Danske universiteter nyder mindre frihed end europæiske

Information d. 5. dec. , 2009 (1. sekt. s. 4)
Danske universiteter nyder mindre frihed end andre europæiske universiteter
Konkurrencevilkår: Danmark klarer sig halvdårligt i en ny europæisk sammenligning af universiteternes frihedsgrader. Blandt andet bør universiteterne eje deres bygninger - et centralt spørgsmål, som den nye evaluering af universitetsloven forbigår i tavshed

Af Kristian Villesen

I en ny undersøgelse af de europæiske universiteters frihedsgrader scorer Danmark lavt på flere af de centrale punkter. Det er bekymrende, mener formand for Danske Universiteter, Jens Oddershede:
»Jeg er ikke specielt stolt over, at vi klarer os så meget dårligere end gennemsnittet i Europa på de helt essentielle områder,« siger han.
I de fleste europæiske lande ejer universiteterne selv deres bygninger, viser undersøgelsen, som er lavet af European University Association. Og det sikrer dem en finansiel uafhængighed, som er altafgørende, og som de danske universiteter ikke har. Og det er hovedårsagen til, at Danmark klarer sig så relativt dårligt i undersøgelsen, mener Oddershede:
»Hvis man ejer sine egne bygninger giver det mulighed for at optage lån og lave store investeringer. Og det er nødvendigt at kunne lave store satsninger, hvis man skal klare sig i den internationale konkurrence,« siger han og peger på, at Danmark derfor er stillet dårligere i konkurrencen med de i alt 18 lande - herunder England, Norge, Holland og Italien - hvor universiteterne ejer deres bygninger.
Danmark står sammen med syv andre lande - herunder Ungarn, Serbien, Litauen og Bulgarien - i holdningen om, at universiteternes bygninger skal være ejet af staten.
Hovedforfatteren bag undersøgelsen, Thomas Estermann fra European University Association, er enig i, at ejerskab til bygningerne er essentielt for den økonomiske uafhængighed:
»Vi mener, at universiteterne i Europa bør eje deres bygninger. Det sikrer dem frihed til at satse på bestemte strategier og til at handle hurtigt. Det er vigtigt, hvis man skal kunne konkurrere med eksempelvis universiteter i Asien,« siger han.

Ingen anbefaling

Torsdag i sidste uge kom den længe ventede evaluering af den danske universitetslov fra 2003. Her kritiserede det internationale evalueringspanel netop de danske universiteters manglende autonomi. Alligevel tager panelet ikke skridtet fuldt ud og anbefaler, at universiteternes skal eje deres egne bygninger:
»Vi har diskuteret det i panelet, men har ikke lavet nogen fælles anbefaling. Der kan være fordele ved at eje bygningerne. Det afhænger af, hvad man gerne vil opnå,« lyder det lidt svævende svar fra evalueringens formand, Agneta Bladh, der er rektor på Högskolan i Kalmar.
Og det ærgrer Jens Oddershede:
»Jeg er glad for, at panelet peger på problemerne med frihedsgraderne. For der er problemer. Men jeg havde gerne set, at de havde peget specifikt på problemet i, at vi ikke må eje vores egne bygninger,« siger Jens Oddershede, som også undrer sig over, at der i Danmark gælder andre regler for ungdomsuddannelserne:
»Gymnasierne og handelsskolerne ejer deres bygninger, selv om de jo ikke i samme grad deltager i en international konkurrence. Det virker underligt. Hvis man hører til i Undervisningsministeriet, må man gerne eje sine bygninger, men hvis man hører til i Videnskabsministeriet, må man ikke.«
Danmark klarer sig bedre i undersøgelsen, når det kommer til universiteternes frihed i forhold til blandt andet undervisning.

ville [a] information . dk

Evalueringspanelets rapport om universiteterne

[flere indlæg (red.)]

***

Forskerforum Nyheder d. 3. december 2009
http://www.forskeren.dk/?p=668
Uni-Evaluering: For meget detailstyring og for lidt medbestemmelse
af FORSKERforum

IT-universitetet bør fusioneres med fagligt beslægtede universiteter, for vi har ikke hørt overbevisende argumenter for, at det skal være selvstændigt (s.63). Og det samme gælder for så vidt også for de nuværende autonome sektorforskningsinstitutioner, SFI og GEUS (s.64).
Sådan lyder de hurtige overskrifter, som pressen vil trykke først, efter at Uni-Evalueringen i dag har offentliggjort din rapport efter et halvt års evalueringsarbejde (se rapporten).
Rapportens mest iøjnefaldende kritik lyder, at der mangler balance mellem autonomi og målbarhed. Panelets kritik giver universitetsledelserne medhold, når disse klager over, at de har for lidt spillerum / autonomi. Detailstyringen – på grund af politisk-ministeriel mistillid – er blevet for omfattende: ”Mange reguleringer og dialogbaserede krav går videre end deres intentioner …” (s.34). Detailstyringen viser sig i optagelsessystemet og i den unødvendige afskaffelse af gruppeeeksamen (s.29). Som eksempler anføres, når ministeriet griber ind med konkret regulering for at mindske frafald (s.35), når akkrediteringssystemet laver en indviklet pre-kvalifikation i stedet for en simpel efter-evaluering (s.30), når resultatkontrakter retter sig mod detaljer i stedet for overordnede mål (s.35) osv.

Hvad angår de kontroversielle spørgsmål om forskningsfrihed, så anbefaler panelet, at Folketinget fjerner eller reformulerer den såkaldte instruktionsbeføjelse (§17 stk. 2 om at institutlederen kan diktere forskning af sine medarbejdere og at forskerne skal holde sig inden for universitetets forskningsstrategier). Panelet har kun hørt om enkelte eksempler på, at beføjelsen er blevet taget i anvendelse, men det er tvivlsomt om denne paragrafs formuleringer i sin detaljerigdom passer til europæisk tradition for akademisk frihed (s.6, 39).

Hvad angår medindflydelse så konstaterer panelet, at loven ikke indeholder en generel bestemmelse til sikring medbestemmelse, og for at sikre det – i henhold til ”danske traditioner og universitetslovens ånd” – så skal der i loven indsættes en generel bestemmelse, som præciserer den enkelte universitetsbestyrelses pligt til at sikre ”en tilfredsstillende praksis for medbestemmelse”. Og der bør tilsvarende sikres større gennemsigtighed ved udpegning af universitetsledere (s.6, 39).

Hvad angår ’sektorforskningen’ så konkluderer rapporten, at fusionerne under universiteterne har haft ”en positiv effekt”, men den konklusion er baseret på lederes udsagn, for der har været ”metodologiske begrænsninger” i at oparbejde faktuelle data, på grund af den korte tid siden indfusioneringerne (s.69). Og hvad angår det kontroversielle spørgsmål, om ’myndighedsbetjening’ (og ministerafhængighed) hører hjemme under universiteter, så analyserer panelet ikke dette spørgsmål (s.69), men nøjes med at anføre, at fusionerne giver ’sektorforskningen’ en ny forskningsfrihed og ”åben debat” (s.41, 42) – en del af Helge Sanders formelle argumentation for fusionerne…

***

Videnskabsministeriet,
Pressemeddelelser > 2009 > Positiv evaluering af fusioner og universitetslov
d. 3. dec., 2009
Positiv evaluering af fusioner og universitetslov
Videnskabsminister Helge Sander finder den internationale evaluering af universitetsloven og universitetsfusionerne positiv og konstruktiv

En evalueringsrapport fra et internationalt panel med fokus på universitetsloven og universitetsfusionerne præsenteres i dag, torsdag den 3. december.
– Rapporten giver generelt en positiv evaluering af fusioner og universitetsloven. Den indeholder spændende vurderinger og anbefalinger, som vi nu i en høring beder om kommentarer til, siger videnskabsminister Helge Sander.
– Jeg har overordnet hæftet mig ved, at de danske universiteter ifølge panelets vurdering leverer forskning og uddannelse af meget høj kvalitet. Og at universiteterne generelt har gode vilkår at arbejde under – herunder at basismidlerne udgør en i international sammenhæng høj andel af universiteternes finansiering.

Evalueringen har haft rektor Agneta Bladh fra Högskolan i Kalmar som formand. Der er fokus på fem temaer: Universiteternes frihedsgrader, medarbejderes og studerendes medbestemmelse, forskningsfrihed, den frie akademiske debat og effekter af fusionerne.
– Panelet understreger, at rammerne for medbestemmelse på universiteterne er i orden, men at bestyrelserne skal udstikke mere forpligtende retningslinier. Og panelet mener også, at forskningsfriheden er sikret, men at en formulering i loven har fået en negativ, symbolsk betydning. Sådan lyder et par vurderinger og anbefalinger, som forhåbentlig vil give en konstruktiv debat, siger Helge Sander.
Evalueringspanelet konkluderer bl.a. i rapporten, at reformerne siden 2003 har gjort universiteterne til stærkere, mere dynamiske institutioner, klar til at deltage i den skærpede internationale konkurrence om studenter, forskere og bevillinger.

- - - - -

Yderligere kommentarer fra videnskabsminister Helge Sander fås ved henvendelse til informationschef Allan Boldt, tlf.: 3392 9739, abo@vtu.dk
Rapporten kan downloades fra www.ubst.dk eller samme sted bestilles i en trykt udgave. Den uafhængige evaluering er blevet gennemført af et internationalt ekspertpanel, der i løbet af 2009 har modtaget et omfattende baggrundsmateriale. Materialet er tilgængeligt på www.ubst.dk og omfatter konsulentundersøgelser, redegørelser fra universiteter og andre interessenter samt af faktuelle notater fra Videnskabsministeriet.

***

Forskerforum Nyheder, d. 3. december 2009
http://www.forskeren.dk/?p=672
Lægger Uni-Evaluering op til lovrevision?
af FORSKERforum

Allerede få timer efter offentliggørelse af årets Uni-Evaluering er det politiske slagsmål om implikationerne i fuld gang: Lægger den op til lovrevision eller ej? Videnskabsminister Helge Sander mener nej, når han konstaterer, at rapporten generelt giver en positiv evaluering af fusioner og universitetsloven, og han lader underforstået forstå, at der ikke er brug for de store revisioner af loven (se pressemeddelelse [ovenfor (red.)]).

Om et af de mest kontroversielle spørgsmål – manglende medbestemmelse – udtaler ministeren i sin pressemeddelelse: ”Panelet understreger, at rammerne for medbestemmelse på universiteterne er i orden, men at bestyrelserne skal udstikke mere forpligtende retningslinier. Og panelet mener også, at forskningsfriheden er sikret, men at en formulering i loven har fået en negativ, symbolsk betydning”.

Det er imidlertid en manipulation, når Videnskabsministeren tager rapporten til indtægt for, at rammerne for medbestemmelse på universiteterne er i orden, for det har panelet slet ikke analyseret, afslørede dagens pressemøde i Forskningsstyrelsen. På spørgsmålet om, hvorfor panelet ikke har analyseret, hvordan systemet med udnævnte ledere fungerer og hvorfor man ikke diskuterer genindførelse af valgte ledere (fx institutledere), svarede panelets formand Agneta Bladh kort og godt: ”Det står ikke blandt vores opgaver i kommissoriet. Jeg har ikke mere at sige hertil”.

Trods lave forventninger til Uni-Evalueringen kommer det som en overraskelse for mange, at panelet slet ikke diskuterer medindflydelse – de konkrete ”beslutningskompetencer” til det menige personale, som muliggør reel medindflydelse og som akademikere på et universitet, bør have. Spørgsmålet om de udnævnte ledere og topstyring har været en kilde til kritik for 6488 protestunderskrifter, i FORSKERforums medarbejderundersøgelse og det fremgår såmænd også af Uni-Evalueringens egen CAPACENT-undersøgelse.

Panelet nøjes med om medindflydelse at konstatere, at loven ikke indeholder en generel bestemmelse til sikring medbestemmelse, og for at sikre det – i henhold til ”danske traditioner og universitetslovens ånd” – så skal der i loven indsættes en generel bestemmelse, som præciserer den enkelte universitetsbestyrelses pligt til (frivilligt) at sikre ”en tilfredsstillende praksis for medbestemmelse” – en formulering, som panelet ikke var i stand til at uddybe på dagens pressemøde. (s.6, 39).

Videnskabsminister Sander lægger nu rapporten ud til høring. Og derefter ser han frem til en ”konstruktiv debat” . Mens ministeren således signalerer, at loven såmænd er god nok, så tolker andre politiske aktører rapporten som en døråbner for, at nu kan loven komme til politisk drøftelse og genforhandling. Socialdemokraternes ordfører Kirsten Brosbøl siger: ”Panelet anbefaler, at medarbejdere og studerende sikres mere medbestemmelse. S ønsker en lovrevision på baggrund af evalueringen, og her vil vi arbejde for, at spørgsmålet om medbestemmelse bliver centralt”.

***

Magister.dk (Dansk Magisterforening) d. 3. dec., 2009
Universitetsevaluering bekræfter DM's kritik
Den længe ventede evaluering af universitetsloven blev i dag præsenteret. Med baggrund i debatten om loven, panelets sammensætning og hele forløbet med evalueringen er DM (Dansk Magisterforening) positivt overrasket over de behov for ændringer, evalueringsrapporten dokumenterer.

Formand for DM, Ingrid Stage, er selv blevet interviewet af panelet tre gange. Hun glæder sig over, at rapporten tager fat i nogle af de punkter, som er vigtige for DM, og som påvirker dagligdagen for mange af DM's medlemmer.
"På de punkter, som er af største væsentlighed for DM og de medlemmer vi repræsenterer, udøver panelet kritik. Dette gælder blandt andet den øgede detaljerede regulering af universiteternes uddannelse og forskning gennem resultatkontrakterne, den manglende sikring af medbestemmelse samt en sikring af gennemsigtighed ved udpegning af universitetsledere og eksterne medlemmer af universitetsbestyrelserne. Det er glædeligt og meget positivt, vi nu får dokumenteret, at der er behov for ændringer af forholdene på universiteterne", siger Ingrid Stage.

Hun hæfter sig også ved, at paragraf 17 stk. 2, som specifikt omhandler forskningsfrihed og den fri akademiske debat, er udsat for kritik.
I rapporten står der, at "paragraf 17 stk. 2 sender et mindre hensigtsmæssigt signal, idet den kan opfattes som en indgriben i universitetsforskeres traditionelle værdier og rettigheder. Panelet anbefaler Folketinget at fjerne eller omformulere paragraf 17 stk. 2".

"Panelets påpegning af behovet for ændringer bekræfter os i den antagelse, vi har haft lige siden loven blev vedtaget i 2003; At universitetsloven ikke sikrer forskere og undervisere deres ret til forskningsfrihed og til at føre en fri akademisk debat. Det er dog et problem, at panelet slet ikke er gået ind i spørgsmålet om valgte eller udpegede ledere. DM's medlemmer opfatter ændringen fra valgte til udpegede ledere som en væsentlig grund til den manglende medbestemmelse", siger Ingrid Stage, formand for DM.

Lige præcis paragraf 17 stk. 2 er centrum for DM's klage til UNESCO. Her er Videnskabsministeriet blevet pålagt at drøfte med DM, hvorledes man i fremtiden undgår indgreb mod forskningsfriheden.

***

Ku.dk/Universitetsavisen d. 3.dec., 2009
SF: Evalueringspanelet skøjter uden om de store problemer
UNIVERSITETSLOVEN - Evalueringspanelet, der har kigget universitetsloven i sømmene, tager slet ikke fat på de egentlige problemer om medarbejderindflydelse og forskningsfrihed , mener SF

»Panelet får kradset lidt i overfladen,« siger SF's universitetsordfører Jonas Dahl, »men de to hovedkrav til evalueringen har man slet ikke taget stilling til. Det gælder spørgsmålet om medarbejdernes indflydelse på universiteterne og forskningsfriheden.«
Jonas Dahl mener, at evalueringspanelets fem eksperter med en rapport i letvægtsklassen har forspildt deres chance for at tage tyren ved hornene om de emner, der virkelig kunne have haft betydning for universiteterne.
»Evalueringspanelet svigter ved ikke at udstikke nogle konkrete tiltag, der kan sikre medarbejderdemokrati og forskningsfrihed . I stedet lægger man de emner ud til de enkelte universitetsbestyrelser, og det er ikke godt nok,« siger Jonas Dahl.
»Det er loven, der skal sikre, at der er ens regler for forskerne, og at de store beslutninger om ansættelser af dekaner og udformning af budgetter ikke sker uden om medarbejderne.«

Panel af ja-sigere?

Jonas Dahl udtrykker bekymring for om evalueringspanelet i tilstrækkelig grad har formået at frigøre sig fra Videnskabsministeriet. »De vigtigste emner er underbelyste i rapporten, og man kunne have haft højere forventninger til et uafhængigt panel,« siger han.
Det er Folketinget, der har bestilt evalueringen af universitetsloven, men de fem eksperter i evalueringspanelet er udpeget af videnskabsministeren. Det er dog understreget i panelets kommissorium, at der skal være tale om en uafhængig bedømmelse af universitetsloven.

På sidelinjen

SF er ikke med i forliget om universitetsloven og har dermed den luksus at kunne kritisere uden selv at blive ramt af kritikken. Men hvad vil SF så gøre?
»SF ser nogle problemer i den nuværende lov, og det er jo også det, forskerne gentagne gange har påpeget. Nu vil vi læse det her grundigt igennem og derefter komme med vores forslag til hvordan vi får en universitetslov , der kan fungere her og nu. Men på langt sigt er der behov for større ændringer, som ikke bare er en revision af det nuværende. Men vi håber da at videnskabsministeren har lyst til at lytte til os, så vi kan få en universitetslov der er til gavn for alle,« siger Jonas Dahl.

***

Information d. 4. dec., 2009 (1. sekt. s. 4)
Panel anbefaler frihed til universiteterne
Evaluering: Der er for stor detailstyring af universiteterne, for lidt medarbejderindflydelse og mulige problemer med forskningsfriheden. Det konkluderer det panel, der har evalueret universitetsloven. Panelet kommer dog ikke med de helt store løsningsforslag

Af Mette Klingsey og Kristian Villesen

Der er problemer med universiteternes frihed. Det konkluderer den store evaluering af universitetsloven, som blev offentliggjort i går. Ekspertpanelet anbefaler derfor, at ministeriet stoler mere på universiteterne og dropper detailstyringen - og dermed sikrer større autonomi.
Også den manglende medindflydelse for ansatte og studerende bliver bemærket af det internationale panel, som står bag rapporten:
»Medarbejderne og de studerende skal have en mere direkte indflydelse,« siger formand for panelet, Agneta Bladh, der er rektor på Högskolan i Kalmar. Hun mener, at medindflydelsen bør præciseres i loven og sikres af de enkelte bestyrelser.

Medindflydelse

Universitetsloven fra 2003 er blevet beskyldt for at være udemokratisk, fordi man droppede medarbejderdemokratiet og indførte ansatte ledere og bestyrelser med eksternt flertal - en grundlæggende ændring, som panelet dog ikke er blevet bedt om at forholde sig til.
Loven er også blevet kritiseret for at begrænse forskningsfriheden, og panelet anbefaler, at man fra politisk side ændrer eller helt fjerner den omstridte paragraf 17 stk. 2 i loven. Den fastslår, at institutlederen i princippet kan pålægge den enkelte forsker bestemte opgaver.
Formand for Videnskabernes Selskabs forskningspolitiske udvalg, professor Peter Harder, har endnu ikke læst rapporten, men er særdeles tilfreds med anbefalingen af at fjerne paragraffen:
»Det er en overraskende og meget glædelig anbefaling.«
Han mener, at paragraffen potentiel kan misbruges til at begrænse forskningsfriheden. Og at den med tiden vil blive brugt:
»Der er forskningsfrihed indtil ledelsen bestemmer noget andet. Paragraffen svarer til, at man har fået en dødsdom, men at politiet ikke er kommet endnu,« siger han.
Også lektor på Københavns Universitet, Sune Auken, der ofte har været kritisk over for universitetsloven, er positiv:
»Den paragraf bør afskaffes. Den er nok mest symbolsk, men symboler kan også have en styrke,« siger Sune Auken, som har været med i det lokale evalueringsarbejde på Københavns Universitet.
Videnskabsminister Helge Sander er enig i, at paragraffen primært er symbolsk. Derfor er han også åben over for at følge udvalgets anbefaling og afskaffe den:
»Jeg er umiddelbart positiv over for panelets anbefalinger. Jeg har været bekymret for, at det ville svække ledelseskraften, men jeg har talt med flere rektorer, som siger, at det ikke bliver noget problem. Hvis det er rigtigt, er der ingen grund til at bevare en paragraf, som skaber usikkerhed,« siger ministeren.
Han hæfter sig desuden ved, at panelet konkluderer, at der ikke er generelle problemer med forskningsfriheden, og at der i Danmark er mange frie forskningsmidler sammenlignet med udlandet.

Ingen klare anbefalinger

Bortset fra den klare anbefaling omkring paragraf 17 stk. 2 er det småt med de konkrete løsningsforslag i evalueringsrapporten.
Rapporten er vag om, præcis, hvordan man skal sikre mere uafhængighed og genindføre indflydelsen til de ansatte og studerende.
Derfor mener SF ikke, at rapporten er tilfredsstillende:
»Jeg vil gerne have haft konkrete forslag til, hvordan man sikrer medbestemmelse. Man siger bare, at bestyrelserne skal sørge for det, men det er ikke nok. Man påpeger problemet, men flytter ansvaret over på bestyrelserne,« siger forskningsordfører Jonas Dahl.
Også Sune Auken mener, at rapporten er for vag i anbefalingerne:
»Hvis man vil sikre mere indflydelse, så må man også give medarbejderorganerne reel og formel indflydelse. Det skal skrives ind i loven og endog være formuleret meget præcist. Hvis man bare skriver, at bestyrelserne skal sørge for det, så forsvinder medarbejderindflydelsen op i den blå luft,« siger han.
De vage formuleringer får Socialdemokraternes forskningsordfører, Kirsten Brosbøl, til at kræve en større drøftelse af, hvordan medbestemmelsen kan sikres:
»Det kræver en grundigere diskussion, som vi vil rejse,« siger hun.
Den debat er ministeren klar til at tage, men han forventer ikke, at der skal ske lovændringer:
»Rapporten konkluderer, at indflydelsen fra medarbejdere og studerende ikke er tilstrækkelig i dag. Jeg vil godt være med til at overveje en lovændring. Men det er ikke min fornemmelse, at det er en stramning af lovteksten, der er nødvendig. Intentionerne er klare i loven, og det er universiteternes ansvar at råde bod på de problemer der er formuleret i rapporten,« siger Helge Sander.

Ikke det væsentlige

Sune Auken kritiserer også rapporten for ikke at beskæftige sig med det reelt vigtigste spørgsmål:
»Der er ikke blevet spurgt til panelets vurdering af det nye ledelsessystem og indførelsen af bestyrelser med eksternt flertal. Derfor er der heller ingen konklusioner på det område, som er det allervigtigste,« siger Sune Auken. Det forklarer ministeren med, at bestyrelserne har fungeret i for kort tid:
»Vi besluttede, at det ikke gav mening at evaluere den nye ledelsesstruktur allerede nu. Nogle af bestyrelserne har dårligt fungeret i en enkelt periode,« siger han.

ville [at] information . dk mek [at] information . dk

Fakta: Panelets anbefalinger
Et uafhængigt internationalt evalueringspanel har vurderet konsekvenserne af de seneste universitetsreformer, nemlig universitetsloven fra 2003 og sammenlægningsprocessen i 2007. Her er et udpluk af de fem eksperters anbefalinger:
• Der bør lægges en højtillidsstrategi. Politikerne og de udførende myndigheder bør fastsætte de overordnede strategiske målsætninger og lade universiteterne selv fastlægge, hvordan målsætningerne opnås
• Universitetsloven bør omfatte en generel bestemmelse, som forpligter bestyrelserne til at sikre medbestemmelse. Universitetsbestyrelserne bør desuden indføre procedurer for høj grad af gennemsigtighed ved udpegning af ledere og eksterne medlemmer af bestyrelserne.
• Folketinget bør fjerne eller ændre den omstridte paragraf 17. stk. 2, ifølge hvilken institutlederen kan pålægge en medarbejder bestemte opgaver.
• IT-universitetet bør fusionere med et andet og større universitet.
• Det Nationale Fødevareforum fungerer ikke tilstrækkeligt – der bør formuleres en national fødevarestrategi, som kan påvirke og stimulere de involverede universiteter.

***

Information d. 4. dec., 2009 (1. sekt. s. 4)
Eksperter: Genindfør gruppeeksamen
Gruppeeksamen: Drop forbuddet mod gruppeeksamen. Eksperternes anbefaling til Helge Sander er klar. Men videnskabsministeren afviser

Af Mette Klingsey og Kristian Villesen

Så er den her igen - debatten om gruppeeksamen. Denne gang på foranledning af det ekspertpanel, som videnskabsminister Helge Sander (V) selv har nedsat. I evalueringen fastslår eksperterne, at universiteterne er styret for hårdt fra centralt hold, og at de bør have større frihed til selv at bestemme, hvordan de vil nå de af politikerne fastsatte målsætninger.
»Eksempelvis bør universiteterne selv kunne bestemme, om de vil have gruppeeksamener eller ej,« konkluderes det i rapporten.
Det glæder selvsagt oppositionen på Christiansborg, hvor kampen for gruppeeksamen har samlet partierne fra de radikale til Enhedslisten.
»Jeg er glad for, at evalueringen har det aspekt med. Vi vil nu rejse debatten endnu engang og håbe, at ministeren lytter til det panel, han selv har nedsat,« >siger forskningsordfører Kirsten Brosbøl (S).
Samme toner lyder fra SF's ordfører:
»Det er meget positivt, at man lukker op for gruppe-eksamener igen. Der er behov for at sikre reel indflydelse og uafhængighed. Universiteterne skal have mere selvbestemmelse, når det kommer til den slags spørgsmål,« siger Jonas Dahl.

DF: Klart nej

Videnskabsminister Helge Sander afviser dog at følge evalueringspanelets anbefaling:
»Jeg står inde for beslutningen om, at gruppeeksamenerne er blevet afskaffet. Bag hver karakter skal der være individuel bedømmelse. Så det er en af de anbefalinger, som jeg har meget svært ved at imødekomme,« siger ministeren.
Og oppositionen får heller ikke hjælp fra Dansk Folkeparti. Partiets forskningsordfører Jesper Langballe har blandt andet kæmpet for flere basismidler og forskningsfrihed og betragter med egne ord sig selv som »universiteternes advokat på Christiansborg«:
»Det er gennemgående fornuftigt, at universiteterne får lov at bestemme selv. Men i forhold til at genindføre gruppeeksamen er svaret klart nej. Det er den enkeltes viden og kompetencer, der skal vurderes ved eksamen og kun det,« fastslår han.

ville [at] information.dk mek [at] information.dk

Leder side 2

***

Information d. 4. dec., 2009 (1. sekt. s. 2)
Ledende artikel: Muntre Sander

Videnskabsminister Helge Sander er mester i muntre pressemeddelelser. Den han udsendte i går om evalueringen af universitetsloven fra 2003 er ingen undtagelse. Helge Sanders gode humør skal ikke ødelægges af, at evalueringen på stort set alle de punkter, hvor der har været rejst kritik blandt andet i Informations dækning, giver kritikerne ret.

Mere end 6.000 forskere og studerende har afleveret deres underskrifter i protest mod universitetsloven, hvilket blev fulgt op af folk, der ikke kan siges at være forvildede nulforskere, f.eks. rektor på Københavns Universitet Ralf Hemmingsen, Danmarks Forskningspolitiske Råd og Videnskabernes Selskab.

Sander, der blev presset af et politisk flertal til at gennemføre evalueringen, tolker den som et cadeau til lovens intentioner om at gøre universiteterne mere dynamiske og bedre rustede til at agere i den internationale konkurrence og sikre forskning af høj kvalitet. Men det er jo også let at glæde sig, når der ikke i kommissoriet var lagt op til, at det internationale ekspertpanel skulle kigge på selve den grundlæggende nyskabelser i universitetsloven: Den nye ledelsesstruktur og de nye bestyrelser med eksternt flertal.

Konsekvenserne af disse ændringer har panelet ikke haft mulighed for at forholde sig til, og Sanders positive udlægning af rapporten kommer således på en billig baggrund. Med andre ord er det nemt at være glad, når man selv har bestemt, hvad der skal undersøges og selv har udpeget det panel, der skulle stå for evalueringen. Set i det lys, er rapporten fra panelet faktisk meget kritisk.

Kritikken, som evalueringen imødekommer, er:
• Manglende medarbejderindflydelse. Medbestemmelse er ikke indført i tilstrækkelig grad, og hverken lov eller lovens bemærkninger indeholder generelle sikringer af indflydelse til medarbejderne, hvilket panelet anbefaler sker. (Dette punkt kom ifølge forligspartiet Socialdemokraterne kun med efter stædigt pres)
• For meget detailstyring. Universitetsledelserne får medhold i, at de mangler autonomi, og at der eksisterer et regeltyranni i form af ministeriets indblanding i institutionerne med akkreditering af uddannelser, frafaldspolitik og optagelsessystem.
• Risiko for tab af forskningsfriheden. Den paragraf i loven, der omhandler den traditionelt højt vægtede forskningsfrihed i Danmark, skal ændres, anbefaler panelet. Man mener, at den kan opfattes som legitimering af institutledernes mulighed for at diktere sine medarbejderes forskningsfelt. Der er kun få konkrete eksempler på dette, men alligevel mener Rådet, at paragraf 17 stk. 2 er så uforenelig med europæisk forskningstradition, at den bør afskaffes.
• Endelig bør forbuddet mod gruppeeksamen droppes.

Ytringsfriheden er derimod ikke truet, eftersom ekspertpanelet ikke har kunnet finde nok konkrete eksempler herpå. De politisk omstridte frie basismidler udgør en høj andel af universiteternes finansiering set i international sammenhæng, konkluderer panelet. Men til det må man huske, at basismidlerne faktisk udgør en mindre del af bevillingerne end før universitetsloven.

Eksperterne går heller ikke så langt som til at anbefale offensive løsninger på de problemer, evalueringen påpeger. For eksempel at universiteterne kunne sikres større autonomi, hvis man gav dem lov til at eje deres egne bygninger, som de kunne optage lån i.
I en ny rapport fra European University Association om universiteternes autonomi fremgår det, at lige godt halvdelen af alle europæiske universiteter har mulighed for at eje deres egne bygninger og på den måde sikre sig finansiel frihed fra staten.

Det er i det hele taget ærgerligt men forudsigeligt, at eksperterne er så vage i deres anbefalinger og løsningsforslag.
I den politiske drøftelse, partierne bag loven nu skal have, har Socialdemokraterne allerede beklaget, at der ikke er mere håndfaste formuleringer at forholde sig til. Og skal der komme lovændringer ud af hele evalueringsarbejdet, er det formentlig S og Dansk Folkepartis Jesper Langballe, der skal gå forrest, hvis der skal ske markante ændringer.

Til trods for panelets meget vage anbefalinger, må man konkludere, at det er et klokkeklart nederlag til Helge Sander, at paragraf 17 stk. 2 skal ændres. Sander har hele tiden hævdet, at forskningsfriheden var fuldt og helt intakt i loven fra 2003. Samtidig med at han har forsikret, at frihed, uafhængighed og medbestemmelse var forudsætning for forskning og uddannelse på højeste niveau. Det har ministeren nu sit eget ekspertpanels ord for ikke er tilfældet. Det er skammeligt - om end forventeligt - hvis Sander fortsætter sine muntre afledningsmanøvrer efter gårsdagens kritik.

meth

***

Berlingske Tidende d. 4. dec., 2009 (1. sekt. s. 8)
Eksperter: Lav universitetsloven om
En ny evaluering foreslår at fjerne den forhadte, såkaldte instruktionsbeføjelse fra loven.

Af Jens Ejsing

Universitetsloven skal laves om, så den klart og tydeligt fastslår, at der er forskningsfrihed på de danske universiteter.
Det når et internationalt evalueringspanel frem til, efter at den har evalueret konsekvenserne af den nye universitetslov fra 2003 og den efterfølgende sammenlægningen af universiteterne.
Gruppen præsenterede i går sin længe ventede evalueringsrapport, og overordnet tegner rapporten et billede af, at forskningsfriheden, medarbejdernes medbestemmelse og den frie debat ikke er truet på universiteterne, ligesom universiteterne er sluppet helskindet fra sammenlægningen.
Rapporten bliver modtaget med åbne arme af videnskabsminister Helge Sander ( V), der som videnskabsminister siden 2001 har været en af regeringens drivkræfter bag loven og sammenlægningen.
»Jeg hæfter mig overordnet ved, at de danske universiteter ifølge panelets vurdering leverer forskning og uddannelse af meget høj kvalitet,« siger han.
Men evalueringspanelet medgiver, at den meget omstridte, eller ligefrem forhadte, såkaldte instruktionsbeføjelse i universitetsloven, paragraf 17 stykke to, er problematisk og derfor bør blive fjernet helt eller omformuleret.

Unødig topstyring

Kritikere af beføjelsen siger, at den skader forskningsfriheden og kan føre til unødig topstyring på universiteterne.
Af beføjelsen fremgår det, at »institutlederen varetager instituttets daglige ledelse, herunder planlægning og fordeling af arbejdsopgaver«. Det betyder, at »institutlederen kan pålægge medarbejdere at løse bestemte opgaver«. Det hedder også, at »i den tid, hvor de videnskabelige medarbejdere ikke er pålagt sådanne opgaver, forsker de frit inden for universitetets forskningsstrategiske rammer«. I evalueringsrapporten hedder det, at den nuværende lov sender »et mindre hensigtsmæssigt signal, idet den kan opfattes som en indgriben i universitetsforskeres traditionelle værdier og rettigheder«. »Panelet anbefaler Folketinget at fjerne eller omformulere paragraf 17 stykke to.
F. eks. kunne stykket ændres til at fastsætte, at forskningsfriheden skal være garanteret inden for de rammer for videnskabelig kvalitet, såvel som de institutionelle og finansielle rammer, som den enkelte forsker arbejder inden for,« lyder evalueringsgruppens anbefaling.

Den melding bliver modtaget positivt af Videnskabernes Selskab, der tidligere har forlangt, at instruktionsbeføjelsen bliver fjernet.
»Det er da lykkeligt, at det bliver taget op, og at det bliver taget alvorligt,« lyder det fra professor Peter Harder fra Københavns Universitet, der er formand for selskabets forskningspolitiske udvalg.

Symbolsk betydning

Han understreger, at han endnu ikke har læst rapporten, som han håber kan »danne grundlag for en fornuftig diskussion« om forskningsvilkårene på universiteterne.
Helge Sander siger, at han er villig til at diskutere, om instruktionsbeføjelsen kun har »symbolsk betydning«, som han udtrykker det.
»Det er naturligvis bekymrende, hvis den interne debat på universiteterne om denne paragraf ubegrundet svækker samarbejdsrelationerne på universiteterne,« siger ministeren.

ejs [at] berlingske . dk

***

Djoef.dk d. 4. dec., 2009
DJØF: Universitetsloven skal revideres
DJØF byder hovedpointerne fra universitetsevalueringspanelet velkommen.

Et internationalt evalueringspanel har netop fremlagt en evaluering af danske universitetslovgivning. Evalueringen er bestilt af forligspartierne i Folketinget, der har vedtaget universitetsloven.
- Der er med universitetsevalueringen skabt et godt grundlag for en revision af universitetsloven fra 2003, som kan gøre op med nogle af de grundlæggende problemer, som universiteternes medarbejdere og ledelser har måttet slås med, siger forbundsformand Finn Borch Andersen.

Panelet fastslår, at medbestemmelsen for medarbejdere og studerende ikke er sikret en medbestemmelse, der svarer til danske demokratiske traditioner og universitets ånd.
- Dette er en meget skarp kritik af forvaltningen af universitetsloven. Kritikken skal føre til en umisforståelig bestemmelse i loven, så vi ikke skal gennem flere år med disse helt ufrugtbare tilstande, siger Finn Borch Andersen.

Forskningsfriheden har været et omdrejningspunkt i kritikken af den nuværende universitetslov , og panelet gør det klart, at forskningsfriheden er unødigt udfordret af bestemmelsen i universitetslovens § 17, stk. 2.
DJØFs forbundsformand ønsker en klar bestemmelse, der fastslår, at forskningsfriheden og den akademiske frihed er helt centrale forudsætninger for at udføre forskning på et højt videnskabeligt og troværdigt niveau.
Endeligt hæfter DJØF sig ved, at evalueringen anerkender den udbredte kritik af den centrale detailstyring af universiteterne. Evalueringspanelet fastslår, at der fra Videnskabsministeriets side er gennemført en omfattende regelstyring, der hæmmer autonomien inden for uddannelses- og ledelsesområdet. Derfor foreslår panelet en ansvarsfordeling, der lever op til intentionerne bag universitetsloven. DJØF imødeser en lovændring, der sikrer dette.

***

Kristeligt Dagblad d. 5. dec., 2009 (s. 3)
Lovændring skal sikre frihed til forskning
Ekspertpanel kritiserer universitetsloven for ikke at sikre fri forskning. Videnskabsminister Helge Sander (V) er villig til at ændre kritiseret paragraf, men vil ikke svække universiteternes ledelser
Af Morten Mikkelsen

Forskerne på de danske universiteter har brug for mere frihed, indflydelse og tillid fra institutledere og politikere. Derfor skal universitetsloven skrives om, så den ikke signalerer, at forskere skal gøre, som de får besked på af deres institutleder.
Det bliver resultatet af, at et panel af eksperter har evalueret Helge Sanders (V) universitetslov fra 2003. Ministeren er villig til at revidere loven, men stiller som betingelse, at universiteternes ledelser ikke må blive svækket:
- På universiteterne siger man til mig, at den paragraf, som er til diskussion, slet ikke er et problem. Men hvis den sender et uheldigt signal, er jeg villig til at se nærmere på den.

Bag evalueringen står et internationalt panel under ledelse af rektor Agneta Bladh fra Högskolan i Kalmar, Sverige. Den forslår lovens paragraf 17 stk. 2 ændret. Paragraffen giver lederen af et institut ret til at pålægge forskere bestemte opgaver og begrænser så at sige forskningsfriheden til den tid, der ikke går med disse opgaver. Det er blevet stærkt kritiseret, og signalet passer ifølge evalueringen dårligt med europæisk tradition for fri forskning.
Evalueringen kritiserer også, at den nye, mere virksomhedsagtige måde, universiteterne ledes på, har sat medarbejderne uden for indflydelse, og foreslår, at universitetsbestyrelserne tager skridt til at ændre dette.
Endelig anbefaler den en såkaldt højtillids-strategi med mindre statslig detailstyring og kontrol af universiteterne.

Hos Socialdemokraterne, som står bag forliget om universitetsloven sammen med regeringspartierne, er videnskabsordfører Kirsten Brosbøl indstillet på at gå endnu længere end ministeren:
- Evalueringen viser, at loven ikke er i tråd med de intentioner, vi havde om at sikre såvel forskernes frihed som medarbejderindflydelse. Derfor er der brug for en grundig drøftelse af, hvordan vi får disse principper skrevet mere tydeligt ind i loven.

Også SF's universitetsordfører, Jonas Dahl, ser et behov for en gennemgående revision af loven og er utilfreds med, at evalueringspanelet ikke vil tage spørgsmålet om medarbejderindflydelse højere op end til universiteternes bestyrelser.
Helge Sander betoner dog, at evalueringen ikke vil føre til fundamentale ændringer:
- Evalueringen konkluderer, at forskningsfriheden grundlæggende ikke er begrænset, og at spørgsmålet om medarbejdernes indflydelse er et internt anliggende på universiteterne. Derfor må jeg sige, at jeg gerne ændrer nogle detaljer, men der kommer ikke en revision, som skaber et helt andet universitet.

mikkelsen [at] kristeligt-dagblad . dk

***

Arbejderen.dk d. 5. dec., 2009
Sander styrer universiteter
Internationalt ekspert-panel bakker op om studerendes kritik: Universitetsloven har skadet demokratiet på universiteterne

Regeringens universitetslov undergraver den demokratiske tradition på universiteterne og flytter indflydelse fra de ansatte og de studerende til et Videnskabsministeriet.
Sådan lyder en opsigtsvækkende konklusion fra det internationale ekspertpanel, som videnskabsminister Helge Sander (V) har bedt evaluere loven.
- Detailreguleringen betyder, at vores uddannelser er blevet dårligere. Helge Sander har mod alle anbefalinger for eksempel forbudt gruppeeksamen, selvom det er en god eksamensform, når man har arbejdet i grupper. Og den manglende medindflydelse til studerende og ansatte betyder mindre engagement og færre ildsjæle - kort sagt, dårligere undervisning og forskning, siger Nils Wiese, næstformand i Danske Studerendes Fællesråd.

Universitetsloven fra 2003 har mødt voldsom kritik fra studerende, undervisere og forskere. Den anklages for at sikre universiteternes ledelser, ministeriet og erhvervslivet i de eksterne bestyrelser alt for megen magt på bekostning af studerendes og ansattes demokratiske indflydelse.
- Det demokratiske underskud på universiteterne er nu veldokumenteret. Mange af de problemer, som studerende og ansatte på universiteterne længe har påpeget, ligger nu på Helge Sanders bord at løse, mener Nils Wiese.
Kritikken forskrækker dog ikke Helge Sander selv. Han hæfter sig i stedet ved, at ekspertpanelet også mener, universitetsloven har rustet universiteterne til den internationale konkurrence.
- Rapporten giver generelt en positiv evaluering af fusioner og universitetsloven. Den indeholder spændende vurderinger og anbefalinger, som vi nu i en høring beder om kommentarer til, siger Helge Sander.

***

Europæiske universiteter mister friheden

Information d. 2. dec., 2009 (1. sekt. s. 12)
Europæiske universiteter mister friheden
Universitetsreform: De seneste års udvikling i forholdet mellem stat og universitet truer ikke bare den frie forskning, men er et slag mod demokratiet. Sådan lyder advarslen fra en britisk forsker, der dog mener, at vi i Danmark - modsat Storbritannien - stadig kan nå at vende udviklingen

Af Katrine Julie Abrahamsen

Brugerbetaling, ensretning og kommercialisering af forskningen er bare nogle af de konsekvenser, de seneste års udvikling inden for universitetsverden i Danmark, og store dele af den øvrigevestlige verden, har ført med sig.

Uafhængighed

Selvom universiteterne officielt er uafhængige, har forholdet mellem universitet og stat ændret sig i sådan en grad, at der i dag kan stilles spørgsmålstegn ved, hvor fri den forskning, der produceres på universiteterne, egentlig er. Det mener professor i kritisk ledelse ved University of Wales Institute Cardiff, UWIC, Rebecca Boden, som er med i et forskningsprojekt på Danmarks Pædagogiske Universitet, DPU, der blandt andet undersøger vidensøkonomiens indflydelse på staters måde at drive universiteter på.
»I dag finansieres universiteter i Danmark og Storbritannien på en måde, der markant har ændret hvilken slags forskning, der foretages,« siger hun, og uddyber:
»Staten og universiteterne har indgået en form for kontrakt, hvor staten er blevet kunde hos universiteterne, og universiteterne har forpligtet sig til at levere det, som kunden efterspørger. Problemet ved den konstellation er, at kunden altid har ret. Derfor producerer universiteterne i dag den slags forskning, staten ønsker, i stedet for at satse på de områder, der ikke nødvendigvis har en direkte økonomisk nytteværdi for staten.«

Mål- og ramme-styring

Den nye finansieringsform kaldes 'mål og ramme'-styring, forklarer Rebecca Boden. Politikerne opsætter politiske mål for universiteterne samt budgettet, som disse mål skal opnås inden for. Metoden er langt fra begrænset til Danmark og Storbritannien. Både i Europa, Australien, New Zealand, Canada og USA ses samme tendens, hvor universiteterne i stigende grad gøres til et aktivt instrument for staten i dens stræben efter at nå nationale økonomiske målsætninger. Denne neoliberale universitetsmodel har sine rødder i det, Rebecca Boden kalder 'Thatcher-revolutionen'.
»Det er i høj grad Storbritanniens tidligere premierminister Margaret Thatchers opfindelse, som siden har spredt sig til resten af verden. Staten betaler universiteterne for at udføre den forskning, der kan bidrage til effektivisering af samfundet, og det betyder, at forskning inden for fag som astronomi, middelalderstudier eller engelsk litteratur prioriteres langt lavere end eksempelvis forskning i økonomi og business, da markedsværdien ikke er lige så høj,« siger hun.

Da Labourregeringen kom til magten i Storbritannien i 1997 sagde tidligere premierminister Tony Blair, at hans regering i ville træffe beslutninger på baggrund af forskningsmæssige resultater, altså 'evidence based policy' frem for politik formet på baggrund af ideologi. Flere har imidlertid kritiseret regeringen for at gøre det modsatte, heriblandt Rebecca Boden.
»En tendens man ser i mange lande er, at regeringerne, i stedet for at træffe beslutninger på baggrund af forskningsmæssige resultater, kun accepterer de forskningsmæssige resultater, der understøtter deres politik,« siger Rebecca Boden, som i stedet for 'evidence based policy' kalder det for 'policy based evidence'. I Storbritannien så man et eksempel på dette, da regeringen fyrede professor David Nutt, der var formand for regeringens rådgivende udvalg for misbrug af stoffer, efter han havde kritiseret regeringens politik for ikke at svare overens med den forskning, der forelå på området.
»Følgerne af en sådan udvikling er et stigende pres på forskere for at levere 'brugbar' forskning, hvor 'brugbarheden' udelukkende defineres ud fra politikernes politiske holdninger,« siger Rebecca Boden.

Brugerbetaling

Thatcher-modellen sætter på samme måde lighedstegn mellem uddannelse og velstand. Jo større en andel af befolkningen, der uddanner sig, jo større velstand vil samfundet producere. Målet er derfor at få så mange som muligt gennem universiteterne som muligt, og det har ført til brugerbetaling på universiteterne i Storbritannien, forklarer Rebecca Boden. Samtidig er formålet med universitetsuddannelsen ændret, så det ikke længere er selve det at tilegne sig viden eller at skabe oplyste, kritiske, demokratiske borgere, der tilstræbes. I stedet er fokus nu på de studerendes 'employability' eller på dansk 'arbejdsduelighed'.
»De studerende skal uddannes til at blive borgere, der vil have job, villa og bil, og de vurderes ud fra it-færdigheder og andre kvalifikationer, som anses for nyttige på arbejdsmarkedet. I stedet for at lade interessen være styrende for studievalget, vil man have de studerende til at vælge studieretning ud fra, hvor meget de har udsigt til at komme til at tjene efterfølgende,« siger Rebecca Boden og peger på den nyligt vedtagne strategi for universitetsuddannelserne i Storbritannien 'Higher Ambitions', hvor uddannelserne i fremtiden blandt andet vil blive akkrediteret ud fra de færdiguddannede kandidaters lønniveau.
»Det er et stort slag imod demokratiet, hvis fritænkning blandt forskere og studerende forsvinder. Vi har brug for folk, der forholder sig kritiske og sætter spørgsmålstegn ved tingenes tilstand,« siger hun.

Evaluering

I morgen kommer den længe ventede evaluering af universitetsloven fra 2003, der har været med til at rykket Danmark et skridt nærmere den udvikling, som Rebecca Boden advarer imod. Men ifølge Rebecca Boden er det ikke for sent at vende udviklingen i Danmark.
»I Danmark er I ikke nået lige så langt i neoliberaliseringen af universiteterne, som vi er i Storbritannien. Derfor er det heller ikke for sent i Danmark at vende om og forlade den model, hvor staten er kunde hos universiteterne, så universiteterne igen kan blive reelt uafhængige af staten,« siger hun, og understreger:
»Det er selvfølgelig vigtigt, at universiteterne tager sin 'kontrakt' med skatte-yderne, der betaler for universiteternes forskning, alvorligt. Derfor er der også brug for en diskussion af, hvordan universiteterne kan være til bedst mulig nytte for samfundet. Men det er de ikke med den model, der er ved at blive dominerende i dag. Nøglen er i stedet, at stat og universitet skal være 'kritiske venner'. Universiteterne skal fortsat bidrage til samfundet med viden og uddannelse, men der skal være plads til kritikken,« siger hun.

Kata [at] information . dk

***

[se også fra arkivets litteraturliste: Susan Wright and Jakob Williams Ørberg (2008): "Autonomy and control: Danish university reform in the context of modern governance", Learning and Teaching. Vol. I, Issue 1, Spring 2008, p. 27–57. (pdf file); samt andre publikationer fra forskningsprojektet New Management, New Identities? Danish University Reform in an International Perspective, 1.2004 - 01.11.2008, at DPU (see project home page and publications and working papers); desuden siden for det nyere EPOKE projekt på DPU. (red.)]

Statsminister med ranking-feber

[flere indlæg (red.)]

***

fra FORSKERforum nyheder d. 27. nov., 2009,
http://www.forskeren.dk/?p=627
Statsminister kræver elite – mens KU skærer ned
af FORSKERforum

Ved Venstre landsmøde i weekenden lancerede statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) en særdeles ambitiøs målsætning om mindst et dansk universitet i Europas top ti i 2020 målt efter den anerkendte årlige opgørelse i THE (Times Higher Education). Opgørelsen måler på en lang række faktorer som eksempelvis antal studenter i forhold til lærere, forskningsressourcer, citationer, renomme m.m. I øjeblikket ligger Københavns Universitet (KU) placeret som nummer 15 i Europa på listen, mens Aarhus Universitet er nummer 20.

Men det kræver en målrettet indsats på nogle få eliteuniversiteter, lød KU-rektor Ralf Hemmingsen kommentar: ”Det er en spændende og ambitiøs målsætning. Men vi er oppe mod nogle universiteter med helt andre finansielle ressourcer end os selv, og de har eksempelvis langt flere undervisere i forhold til antallet af studerende. Hvis Danmark skal have et universitet i top ti i Europa, kræver det en stadig målrettet økonomisk satsning på at styrke nogle danske universiteter”.

Sådan lød rektorens afbalancerede kommentar dagen før, at han annoncerede for KUs ansatte, at budgettet vil vise et minus på 60-70 mio. (ud over et allerede budgetteret underskud på 21 mio.). Samlet set skal KU ”sandsynligvis” beskære 130 stillinger på fakulteter og i fællesadministrationen. Situationen er forskellig fra fakultet til fakultet, og det kan ud over fyringer også betyde ansættelsesstop. Det forlyder, at der skal fyres 20 i Fællesadministrationen; kun humaniora og sundhed går fri. Humaniora går fri via en taxameterforhøjelse.

Det sker altsammen samtidig med en kraftig vækst i de eksterne bevillinger på 17 pct. I praksis betyder det, at man skærer ned i det faste personale og opruster på løsansættelser. Tillidsfolk opfordrer derfor ledelsen til at foretage fastansættelser på nogle af disse eksterne bevillinger.

Rektoren begrunder det uventede underskud med, ekstra penge fra Globaliseringspuljen ikke kan kompensere for samtidige nedskæringer på finansloven. Der er konkret afsat 139 mio. mindre i 2010-12 til KUs ”frie basismidler”. Og flere af KUs bevillinger er øremærkede fx til ph.d.’ere eller til bygninger.

***

Ugebrevet A4 d. 30. nov., 2009
Danmark på Løkkes vægt
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) vil i 2020 have et Danmark, der er et af de stærkeste, sundeste og rigeste lande i verden målt på 10 faste parametre. Ugebrevet A4 tjekker Løkkes 10 mål og undersøger, hvor langt vi er nået, siden regeringen tiltrådte i 2001.

Af Katrine Birkedal Christensen

NUMMER ET Rigdom, sikkerhed, højt uddannelsesniveau, lang levetid og rent klima er drømmen om Danmark i 2020 , hvis det står til statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og formodentlig et helt overvejende flertal af danskerne. Ifølge statsministeren kan hans drøm indfries ved at forfølge 10 faste mål, som Lars Løkke Rasmussen formulerede i en tale til Venstres landsmøde sidste weekend.
Mål som eksempelvis »i 2020 skal Danmark have mindst ét universitet i top 10 i Europa«. Og »i 2020 skal den danske middellevetid være blandt de 10 højeste i verden«.
Men hvor langt fra eller tæt på er vi egentlig i forhold til at indfri de mål?
Ugebrevet A4 gør status for målene for den periode regeringen har haft magten og dermed muligheden for at påvirke udviklingen i den retning, som Lars Løkke Rasmussen ønsker.

For 5 af de 10 mål er udviklingen med Lars Løkke. Både hvad angår sundhed, energi, uddannelse, folkeskole og integration står Danmark bedre i statistikkerne sammenlignet med andre lande i dag end vi gjorde for otte år siden, da VK-regeringen tiltrådte.
På de tre mål der omhandler en stærk økonomi, rigdom og arbejdsudbud er udviklingen gået den forkerte vej. For eksempel er Danmark sakket bagud i forhold til rigdom. Hvor vi i 2000 indtog en plads som den syvende rigeste nation i verden målt ved bruttonationalprodukt per indbygger, var Danmark dalet til en 13. plads i 2008.
Ugebrevet A4 spørger også ni af Danmarks fremmeste eksperter i økonomi, kriminologi, sociologi og samfundsforhold om statsministerens mål er realistiske og om regeringen har indflydelse på om målene kan nås eller ej.

Gennemgående er holdningen blandt eksperterne en blandet landhandel. Mens nogle af målene synes inden for rækkevidde, hvis Løkke tør bakke udviklingen op med upopulære reformer, er andre mål bestemt af faktorer, som Lars Løkke har minimal indflydelse på, og derfor er det helt uforudsigeligt om de kan nås inden 2020 . Desuden er der mål, som eksperterne finder så uambitiøse, som eksempelvis målene for vedvarende energi, at de stort set allerede er indfriet på nuværende tidspunkt.
Og så er der eksperter, der mener omkostningerne ved at indfri nogle af målene, er for store. Som for eksempel økonomiprofessor Michael Møller fra Copenhagen Business School (CBS), der siger:
»Hvis vi kun holder fri to uger om året, så ville vores BNP nok være højere, men den menneskelige lykke som egentlig er det vi må stræbe efter ville være lavere.«

På de følgende sider kan du se hvilke mål Lars Løkke Rasmussen kan sætte grønne pile ved, fordi Danmark allerede er på rette vej, og hvor han må notere sig røde pile fordi udviklingen går tilbage for Danmark. De gule cirkler indikerer et status quo.
Professor i økonomi Torben M. Andersen fra Aarhus Universitet , tidligere formand for Velfærdskommissionen:
»Når man måler på en størrelse som BNP, er der mange lande i verden, der ligger meget tæt. Når man sammenligner deres BNP, så kan det om et land går mange pladser frem eller tilbage sagtens skyldes målefejl. Men når det så er sagt, så har vi mistet terræn, og det hænger sammen med, at der er andre der løber stærkere, mens vi ikke har øget tempoet så meget som de andre.«
Hvad skal der til, for at nå målet i 2020 ?
»Egentlig synes jeg, det er en dum måde at formulere sådan et mål, for man kan ikke gøre meget fra eller til. Størrelsen af BNP påvirkes af så mange faktorer, der er uden for politisk rækkevidde.«
»BNP er dels udtryk for hvor mange timer vi som nation arbejder, og dels udtryk for vores evne til at skabe værdi per time, vi arbejder. For at få højere BNP kan man så enten arbejde flere timer, eller bliver dygtigere. Det første er nemmest, og kan løses ved at øge arbejdsudbuddet. For eksempel ved at vedtage en senere tilbagetrækningsalder.«
»Men det vil også batte noget, hvis vi bliver dygtigere og på sigt er dét det mest interessante. For er der egentlig noget ved at være verdens rigeste land, hvis vi knokler hele tiden og ikke kan nyde frugterne af det arbejde?«

Professor Michael Møller fra Copenhagen Business School:
»Det kan godt være, vi er på rette vej mod målet, men jeg anser målet for at være problematisk. Antallet af vækstiværksættere er et ekstremt upræcist mål for, hvordan det faktisk går. Man kan oven i købet løbe ind i det paradoks, at selv om tingene går ad helvede til, så kommer det mål til at se bedre ud. Hvis vi for eksempel lukker de 30 største virksomheder i landet, så er der ingen tvivl om, at det ville skabe grundlag for en hel masse nye små virksomheder, der ville blive vækstiværksættere. Men det ville jo være en meget trist baggrund at opnå flere vækstiværksættere på.«
Hvad bør man måle på i stedet for?
»I virkeligheden tror jeg, at realindkomst og gennemsnitlig levealder er nogle af de mere overordnede mål, der bedst beskriver det, vi gerne vil have i vores samfund. Paradokset er dog, at vil man have høj indkomst, som mål, så nås det lettest ved, at vi knokler som gale. Men fritid er også et mål, og jeg anser det faktisk for god fornuft og en god prioritering, at danskerne også holder fri. Hvis vi kun holdt fri to uger om året, så ville vores BNP nok være højere, men den menneskelige lykke som egentlig er det vi må stræbe efter ville være lavere.«

Direktør for Socialforskningsinstituttet (SFI), Jørgen Søndergaard, tidligere formand for Arbejdsmarkedskommissionen:
»At øge arbejdsudbuddet er en afgørende forudsætning, hvis vi skal være et af verdens rigeste lande. Når det er særligt vigtigt for Danmark, er det fordi vi har den store skattebetalte velfærdsmodel. Der er bestemt noget at arbejde på.«
»Arbejdsudbuddet er et af de områder, hvor politik og reform er helt afgørende. Det er ikke noget, økonomien løser af sig selv. De vilkår, der er omkring arbejdsmarkedet er helt afgørende for, hvor stort det samlede arbejdsudbud bliver. Og der snakker vi både skat, pension, efterløn og dagpengesystem. Hvis regeringen vil, kan den realisere denne målsætning.«
»Vi ved fra Arbejdsmarkedskommissionen, at der virkelig er noget at hente på tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet. Man kan fase efterlønnen ud, men man kan også fremrykke opreguleringen af efterløn og pension til tidligere. Efterlønsalderen er 62 år i 2019, det vil sige, at der sker en gradvis opgradering fra 60 år til 62 år. Pensionen stiger til 67 år efter samme model. Hellere igang i dag end i morgen.«

Professor Carsten Elbro fra Center for Læseforskning på Københavns Universitet :
»Det er gået klart fremad med skolebørns læsning. Danske børn i 3. klasse læser i dag som de gjorde i 4. klasse for ti år siden, og det er ret bemærkelsesværdigt, at vi på så kort tid har vundet et år. Tilbage i 1992 lå vi nummer 27 ud af 30 lande, og det var en brat opvågning. Det har ændret sig, og først og fremmest er det godt for børnene.«
»Jeg ved ikke, hvor sjovt det er at sammenligne os med andre lande, for det allervigtigste er, at børnene kan bruge deres læsning til noget. Børn får mere ud af de andre fag, når de er gode læsere. At de er blevet bedre til at læse er heller ikke gået ud over deres lyst til at gå i skole. Vi har velkvalificerede lærere og gode skoler, så det er realistisk, at vi i 2020 ligger i top . Men det beror også på, hvad andre lande gør, og hvis de andre også går frem, hvor er vi så henne?«

Professor Linda Nielsen, tidligere rektor for Københavns Universitet :
»Det bliver noget af en opgave at komme blandt de ti bedste i Europa. Det er en optimistisk målsætning, må jeg sige.«
»Det er ikke noget, hvor regeringen bare lige kan sige, at nu når vi det - og så indenfor et halvt år, er målet nået.«
»Man skal blive ved med at arbejde på at give gode vilkår til universiteterne, som så opfylder de ting, man måler på.«
»Det betyder noget at være oppe blandt de bedste. Om det lige skal være blandt de ti bedste eller i top 15, kan man diskutere. Men i forhold til vores omverden betyder det noget i forhold til, hvor gerne de vil lege med os.«
»Det med, at vi er med i den klub, hvor Oxford, Cambridge og Yale befinder sig, betyder, at vi kommer med, hvor det sner. Det betyder noget for vores forskning og innovation.«
»Jeg havde ikke troet, Lars Løkke ville lægge vægt på universiteterne, men det er glædeligt. Nu har vi lige haft globaliseringsrunden, og jeg troede, man lagde vægt på noget andet. Men det er dejligt.«

Forskningsdirektør for Anvendt KommunalForskning, AKF, Mette Wier. Tidligere formand for Forebyggelseskommissionen:
»Vi er på rette vej, fordi den gennemsnitlige levetid stiger. Men hvis vi ser på forebyggelse, som kommer til at betyde mere og mere fremover, er vi slet ikke på rette vej. Der sakker vi bagud i forhold til de andre lande, og vi sakker særligt bagud i forhold til den sociale ulighed i sundhed.«
»Regeringen er gået systematisk uden om de forslag fra Forebyggelseskommissionen, der virker. Man har ønsket at basere forebyggelsesindsatsen i Danmark på information og tilbud om vejledning. Det er der intet galt med, men det appellerer mest til de ressourcestærke, og appellerer ikke til dem med et lavere uddannelsesniveau. Hvis man bruger strukturelle virkemidler, som for eksempel rygelovgivning, gør det dyrere at spise usundt eller ryge, og samtidig laver flere cykelstier og flere bevægelsesfremmende miljøer, så får man fat i alle.«
Har regeringen nogen indflydelse på danskernes levetid?
»Ja, regeringen har helt afgørende betydning. Danskernes liv ligger faktisk i politikernes hænder. Hvert år dør mindst 20.000 danskere af livsstilssygdomme. Der er benhård evidens for at det virker at gøre det usunde dyrere og mindre tilgængeligt. Når man endnu intet har gjort, handler det om, at de er bange for, at befolkningen ikke er klar. Men det er befolkningen faktisk.«

Martin Lidegaard, formand for den uafhængige grønne tænketank CONCITO:
»Vi kan sagtens nå begge mål og være blandt de tre mest energieffektive lande i verden og også have en høj andel af vedvarende energi. Vi er der nemlig allerede, så det er ikke særlig ambitiøse målsætninger. Det havde været langt mere interessant, hvis han havde været konkret med nogle mål på, hvad vores CO2-udslip skal være i 2020 . Det mangler vi at få svar på, og det er skuffende, at en dansk statsminister få uger før FNs klimatopmøde ikke har større ambitioner.«
»Spørgsmålet er om vi bliver ved med at være i top tre. Det går rigtig stærkt, fordi hele verden går i grøn retning, og hvis ikke regeringen snart beslutter sig for nogle konkrete virkemidler for at sikre, at vi er med, kan vi sagtens nå at blive overhalet inden 2020.«
»Regeringen kommer ikke udenom at bruge afgifts- og skattepolitikken til at sikre energieffektivitet, og der er også brug for en intelligent energiplan, der konkretiserer hvad der skal ske med infrastruktur, volumen af el-biler og så videre. I 1980erne og 90erne havde vi energiplaner, men vi har ingen haft i 2000 og frem. Nu må statsministeren lancere en tiltrængt ny energiplan.«

Forskningsleder Anders Rosdahl fra Socialforskningsinstituttet (SFI):
»Beskæftigelsen er steget, så på den måde, er vi på rette vej. Men en del af udviklingen er konjunkturbestemt. Alle undersøgelser viser, at jo længere tid folk har opholdt sig i et land, jo mere integrerer de sig. Muligheden for at lære sprog og lære de sociale normer at kende, øges med tiden, og dermed øges chancen for at få job. Så tiden arbejder for Lars Løkke Rasmussens mål.«
Har regeringen nogen indflydelse på at nå det mål?
»Hvis man vil forstærke udviklingen, så er uddannelse vejen frem. Man kan klare sig bedre med en uddannelse, så jo flere indvandrere man kan få igennem en uddannelse, jo bedre. Og netop uddannelse, er noget, man som regering har mulighed for at rykke på, fordi det er det offentlige, der primært står for uddannelse.«
»Man kan også påvirke indvandreres mulighed for at komme i beskæftigelse, ved at man ikke tager flere ind i landet. Men det er nu ikke et råd, som jeg vil råde nogen til at følge politisk.«

Lektor i kriminologi Anette Storgaard fra Aarhus Universitet :
»Vi har ikke rykket os væk fra femte-pladsen. Men kriminalitet stiger ikke i Danmark for tiden. Og eftersom den kriminelle aktivitet falder allerede fra de 18 år, og i og med ungdomskriminaliteten ikke er stigende, så er der en rimelig god chance for, at Lars Løkke Rasmussen kan få sig en succes, hvis man måler udviklingen i Danmark. Men man kan jo ikke vide, hvad der sker i de andre lande.«

Hvor stor indflydelse har regeringen på at nå sådan et mål her?
»På den længere bane betyder det noget, hvis vi har en regering, der over lang tid er mere forebyggelsesindstillet og bruger flere ressourcer på forebyggelse. Men resultaterne er ikke noget der ses fra i dag til i morgen.«

Hvad skal der til for at nå målet?
»I dag sætter man jo mere ind med straf end forebyggelse. Det er ingen sandsynlighed for, at straf i sig selv har kriminalitetsdæmpende effekt. Derimod vil større opmærksomhed fra skole og forældre, samt flere ressourcer til skoler og institutioner have en effekt på den lange bane. Det handler om flere voksne i de unges hverdag generelt.«

Professor i økonomi Torben M. Andersen fra Aarhus Universitet , tidligere formand for Velfærdskommissionen:
»Før finanskrisen blev vi ofte fremhævet som mønstereleven. Blandt andet fordi vi har meget godt styr på budgetunderskud og arbejdsløshed. Det er ret godt klaret for en lille økonomi.«
»Men de her mål er også fyldt med problemer. Hvis regeringen for eksempel lancerer en politik, hvor man investerer massivt i forskning, uddannelse og ny teknologi, så vil det med ret stor sandsynlighed belaste betalingsbalancen. Men når der er brug for investeringer, ville det være forkert at sige, at det udgør et problem. Det svarer til du får at vide, at en person skylder en million kroner til banken. Der er jo pokkers til forskel på at få at vide om han er arbejdsløs eller få at vide, om han er i gang med at starte en ny virksomhed, når man skal vurdere om gælden på en million er et problem for hans økonomi.«

Hvad skal der til for at nå målet?
»Hvis man skal nå målet, skal der økonomiske reformer til. Vi ved, at de offentlige finanser er belastet af krisen og arbejdsløshed. Og vi er sakket bagud på BNP, så vi kan ikke læne os tilbage og lade være at gøre noget. Nogle af tingene har politikere kontrol over, men de er ikke nødvendigvis nemme at gennemføre i forhold til befolkningen.«

***

[Se også den viderebragte læserkommentar i indlægget "Den diskrete styring af dansk forskningspolitik" d. 28. okt. 2009 på bloggen Forskningsfrihed? her (red.)]

***