverforening og CO-industri som de største bidragydere.
Men centret ligger på Sociologisk Institut, og centrets forskere kan trods den eksterne finansiering præsentere sig som arbejdsmarkedsforskere ved Københavns Universitet, når de optræder i medierne som eksperter - som de eksempelvis har gjort mange gange i forbindelse med de aktuelle overenskomstforhandlinger.
Problematisk
Den konstruktion er problematisk, mener blandt andre Claus Emmeche, der er lektor i Naturfilosofi på Københavns Universitet og administrator på bloggen 'Forskningsfrihed' hvor universitetsforskeres uafhængighed debatteres:
"Man må forvente, at de centre og andre dele, der hører under Københavns Universitet rent faktisk også er en del af Københavns Universitet, og ikke bare nogle folk, der har købt sig ind." Claus Emmeche mener, at modellen er skadelig for universitetets troværdighed:
"Det er vigtigt, at man kan stole på, at forskning på Københavns Universitet er uafhængig at partsinteresser. Derfor er det et problem, at man ved et universitet laver forskning, som kan beklikkes som partsforskning. Det giver et troværdighedsproblem," siger han.
FAOS har lejet sig ind på Københavns Universitet siden 1990, og siden da har centrets ansatte optrådt i medierne som 'arbejdsmarkedsforskere ved Københavns Universitet'.
Fra 2005 har to af centrets grundlæggere, Jesper Due og Jørgen Steen Madsen også optrådt som 'professorer ved Københavns Universitet', da Københavns Universitet har blåstemplet de privatfinansierede forskere ved at give dem titler af 'professorer'. Og det er et selvstændigt problem, mener Claus Emmeche:
"Den grundlæggende forventning til en professor ved Københavns Universitet er, at det er en person, som er lønnet af universitetet og ansat i en fast stilling - og som dermed har en stor grad af uafhængighed," siger han.
Institutleder på Sociologisk Institut, Carsten Strøby, der selv er tidlige ansat ved FAOS, vil ikke tale med Information i telefonen, og skriver i en mail, at han 'ikke har nogen almen holdning' til de spørgsmål, vi efterfølgende har sendt ham. Dog antyder han i sit svar, at han ikke ser FAOS-konstruktionen som noget problem:
"KU har en omfattende ekstern finansiering af forskningsprojekter og i det øjeblik, projekter indlejres på KU, er der tale om et KU-projekt, der er underlagt samme regler som internt finansierede projekter," skriver institutlederen.
Tendens
Hanne Foss Hansen, der er ekspert i universitetspolitik og professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, vil ikke gå ind i den konkrete sag om FAOS - men hun fortæller, at den tendens, som FAOS-historien er udtryk for, er ved at brede sig på universiteterne:
"Der kommer flere og flere eksempler på, at de eksternt finansierede forskere rykker ind på universiteterne. Det er en tendens, som mange universitetsforskere snakker om for tiden. Men det er ikke overraskende, for samarbejde med private investorer er noget af det, regeringen presser på for at få etableret mere af." Og selvom samarbejdet kan være givtigt, så kan det også give problemer, mener Hanne Foss Hansen: "Der er en fare for, at man etablerer afhængighedsrelationer, som fører til, at forskerne udøver selvcensur for ikke at skabe problemer i forhold til en fortsat finansiering," siger hun.
Claus Emmeche er enig i, at der er tale om en tendens:
"Grænsen er ved at rykke sig. Det er ikke så påfaldende endnu, men der er en tendens til, at kommercialisering af forskningen tager til, og at en større del af forskningen er eksternt finansieret. Dermed rykker vi i retning af at gøre universitetet til en mere diffus organisation, hvor man ikke kan regne med, at forskningen er fuldstændig uafhængig," siger han og tilføjer:
"Men det er klart, at når universiteterne er presset på basisbevillingerne, så ligger fristelsen for at udnytte andre konstruktioner lige for."
Debat: FAOS er pionerer
Af Søren Kaj Andersen, Centerleder og lektor ved FAOS, Københavns Universitet
Det var med stor undren, jeg læste artiklen om Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS) på forsiden af Information i går. Artiklen insinuerer med overskriften 'Eksperter bliver betalt af arbejdsmarkedets parter', at de udtalelser, der kommer fra medarbejdere ved FAOS om aktuelle arbejdsmarkedsspørgsmål, er præget af de finansierende parter. Det er ikke mindst de udtalelser, som Jesper Due og Jørgen Steen Madsen er kommet med under de igangværende offentlige overenskomstforhandlinger, som er genstand for mistænkeliggørelse.
Hovedproblemet er angiveligt, at FAOS' forskning er eksternt finansieret af de samme arbejdsmarkedsorganisationer, som er de direkte aktører i overenskomstforhandlingerne. Samtidig insinueres det, at vores placering ved Sociologisk institut på Københavns Universitet så at sige kamuflerer denne direkte forbindelse til arbejdsmarkedets parter. Hertil er blot at sige, at det bestemt ikke er nogen hemmelighed, hvordan FAOS er finansieret. Det fremgår direkte af vores hjemmeside, vores egne og Københavns Universitets årbøger, og vi forsøger altid at få journalister til at skrive vores præcise tilhørsforhold. Så det er medierne, der er ansvarlige for den forkortede form 'arbejdsmarkedsforsker og professor ved Københavns Universitet'.
Her må det også understreges, at alle FAOS-forskere er direkte ansat ved Københavns Universitet, og derfor er det en simpel kendsgerning, at vi dermed følger de samme regler og har de samme forpligtelser, som alle andre medarbejdere - uanset om de er internt eller eksternt finansierede. Det hænger sammen med, at Københavns Universitet og andre højere læreranstalter i dag er åbne institutioner med udbredte kontakter til omverdenen og en omfattende ekstern finansiering. Det er med andre ord et tilstræbt mål at skabe tætte forbindelser med omverdenen og udvikle en mere dialogbaseret forskning. Da rektor Ralf Hemmingsen holdt åbningstalen ved en FAOS-konference den 27. april 2006 nævnte han, at da FAOS blev udviklet, var denne forskningsaktivitet udtryk for noget meget nyt. Han forsatte: "I dag er det blevet en almindelig del af Københavns Universitets virksomhed". Det nye, som er blevet en almindelig del, handler her om ekstern finansiering af forskning, som kan bruges konkret, men også indeholder elementer af grundforskning. Ralf Hemmingsen tilføjede, at FAOS har været pionerer på dette område med forskningsvirksomhed over snart tre årtier.
..............
På grund af pladsmangel kan et svar fra Jesper Due og Jørgen Steen Madsen på Informations artikel onsdag ikke bringes i avisen i dag. Svaret kan læses på www.faos.dk og i Information fredag
Billedtekst: Arbejdsmarkedsforskerne Jesper Due (th) og Jørgen Steen Madsen er udsat for mistænkeliggørelse i avisen, mener dagens læser. Men det er rent fakltisk et tilstræbt mål at skabe tætte forbindelser med omverdenen og udvikle en mere dialogbaseret forskning. Arkivfoto
Uafhængig forskning
af: Jesper Due og Jørgen Steen Madsen
Information bragte onsdag den 26. marts en artikel, hvor det blev insinueret, at FAOS’ finansiering med eksterne midler fra arbejdsmarkedets parter påvirker vores udtalelser om de igangværende overenskomstforhandlinger på det offentlige arbejdsmarked. Spørgsmålet om de formelle forhold omkring FAOS’ finansiering og placering ved universitet kommenteres af centrets leder, Søren Kaj Andersen. Vi skal her alene forholde os til de kritiske påstande om vores udtalelser om OK 2008.
Vi har gennem 30 år været ansat ved Københavns Universitet og har altid åbent lagt frem, at vores forskning er finansieret med eksterne midler. Vi har i høj grad forholdt os til de problemer, der kan være ved en sådan finansieringsform, og har derfor sikret os mod indblanding i forskningen. Det er ikke mindst gjort gennem en bred finansiering, der har omfattet både lønmodtager- og arbejdsgiverorganisationer og offentlige midler bl.a. fra ministerier og forskningsråd.
Vi har haft en tæt dialogbaseret relation til parterne på arbejdsmarkedet, og det har været en stor styrke for vores forskning. Samtidig har det været den altdominerende holdning hos de parter, der har bidraget til finansieringen, at de netop har ønsket at garantere vores forskningsmæssige uafhængighed, fordi de ellers ikke kunne bruge forskningen til noget.
Der har i det seneste tiår været et stigende krav om, at forskere bidrager til den offentlige debat på de områder, de forsker i. Det er en forpligtelse, vi i høj grad har taget på os, og vi har i den sammenhæng formuleret etiske regler, som vi forsøger at leve op til. Det gælder først og fremmest, at vi bestræber os på at give forskningsbaserede oplysninger og undgår at optræde som aktører. Det er baggrunden for, at vi på www.faos.dk har en særlig side om OK 2008, hvor forløbet resumeres, hvor der er en række faktabokse. Derudover findes der lidt større analyser, som vi bl.a. undervejs har skrevet til Ugebrevet Mandag Morgen.
Det er klart, at en sådan form for analytisk følgeforskning ikke altid vil være lige behagelig læsning for alle involverede parter. Tilbagevendende har der da også været organisationer på begge sider, som har følt sig stillet i et kritisk lys, og som vi derfor i en periode har haft et anstrengt forhold til. Men i næste runde er situationen en anden, og så kan der være andre, der føler sig ramt. Når Dennis Kristensen, FOA, bidrager til artiklen i Information, er det et eksempel på denne mekanisme, og i virkeligheden er det et udtryk for, at vi fungerer som uafhængige forskere. For tre år siden var Dennis Kristensen meget tilfreds med vores analyser, og det vil han sikkert være igen om tre år. Til gengæld vil der utvivlsomt til den tid være andre, der vil være mere kritiske. Sådan er livet som uafhængige forskere.
Professor Henning Jørgensen, Aalborg Universitet, bidrager med nogle eksplicit kritiske punkter. Vi må sige, at der her foretages en stærk forvrængning af vores udtalelser. For det første har vi aldrig sagt, at de indgåede forlig betyder, at de offentlige ansatte ”får så rigeligt”. Vi har alene konstateret, at forligene lever op til det hidtil gældende forhold i lønudviklingen mellem den private og den offentlige sektor. For det andet har vi heller ikke sagt, at ”strejker aldrig betaler sig”, men blot konstateret, at enkeltgrupper historisk set har haft svært ved at bryde niveauet i de indgåede forlig.
Vi har i den sammenhæng beskrevet, hvordan truslen om konflikt er et væsentligt element i aftalemodellen, og hvordan konflikter kan påvirke efterfølgende forhandlinger. Vi har også – eksempelvis i vores faktaboks om konflikter i den offentlige sektor – beskrevet, hvordan sygeplejerskerne i 1995 fik en ekstra lønstigning i forhold til KTOforliget. Men pointen var her, at det blev betalt med ekstra fleksibilitet, som de øvrige i KTO ikke havde givet. Så for sygeplejerskerne var det ikke nogen løsning, hvilket da også fremstår tydeligt ved, at de igen strejkede i 1999, og at de nu for tredje gang siden midten af 1990’erne er på vej i konflikt.
Vores kommentarer baserer sig på forskningsresultater om det, der er sket. Luftige spekulationer om fremtiden ligger uden for forskningens verden.
I artiklen bliver vi kritiseret for at være for positivt indstillet over for de danske arbejdsmarkedsparters selvstændige overenskomstforhandlinger. ”Due og Madsen højtbesungne ’danske model’”, som Henning Jørgensen formulerer det. Her tillægger han os dog for stor en ære. Godt nok skrev vi en bog med titlen Den danske Model i 1993, men det er nu ikke noget, vi har fundet på, men et system for reguleringen af løn- og arbejdsvilkår og forholdet mellem parterne og det politiske system, som aktørerne selv har skabt gennem deres indbyrdes handlinger.
Vi forholder os også løbende kritisk til den danske model. Senest i bogen ”Fra storkonflikt til barselsfond”, der har undertitlen: ”Den danske model under afvikling eller fornyelse”.
Artiklen offentliggøres i en forkortet udgave fredag 28. marts 2008 i Information
FAOS -sagen: KU: Ingen problemer med FAOS
Dekan Troels Østergaard Sørensen mener ikke, at det er et problem, at privat finansierede centre som FAOS kan benytte sig af Københavns Universitets navn, når de optræder i medierne. Men man skal være opmærksom på tendensen, siger han
Af Kristian Villesen
Som beskrevet i Information onsdag og torsdag, så er Forskningscenter for Arbejdsmarked og Organisationsstudier (FAOS ) primært finansieret af arbejdsmarkedets parter. Alligevel er centret tilknyttet Københavns Universitet, og centrets medarbejdere kan frit optræde i medierne som 'arbejdsmarkedsforskere' eller 'professorer' ved Københavns Universitet' - hvilket de blandt andet har gjort flittigt under de aktuelle overenskomstforhandlinger.
Men det er ikke noget problem, mener dekan for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Troels Østergaard Sørensen.
"Jeg har ikke nogen mistanke om, at FAOS ikke overholder de kriterier, som vi har stillet dem - og som vi stiller til forskerne i alle vores eksternt finansierede projekter."
- Men vil man ikke normalt forvente, at en professor ved Københavns Universitet også er aflønnet af Københavns Universitet?
"Nej, man kan godt være ansat som professor på Københavns Universitet alene finansieret ved eksterne midler. Men det er Københavns Universitet, der accepterer, at de er professorer. Man kan ikke bare komme ind fra gaden. Man skal være professorkvalificeret," siger Troels Østergaard Sørensen og tilføjer: "Jeg er overbevist om, at det også foregår andre steder på universitetet - blandt andet ude på Sundhedsvidenskab. Det opfatter jeg ikke som noget problem."
- Men hvor går grænsen for, hvad Københavns Universitet vil lægge navn til?
"Det kan jeg ikke sådan umiddelbart svare på, men der er en klar grænse. De eksterne forskere skal opfylde de regler, vi stiller op. Og så skal de desuden forske i et område, som ligger inden for institutternes strategiske satsninger."
- Ville CEPOS kunne blive en del af Københavns Universitet?
"Det kan jeg ikke forestille mig. Jeg anser ikke CEPOS som en forskningsinstitution på den måde. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd kunne næppe heller."
- Er det ikke et problem for forskernes uafhængighed, at man hele tiden skal ud og hente sin finansiering hjem fra de samme institutioner?
"Jeg tror og håber ikke, at de er afhængige af en enkelt finansieringskilde, for det kan give nogle problemer."
- Er man ikke sårbar over for kritik om, at man er afhængig af dem, der finansierer forskningen?
"Det håber jeg da ikke. Men hvis man laver noget forskning, der ikke er ordentlig, så er der forhåbentligt nogle andre forskere, der råber op om det," siger Troels Østergaard Sørensen og tilføjer:
"Hvis man lader sin forskning styre af, at man er nervøs for, om man får penge næste gang, så er det klart, at der er et problem. Det håber og tror jeg som sagt på, kan styres ved, at andre forskere kaster sig over den form for ulødige forskning."
- Så det er helt problemfrit?
"Nej, hvis de, der udbyder den eksterne finansiering, ikke er med på spillereglerne, så opstår der eksempelvis et problem. Men jeg har indtryk af, at både offentlige og private finansieringskilder har stor forståelse for de spilleregler, der er. Så jeg mener ikke, at der i Danmark er et problem."
Mere eksternt
Troels Østergaard Sørensen medgiver, at der er ved at ske ændringer inden for finansieringsmetoderne i universitetsverdenen, og at det er noget, man skal være opmærksom på:
"Ekstern finansiering bliver en stigende del af universiteternes finansieringsgrundlag, så jeg tror, at det er en problemstilling, vi fremover vil komme til at se mere til. Og der er det naturligvis vores opgave at sørge for, at de eksternt finansierede projekter lever op til universitetets krav. Men det har jeg ingen grund til at tro, at FAOS ikke gør."
Ledende artikel: Afhængig forskning
NÅR lønmodtager Iversen hører radio på vej til arbejde om morgenen eller læser avis i middagspausen, vil hun ofte have lagt øre eller øjne til de to arbejdsmarkedsforskere Jesper Due og Jørgen Steen Madsen, der er to af de mest anvendte eksperter, når det drejer sig om vurderinger af aktuelle forhold på det danske arbejdsmarked.
Iversen har blandt andet fået den besked af de to forskere, at en overenskomststigning på 12,8 procent var rigeligt, og at strejker ikke fører til noget, lyder kritikken fra blandt andre arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet.
Forskernes optræden er udtryk for partiskhed, der bygger på, at det center, som Due og Madsen er ansat ved, FAOS , er finansieret af blandt andre Dansk Industri, CO-Industri og Dansk Arbejdsgiverforening samt Beskæftigelsesministeriet. Disse eksterne finansieringskilder udgør langt hovedparten af FAOS ' budget.
Men trods den massive eksterne finansiering bliver Due og Madsen ofte omtalt i medierne som forskere eller professorer ved Københavns Universitet, hvor centret har haft til huse siden 1990, hvilket klart signalerer, at de tilhører en uafhængig forskningsinstitution.
Det er ikke nogen afsløring, Information her bringer til torvs. Konstruktionen bag centret er kendt og fremgår af FAOS ' hjemmeside. Det angribelige er imidlertid, at Danmarks største forskningsinstitution, Københavns Universitet (KU), i 2005 har givet de privatfinansierede forskere deres blå stempel med titler af professorer og dermed givet dem en høj grad af uafhængighed. At de pågældende forskere selv hævder, at de har truffet de nødvendige forholdsregler for at sikre deres uafhængighed (se www.faos.dk), stiller ikke sagen anderledes. For den rækker videre end som så.
Uagtet at forskeres partiskhed kan være svær at fastslå, udgør det faktum, at KU kan udsættes for kritik af institutionens uafhængighed som følge af FAOS ' tilknytning, et problem.
Sagen kan synes ubetydelig, men er ikke desto mindre symptomatisk for det angreb, som den frie forskning og de frie forskningsinstitutioner i disse år er udsat for.
Når centerleder ved FAOS Søren Kaj Andersen i et indlæg i gårsdagens Information således forsvarer centret med, at man er pionerer for det nye samarbejde mellem private og offentlige forskningsinteressenter, så er det også et udtryk for, at vi i fremtiden vil se meget mere af denne sammenblanding af interesser.
Det er nemlig en udvikling, som er ønsket af både regeringen med dens forskningspolitik - Fra tanke til faktura - samt af universiteterne selv, der bliver mere og mere afhængige af eksterne finansieringskilder. Sektorforskningsinstitutionerne, der er kendetegnet ved at lave bestilte forskningsopgaver for aktører, som dermed har købt og betalt forskningen, bliver ligeledes indlemmet på de traditionelle forskningsinstitutioner i disse år via fusioner.
Det er med andre ord universiteternes uafhængighed og troværdighed, der er på spil. At de ikke har patent på viden i et videnssamfund er evident, og en udvikling universiteterne har været nødt til at forholde sig til. Men de har den særlige rolle at spille for et demokratisk oplyst samfund, der sigter på at udvikle sig i borgernes fælles interesse, at deres forskning må være uafhængig.
Det er allerede et stort problem, at den medicinske forskning er dybt sovset ind i industriens interesser, og at de uafhængige forskere ikke kan få midler til at gå de medicinske landvindinger kritisk efter i sømmene.
Samfundsforskningen og den humanistiske forskning har hidtil kun kunnet tiltrække ubetydelige eksterne forskningsbevillinger, men også disse forskningsområder er under pres i disse år grundet den førte forskningspolitik.
I udlandet ser man allerede flere eksempler på universiteternes angreb på deres egne forskeres forskningsfrihed, hvilket blandt andet er fremgået af en konference, Dansk Magisterforening har afholdt om emnet.
Men indtil videre taler de bekymrede forskere for døve øren.
Det er beskæmmende, hvor uvillige Folketingets partier er til at tage diskussionen om universiteternes rolle i samfundet som følge af de store forandringer, den nye universitetslov har ført med sig.
Socialdemokraterne har stukket den kritiske pibe ind, og hos støttepartiet Dansk Folkeparti hører man ikke mere til Jesper Langballe, som ellers har ført sig frem som forsvarer af universiteternes forskningsfrihed og værnet om de frie basismidler. Ydermere får universiteterne i disse år tilført flere midler til deres virksomhed. Det vil være meget uheldigt, hvis tilliden til forskerne følger en modsatrettet nedadgående kurve.
Hvis universiteterne vil bevare den uafhængighed og troværdighed, som er deres eksistensberettigelse, må man sikre sig klare linjer for deres forskningsvirksomhed. meth
Debat: Læserbreve
Urigtigt om 'FAOS -model'
Søren Kaj Andersen, centerleder og lektor, ph.d. ved FAOS , Københavns Universitet
I gårsdagens Information påstås det, at forskere fra FAOS med 'private midler' har 'købt sig ind' på Københavns Universitet, og at vi smykker os 'med lånte fjer'. Sådanne postulater vidner først og fremmest om, at den pågældende journalist ikke er vidende om, hvad der foregår på Københavns Universitet.
FAOS har ikke 'købt sig ind' på Københavns Universitet, men er et forsknings-center, der siden 1990 er vokset ud af det faglige miljø omkring først Kultursociologi og siden Sociologi på Københavns Universitet. FAOS publicerer notater og artikler om aktuelle begivenheder på det danske arbejdsmarked, som f.eks overenskomstforhandlinger. Men hovedindsatsen ligger i at publicere forskningsresultater i peer reviewed tidsskrifter samt i monografier og antologier nationalt og internationalt.
FAOS finansierer uddannelsen af ph.d.'er og doktorer. Vi har aktuelt tre ph.d.-studerende ansat, som alle er indskrevet som ph.d.-studerende ved Sociologisk Institut. FAOS gennemfører kurser på Sociologisk Institut som del af det ordinære undervisningsudbud, og enkeltforskere fra FAOS underviser såvel på Sociologi som på andre universitetsuddannelser. FAOS har løbende specialeskrivere tilknyttet. FAOS har i perioder udenlandske ph.d.'ere tilknyttet. Mere generelt kan det nævnes, at FAOS -forskning er del af Sociologisk instituttets forskningsområde 'arbejde og organisation'. Disse aktiviteter giver naturligvis kun mening, fordi FAOS er et universitetstilknyttet center.
Det er vigtigt at diskutere finansiering og forskningsfrihed, men grundlaget skal være i orden.
.....
Due og Madsen
af Ole Christensen Forhandlingsekretær Byggegruppen 3F.
Jeg er i den situation at jeg har kendt Jesper Due og Jørgen Steen Madsen både personligt og professionelt i 30 år, jeg har i disse 30 år også på flere niveauer været involveret i overenskomstforhandlingerne, og jeg har især læst deres bøger om samme emne.Jeg har i de sidste 15 år været med til fra Byggegruppen i 3F at bestille forskning om byggebranchen af Jesper Due og Jørgen Steen Madsen. Jeg har ikke noget problem med deres analyser, udmeldinger eller forskning. Det kan godt stå for en prøvelse. Men det er da klart, at konkurererne forskere og uenige fagforeningsfolk ikke altid er enige med dem, når deres analyser baseret på 35-40 års forskning ikke giver dem ret.
FORSKNING: Politikere: FAOS er KU's ansvar
Af Kristian Villesen
Det er Københavns Universitetet, der har det fulde ansvar for FAOS ' forskning, mener Socialdemokraterne, de konservative og de radikale, som samtidig understreger, at den stigende eksterne finansiering giver større krav til universiteternes dømmekraft
Når Københavns Universitet vælger at give det privat finansierede Forskningscenter for Arbejdsmarked og Organisationsstudier (FAOS ) plads på universitetet og tildeler nogle af dets forskere en professortitel, så er deres forskning helt og aldeles universitetets ansvar, fastslår flere politikere, blandt andre de radikales forskningsordfører, Marianne Jelved:
"Når Københavns Universitet vælger at legitimere det, der foregår på centret, så har de også ansvaret for, at deres forskning er god nok til, at KU kan lægge hus til det. Det vil sige, at forskningen er uafhængig og at man ikke kan bestille bestemte resultater," siger hun. Udmeldingen kommer efter sidste uges artikler i Information, hvor flere aktører har sat spørgsmålstegn ved FAOS 's uafhængighed, fordi centret primært er finansieret af arbejdsmarkedets parter - som de samtidig udtaler sig om.
De konservatives Charlotte Dyremose er enig med Jelved:
"Når de er ansat ved Københavns Universitet, så må man formode, at universitetet kan stå inde for det," siger hun.
Også Socialdemokraternes Kirsten Brosbøl er enig. Hun mener desuden ikke, at konstruktionen er problematisk:
"Jeg vil sige, at det er en ret speciel konstruktion, men så længe forskerne arbejder under de samme retningslinjer som resten af universitetet, så mener jeg ikke, det er et problem," siger hun.
Problem
Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen mener derimod, at FAOS -konstruktionen er problematisk:
"Det problematisk, at man kan få et universitets legitimitetsstempel uden at man tydeligt kan se, at det er nogle eksterne, der har betalt forskningen," siger hun og tilføjer:
"Jeg kan godt forstå, at der bliver stillet spørgsmålstegn ved deres resultater, når hovedsponsoren er Dansk Arbejdsgiverforening. Men uanset om kritikken er berettiget eller ej, så er det et problem, at man i det hele taget kan stille spørgsmålstegn ved deres uafhængighed," siger hun. Derfor mener hun også, at politikerne har en del af ansvaret:
"Det understreger hvor forkert princippet om flere private og flere konkurrenceudsatte midler er. Når man hele tiden er afhængig af at få en ny bevilling, så vil det nødvendigvis påvirke ens forskning," siger hun.
Tendensen til mere eksternt finansieret forskning er klar, mener Marianne Jelved - men hun er ikke lige så bekymret for udviklingen:
"Jeg har svært ved at se, at vi kan undgå det, og der er jo også mange amerikanske universiteter, hvor der er stor privat finansiering kombineret med uafhængighed. Men det er vigtigt, at vi meget omhyggeligt gør det klart, at universiteterne har ansvaret for det, der foregår i universiteternes navn." Og det vil blive en meget aktuel diskussion i fremtiden, mener hun:
"Vi vil se en stigning i omfanget af eksternt finansieret forskning på universiteterne. Derfor er det meget vigtigt, at universiteterne er deres ansvar bevidst," siger hun.
***
Information d. 1. april, 2008 (1. sekt. s. 18 / 19)
Fejl om FAOS ' finansiering
af Søren Kaj Andersen, centerleder, lektor, ph.d., FAOS
Desværre bliver der forsat bragt fejlagtige oplysninger om forskningscentret FAOS ved Københavns Universitet i Information. I gårsdagens Information udtaler Johanne Schmidt-Nielsen fra Enhedslisten, at hun godt kan forstå, at der bliver stillet spørgsmålstegn ved FAOS ' resultater, når "hovedsponsoren er Dansk Arbejdsgiverforening." Vi forestiller os, at det er den gode og kritiske journalist her ville rette denne misforståelse, men det sker ikke.
Det er korrekt, at Dansk Arbejdsgiverforening bidrager til FAOS ' finansiering. I 2007 udgjorde bidraget fra DA 18 pct. af FAOS ' samlede indtægter. En procentandel der vel næppe i sig selv kan bære betegnelsen 'hovedsponsor'. Hvis man endelig ønsker at tale om nogen 'hovedsponsor', må det vel blive den bidragsyder, der giver det største beløb. I 2007 var det Beskæftigelsesministeriet, som finansierede 28 pct. af indtægterne.
Samlet kan det nævnes, at arbejdsgiverorganisationer stod for 38 pct. af finansieringen i 2007, lønmodtagerorganisationer 28 pct., EU-midler syv pct. og altså 28 pct. fra Beskæftigelsesministeriet. For detaljerede oplysninger om FAOS ' finansiering se www.faos.dk.
Små fejl
af Johanne Schmidt-Nielsen, MF for Enhedslisten
Tak til Søren Kaj Andersen fra FAOS for den 1. april at korrigere min fortalelse omkring størrelsen af Dansk Arbejdsgiverforenings sponsorat. Jeg kaldte DA for hovedsponsor, det er de ikke. Men som det fremgår af Andersens egne tal, er arbejdsgiverorganisationer samlet set hovedsponsorer i 2007. Sagens kerne er, at man på den baggrund kan stille spørgsmål ved FAOS ' uafhængighed. Når FAOS ' finansieringsgrundlag er midler fra de aktører, der dominerer centerets forskningsfelt, så er der grund til bekymring.
Denne tætte sammenblanding af offentlig forskning og privat finansiering indebærer kasketforvirring - og det er en trussel mod forskningens uafhængighed. Grundlaget for uafhængig og forskning er langsigtede offentlige bevillinger, der udmøntes som faste stillinger med tid til fri forskning.
UNIVERSITETER: 30 år baglæns
En kritisk stillingtagen til universiteternes virksomhed er altid på sin plads. Information ser sig tydeligvis gerne i den rolle. Men man kunne ønske sig, at tabloid-journalistikken udskiftes med en mere fair dækning
Af Rektor Ralf Hemmingsen Københavns Universitet
Der findes aviser i tabloid-format. Og så findes der tabloid-journalistik. Når det gælder dækningen af forskningsområdet, gør Information pt. brug af begge dele. Den ene påståede og såkaldte skandalesag rulles i øjeblikket ud efter den anden.
Senest har Information kastet sig over et arbejdsmarkedspolitisk forskningscenter, FAOS, som bl.a. har været finansieret af fagbevægelsen, arbejdsgiverne og Beskæftigelsesministeriet i flere år. I en leder skoses Københavns Universitet nu for 'partiskhed' og urene linjer i ansættelsen af forskerne der. En alvorlig påstand der helt savner dækning i Informations artikler eller virkeligheden.
Lad mig slå det fast med det samme: Eksterne parter kan godt finansiere forskning på KU. Men de kan ikke købe sig til forskningsresultater. Alle forskerne på universitetet har frihed til at vælge deres egne forskningsmetoder og ret til at offentliggøre resultaterne. Hverken den gamle universitetslov eller den nye anfægter det princip. Tværtimod fastslår universitetsloven fra 2003, at "Universitetet har forskningsfrihed og skal værne om denne og om videnskabsetik."
Forskningens uafhængighed er grundstenen i al universitetsforskning og garantien for, at KU kan leve op til det helt overordnede mål om at drive forskning og give forskningsbaseret uddannelse indtil højeste internationale niveau. Man kan kalde det hurra-ord, hvis man vil. Men sentensen har mindst samme værdi for KU, som sætningen 'Uafhængig af partipolitiske og økonomiske interesser' har for dagbladet Information.
Fagligt bedømt
Information skriver i sin dækning af sagen, at to pågældende forskere ved FAOS "frit optræder" i medierne som professorer ved Sociologisk Institut. Det er ikke korrekt. De er professorer ved KU. I det øjeblik et projekt bliver en del af universitetets virksomhed, er der tale om et KU-projekt. Det er underlagt samme regler som andre forskningsprojekter uanset finansieringskilde, og der stilles samme krav til deres forskning som for andre fastansatte.
Når det gælder ansættelse af forskere, følger universiteterne statens ansættelsesbekendtgørelse. For de to omtalte forskere har det konkret betydet, at de er blevet bedømt fagligt af et bedømmelsesudvalg, før de er blevet ansat. Udvalg som dette sikrer det faglige niveau og vurderer om personerne f.eks. er professorkvalificerede.
Det er som om, Information vil rulle tiden 30 år tilbage. Til tiden før der var offentligt-privat samspil om forskning og ingen væsentlige donationer til universiteterne fra samfundet udenfor. Med den opskrift har universiteterne ingen chance for at opbygge attraktive og internationale studie- og forskningsmiljøer og tiltrække og fastholde den viden og de forskere, Danmark har brug for. Nogle af de fremmeste universiteter i verden som f.eks. Columbia og Stanford er for en stor del privat finansieret. Deres uafhængighed kan næppe beklikkes.
Information spørger, hvordan universitetet forvalter forskningens uafhængighed, når KU samtidig er afhængig af bevillinger - offentlige og private. Det gør vi ikke mindst ved at lade forskerne optræde og offentliggøre, så de udsættes for professionel kollegial kritik.
En kritisk stillingtagen til universiteternes virksomhed og rolle i samfundet er altid på sin plads. Information ser sig tydeligvis gerne i den rolle. Men man kunne ønske sig, at tabloid-journalistikken udskiftes med en mere fair, oplyst og nuanceret dækning.
SVAR TIL REKTOR:
Information kritiseres i det ovenstående for to konkrete ting i vores dækning af FAOS-sagen. Begge kritikpunkter er faktuelt forkerte.
For det første skriver Ralf Hemmingsen, at Information i sin leder beskylder KU for urene linjer i ansættelsen af forskerne ved FAOS. Det står der imidlertid ikke et ord om i den pågældende leder.
For det andet har Information aldrig skrevet, at de pågældende forskere ikke er professorer på KU, sådan som det bliver fremstillet i Ralf Hemmingsens kommentar. Det ved vi naturligvis, at de er - det sådan set det, der har været udgangspunktet for flere af artiklerne: at starte en debat om, hvad et universitet skal lægge navn til i form af det blåstempel, som en professortitel medfører.
Ekstern bevilling købte professortitler på KU
FAOS. Millionbevilling fra arbejdsgivere og fagforening stillede krav om, at forskere blev gjort til professorer
Dansk Arbejdsgiverforening og fagforeningen CO-industri bevilgede i november 2003 fire mio. kroner til centret for arbejdsmarkedsforskning FAOS. Som en betingelse stillede de, at to navngivne forskere skulle forfremmes til professorer samt at centret skulle høre under Københavns Universitet.
KU udløste de to professortitler, efter at de to forskere havde gennemgået en positiv bedømmelse. Og centret kom til at høre under KUs logo, på trods af de habilitetsproblemer det kunne give, når der var tale om en 100 pct.’s ekstern bevilling.
Med indfusioneringen under KU købte bevillingsgiverne sig ikke bare ind på universitetets troværdighed og upartiskhed. De købte også vupti-professortitler, så Due og Madsen tog et kvantespring fra at være hhv. projektansatte som hhv. ’centerleder’ og ’forskningsleder’ til at være professorer.
Sagen afslører en gråzone omkring forskningsstyring via eksterne forskningsbevillinger, i forlængelse af sagen om FAOS-centrets uafhængighed, der i starten af april blev mistænkeliggjort i INFORMATION, fordi centret er finansieret af nogle af de centrale aktører i overenskomstspillet med Dansk Arbejdsgiverforening på den ene side og CO-Industri på den anden. Det kunne drage FAOS’ habilitet i tvivl, hævdede kritikere.
Krav med ekstern bevilling: Professortitler
Bevillingsgiverne - som selv kalder sig ”de overenskomstgivende organisationer” – stillede som krav for bevillingen, at de to blev opgraderet: DA / CO-Industri ”lægger som bevillingsgiver vægt på, at centerleder Jesper Due og forskningsleder Jørgen Steen Madsen opnår ansættelse som forskningsprofessorer i overensstemmelse med universitetets gældende regler” (brev fra nov. 2003). Ønsket blev ikke nærmere begrundet.
Det usædvanlige ønske om at opgradere de to blev tilsyneladende godkendt af KUs jurister under henvisning til ’kaldelse’, dvs. at i særlige tilfælde kan personer ’headhuntes’ til bestemte poster uden opslag.
Men kaldelse kan (ifølge ansættelsesbekendtgørelsen) kun ske, hvis det vurderes, at det er åbenbart, at der ikke findes bedre kvalificerede til stillingen. Hvis der er en mulighed for dette, så skal stillingen slås op. Men KU foretog ikke denne vurdering, og slog ikke stillingerne op.
De to forskere tog et drastisk karrierespring. At nogle springer lektortrinnet over sker yderst sjældent; FORSKERforum har kun kunnet opstøve et tidligere eksempel. Det var en (naturvidenskabelig) forskningsleder fra den private sektor som søgte over i universitets-ansættelse.
KUs problem var, at den eksterne bevilling var øremærket til netop de to, og ved at opslå stillingen kunne andre blive vurderet mere kvalificerede – og KU risikerede at miste millionbevillingen og dermed arbejdsmarkedsforskning på Sociologisk Institut…
Ordinære professorer, men tidsbegrænsede …
Sagforløbet var herefter, at den samfundsvidenskabelige dekan i maj 2004 pålagde Sociologisk Institut at nedsætte et bedømmelsesudvalg, som skulle vurdere, hvorvidt de to forskere var kvalificeret på professorniveau. Efter en positiv bedømmelse blev de to så ansat som professorer i april 2004.
Det var imidlertid bemærkelsesværdigt, at de to ikke blev ansat som professor-mso’ere, men derimod som ordinære professorer (LR 37) med tidsbegrænset ansættelse til 31. dec. 2008. Det sker meget sjældent. Men heri ligger en lille finte fra KU’s side: Hvis de nemlig var blevet ansat som professor-mso’ere, så havde KU en forpligtelse til at give dem en tilbagegangs-stilling, hvis deres eksterne bevilling udløber. Men den bagdør ville KU ikke åbne. Forhistorien var nemlig Due og Madsen havde lejet deres forskningscenter ind på KU, som samtidig påtog sig ansvar for at administrere bevillingen. KU ville ikke åbne op for tilbagegangs-lektorater.
Formål: ’Udvikle mere dialogbaseret forskning
Den nuværende FAOS-centerleder Søren Kaj Andersen afviste INFORMATIONs mistænkeliggørelse af FAOS’ uafhængighed ved bl.a. at henvise til, at FAOS netop opfylder de politiske krav om at universitetet skal åbne sig for omverdenen og ’udvikle en mere dialogbaseret forskning’.
Og så henviste han til KU-rektor Ralf Hemmingsens åbningstale ved en FAOS -konference den 27. april 2006, hvor rektoren roste det nye med ekstern finansiering af forskning, som kan bruges konkret, men også indeholder elementer af grundforskning: “I dag er det blevet en almindelig del af Københavns Universitets virksomhed”, udtalte Rektor.
Rektor: Bedømt efter reglerne
Rektor selv uddybede synspunktet i et læserbrev i INFORMATION: ”Lad mig slå det fast med det samme. Eksterne parter kan godt finansiere forskning på KU. Men de kan ikke købe sig til forskningsresultater. Alle forskerne på universitetet har frihed til at vælge deres egne forskningsmetoder og ret til at offentliggøre resultaterne”.
Og så slog han fast, at FAOS er et center på KU med KUs uafhængighed og troværdighed i ryggen: ”De er professorer ved KU. I det øjeblik et projekt bliver en del af universitetets virksomhed, er der tale om et KU-projekt. Det er underlagt samme regler som andre forskningsprojekter uanset finansieringskilde, og der stilles samme krav til deres forskning som for andre fastansatte”.
Og Rektor henviste så lakonisk til ansættelsesbekendtgørelsen, og at de to skam er positivt bedømt efter de almindelige regler af et bedømmelsesudvalg - men Rektor nævner intet om de særlige vupti-omstændigheder i proceduren …
jø
***
***
DA forlangte professortitler på Københavns Universitet
PRIVATFINANSIERING Da flere af arbejdsmarkedets organisationer i 2003 valgte at støtte forskningscentret FAOS ved Københavns Universitet økonomisk, var det et krav, at forskerne Jesper Due og Jørgen Steen Madsen fik professortitler. Det er ikke odiøst, mener rektor
Af Kristian Villesen
Køb en professor - det koster kun to millioner kroner. Det ser ud til at være politikken på landets største forskningsinstitution, Københavns Universitet. Da Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Industri (DI) og CO-industri i 2003 besluttede sig for at støtte Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS) på Københavns Universitet med tilsammen cirka fire millioner kroner årligt, var det et implicit krav, at centerleder Jesper Due og forskningsleder Jørgen Steen Madsen i forbindelse med bevillingen blev forfremmet til professorer.
I et brev fra DA hedder det blandt andet:
"DA lægger som bevillingsgiver vægt på, at centerleder Jesper Due og forskningsleder Jørgen Steen Madsen opnår ansættelse som forskningsprofessorer i overensstemmelse med universitetets gældende regler." Et lignende brev er sendt fra DI og CO-industri.
Krav
Dette krav efterlevede Københavns Universitet, og efter en professorbedømmelse foretaget af to kolleger, har Jesper Due og Jørgen Steen Madsen siden april 2005 været professorer ved Københavns Universitet. Det viser en aktindsigt, som bladet Forskerforum har fået fra Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet.
Dermed har DA, DI og CO-industri reelt sikret sig, at Jesper Due og Jørgen Steen Madsen kan udtale sig i medierne som professorer ved Københavns Universitet, med den anerkendelse, der følger med professortitlen. Vel at mærke selvom deres løn primært er betalt af arbejdsmarkedets parter - og selvom de ikke på normal vis har søgt et professorat i konkurrence med andre kvalificerede ansøgere.
Der er ikke noget ulovligt i manøvren, for ifølge ansættelsesbekendtgørelsen kan fakultetet vælge at besætte eksternt finansierede stillinger professorstillinger uden at slå dem op. Forskerforums aktindsigt kommer efter de seneste måneders historier om FAOS' og centrets uafhængighed. Information har blandt andet skrevet om problemerne i, at det er arbejdsmarkedets parter, der financierer hovedparten af forskningen på FAOS, som netop handler om arbejdsmarkedet.
Professorer
Enkelte kolleger har kritiseret forskningen på FAOS for at være 'systembevarende' og FOA's formand, Dennis Kristensen, har desuden sagt om FAOS, at "af og til lyder deres udtalelser mere som politiske budskaber fra Dansk Arbejdsgiverforening, end det lyder som forskning."
Nu viser det sig altså, at tre af FAOS' største bidrags- ydere har haft en finger med i spillet i forbindelse med professoransættelserne, af Jesper Due og Jørgen Steen Madsen. Det er der ikke noget odiøst i, mener rektor på Københavns Universitet, Ralf Hemmingsen:
"Man har lov til at stille forslag - det er der ikke noget odiøst i. Men det er ikke sikkert, de bliver imødekommet. Det er de så blevet i det her tilfælde, og det er fordi dekanen har skønnet, at det var noget, man var interesseret i," siger Ralf Hemmingsen og tilføjer:
"Forudsætningen for, at blive ansat som professor i forbindelse med en ekstern bevilling er, at det har universitetets interesse og at personen bliver fagligt bedømtprofessoregnet. Man kan ikke bestille professorater, hvis ikke det er noget, universitetet er interesseret i at beskæftige sig med."
- Vil det sige, at hvis det er et område, som universitetet gerne vil beskæftige sig med, så kan man godt bestille professorater?
"Man kan aldrig bestille noget og i den konkrete sag har den tidligere dekan og institutleder fortaget en vurdering."
Ralf Hemmingsen læser desuden ikke brevet fra DA som et krav om, at de to bliver professorer:
"Jeg læser citatet som et ønske om, at forvisse sig om, at de personer, der indgår i bevillingen, har styrken til at bestå en professorbedømmelse. Det er et kvalitetskrav, som universitetet vel kun kan være enig i. De skal kunne bestå en professorprøve. Jeg ser det ikke som om, at de går ind og blander sig, men som et kvalitetskrav."
- Hvorfor kan de så blande sig i, hvilke personer, der skal ansættes. Man kunne jo kræve en professortitel og så kunne KU slå stillingen op?
"Ansættelsesbekendt- gørelsen gør det muligt at ansætte personer på eksterne bevillinger uden opslag, og det har fakultetet valgt at benytte sig af her."
- Er det almindeligt, at man gør sådan?
"Det er sket i et begrænset antal andre tilfælde - jeg har ikke tal på hvor ofte man gør det.," siger Ralf Hemmingsen.
Problematisk?
Dansk Arbejdsgiverforening stiller i brevet også en række andre krav til Københavns Universitet: Blandt andet ønsker man at blive en del af FAOS' referencegruppe lige som man lægger vægt på, at FAOS trods den eksterne finansiering er "tilknyttet Københavns Universitet."
De konkrete krav ønsker Ralf Hemmingsen ikke at kommentere, fordi det er en gammel sag mellem fakultetet og de eksterne parter, men generelt mener han ikke, at det er problematisk, at eksterne stiller den slags krav til universiteterne:
- Ser du ingen problemer i, at eksterne finansieringsparter kan gå ind og påvirke sådan nogle beslutninger?
"Det er vigtigt, at man ikke kan censurere forskningsresultaterne. Når man har stukket bananen ind i grotten, så bliver den derinde - man kan ikke trække pengene ud igen, hvis man ikke kan lide resultatet."
- Men du ser ingen problemer i den fremgangsmåde?
"Det er ikke en generel model for udvikling af universiteternes forskningsområder. Men det er et supplement. Udgangspunktet er, at vi selv har en vision om, hvilke fagområder der skal styrkers og hvilke stillinger, vi skal slå op - det er et af vores hovedansvar. Men jeg synes det er ok, at muligheden er der."
Billedtekst: Her er brevene, hvor Dansk Arbejdsgiverforening, CO-industri og Dansk Industri ønsker sig professortitler til Jesper Due og Jørgen Steen Madsen
***
STILLINGSKRAV: FAOS: Ideen kom fra universitetet
Det var folk på Københavns Universitet og ikke arbejdsmarkedets parter, der fik idéen til at få Jesper Due og Jørgen Steen Madsen ansat som professorer, siger centerleder Søren Kaj Andersen
Af Kristian Villesen
Det var ikke de forskellige eksterne parter, der i første omgang havde fået idéen om at gøre Jesper Due og Jørgen Steen Madsen til professorer ved Københavns Universitet. Det fortæller Centerleder på Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS), Søren Kaj Andersen:
"Det her er blevet til gennem en snak internt på universitetet om, hvad man kunne gøre ved Jesper Due og Jørgen Steen Madsens stillinger på universitetet. Der blev vi gjort opmærksomme på, at der var en mulighed for at få et tidsbegrænset professorat, og det var så herefter, at man spurgte organisationerne, om de ville fremsætte en sådan anmodning, og det ville de godt. Og så kom der en professorbedømmelse." Han mener desuden, at man er kommet frem til løsningen for at undgå, at Jesper Due og Jørgen Steen Madsen skulle havne i en såkaldt karrierefælde - at de på grund af deres tidsbegrænsede bevillinger ikke har samme karrieremuligheder som almindeligt fastansatte:
"Vi lægger vægt på, at man har mulighed for at udvikle sin karriere, selvom man sidder på eksterne bevillinger. Ellers kan man risikere at blive hængende som projektansat i mange år. Så initiativet er ikke udgået fra de her organisationer. Det var en dialog her på universitetet om, hvordan man kan sikre, at de her mennesker ikke havner i en karrierefælde."
- Vil det sige, at det var Jesper Due og Jørgen Steen Madsen, der selv tog initiativ til det?
"Nej, det var en dialog her på universitetet."
- Men den dialog må vel være startet et sted?
"Ja, jeg kan ikke lige huske, hvordan det var, men jeg tror faktisk, at det kom et andet sted fra. Måske fakultetet, det kan jeg ikke huske."
- Men DA får vel også noget ud af det?
"Ja, de får en sikring for, at det er åben og fri forskning på et højt niveau, der foregår på FAOS."
-Er det ikke mærkeligt, at man kan stille krav om, at bestemte personer skal have bestemte stillinger, når man kommer med en ekstern bevilling?
"Det er ikke et krav. Det er en anmodning om, at de skal professorbedømmes, og den bedømmelse kan jo så falde ud til begge sider."
- Men kunne man ikke slå stillingen op og lade alle egnede søge den?
"Jo, men sagen er jo, at det er de to herrers arbejde gennem 20 år, der gør, at den her bevilling overhovedet udløses. Hvis du spørger i organisationerne, om det var vigtigt, at det var de to, der stod bag den her ansøgning, så vil de nok sige, at det var det."
- Tror du folk er klar over, at den her slags kan lade sig gøre?
"Ja. Ellers er det velkommen til den nye verden. Vi er jo en lille lus i det her. På hele det sundhedsvidenskabelige område er der jo masser af ekstern finansiering. Hvis folk bliver overraskede over det her, så ligger der en stor formidlingsopgave om, hvordan universiteterne er i dag, foran os."
***
Universitetsekspert: Det er helt grotesk
Jens -Erik Kristensen , der er ekspert i universitetshistorie, kalder brevene fra DA, DI og CO-industri for 'langt ude'. Han mener, at grænserne for den eksterne indblanding er rykket
Lektor ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Jens-Erik Kristensen er overrasket over den måde de eksterne organisationer i brevene til Københavns Universitet blander sig i universitetets anliggende:
»Det er helt grotesk, at det her kan ske. Jeg synes virkelig, at de breve er langt ude. Det er måske ikke så overraskende, at man laver den slags aftaler i smug, men at det nærmest fremstilles som en betingelse, er helt vildt. Alene det at anmodning om det - ja bare så meget som antyde det, er uacceptabelt,« siger han. Han er især overrasket over den selvfølgelighed, som formuleringerne er udtryk for:
»Når det kan ske i fuldt dagslys, så siger det noget om, at folk i DA og de andre organisationer betragter universiteterne som nogle, der er til for at servicere de interesser, der kommer ude fra - og det sker sådan set med belæg i den politik, som regeringen fører på området. Og universiteterne gør klogt i at makke ret, eftersom de derved får sikret nogle midler, som de ellers ikke ville få del i,« siger Jens Erik Kristensen.
Han hæfter sig navnlig ved, at organisationerne ikke blot ønsker et professorat, men at de ligefrem sætter navne på:
»Man kunne have skrevet noget i stil med "vi vil lægge vægt på, at der opslås et forskningsprofessorat." Men det står der jo ikke. Det er to konkrete personer, der skal ansættes. Så man sikrer sig både, at der kommer professorer inden for det felt, man ønsker - og samtidig bestemmer man også, hvem det skal være.«
***
Debat: Universiteters legitimitet er under pres
Af Johanne Schmidt-Nielsen, uddannelses- og forskningsordfører (EL)
Information og FORSKERforum har i den seneste tid sat spørgsmålstegn ved, om de to professorer på FAOS ved Københavns Universitet kan ses som uafhængige, når de er sponsoreret af de dominerende aktører på det felt, som de forsker i. De sidste par dage er det derudover kommet frem, at Jesper Due og Jørgen Steen Madsen er blevet professorer under tvivlsomme omstændigheder. Sponsorerne har klart og samstemmende ønsket, at de skulle ansættes som professorer - og det blev de så.
Forløbet er et eksempel på sponsorers magt og pengenes klare tale på universiteter, der burde være uafhængige af private interesser. Men det er kun toppen af isbjerget, for i det aktuelle regime på universiteterne er spørgsmålet om uafhængighed en del af hverdagen.
To andre nyheder fra de seneste dage, er symptomatiske for universiteternes udvikling efter universitetsloven fra 2003. For få dage siden kunne RUC stolt annoncere, at universitetet som det første i landet opretter en afdeling, som skal 'afklare virksomhedernes behov', som rektor Poul Holm så bramfrit udtrykker det. Medarbejderne hos det nye RUC Innovation skal 'vide alt om, hvad der foregår på universitetet, så de hurtigt kan parre det med de ønsker og behov, som kommer fra erhvervslivet' uddyber han. Denne service er i første omgang helt gratis for virksomhederne, og det nye universitet i universitetet er en stor satsning på 30 millioner kr. frem til 2011. Beløbets størrelse illustreres af, at den store og langvarige konflikt om nedskæringerne på RUC tidligere i 2008 drejede sig om godt 15 mio. kr. om året.
I tirsdags tikkede der så en kort nyhed ind på Ritzau, der berettede, at Dong Energy og Aalborg Universitet har indgået en aftale, hvor Dong over de næste tre år bidrager med 15 millioner kr. til forskning og uddannelse på universitetet. Aalborg Universitet indtræder samtidig som aktionær i et selskab, der har Dong Energy som hovedaktionær.
Nyhederne om RUC og Aalborg Universitet får ikke den samme opmærksomhed i medierne, men i realiteten er de udtryk for den samme udvikling, som sagen om FAOS illustrerer. Private interesser - primært erhvervsinteresser - er efterhånden så tæt vævet sammen med universiteternes drift, at man med god grund kan konstatere, at universiteternes legitimitet i det hele taget er under stærkt pres.
Billedtekst: Private interesser - primært erhvervsinteresser - er efterhånden så tæt vævet sammen med universiteternes drift, at man med god grund kan konstatere, at universiteternes legitimitet i det hele taget er under stærkt pres. Foto: Heine Pedersen/KU
0 comments:
Post a Comment